Samfund

I Aalborg er det helt fint at henvise nul personer til job – i København kostede det chef jobbet

Selvom arbejdsgiverne "skriger på arbejdskraft", er løsningen ikke nødvendigvis at henvise borgere til jobs, lyder det.

Nul personer er i løbet af tre år blevet henvist til jobs via jobcenteret i Aalborg, skriver Nordjyske.

Alligevel er byens borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, fint tilfreds med jobcenterets præstation.

Da Berlingske for en måned siden skrev, at de københavnske jobcentre ikke havde henvist nogen personer til job på to år, var reaktionen ellers en anden.

Beskæftigelsesborgmester i København Cecilia Lonning-Skovgaard (V) kaldte de nul henvisninger for "rystende", og chefen for jobcentrene blev fjernet fra sin post.

Hvordan hænger det sammen, at det, der er god praksis i Nordjylland, resulterer i en fyring i København?

Henvisning versus formidling

Nøglen til at forstå det ligger i, at barren for et vellykket jobcenter bliver sat af politikere, lyder det fra Bent Greve, der er professor i arbejdsmarkedsforskning ved Roskilde Universitet.

- Dybest set er det jo en politisk vurdering af, hvad der er effektivt. I København reagerede borgmesteren nok også, fordi hun ikke følte sig informeret godt nok. Der var heller ikke dokumentation for, at folk kom i job på andre måder, siger han.

Den dokumentation har man til gengæld i Nordjylland, hvor jobcenteret på trods af de nul henvisninger har fået personer i arbejde. Mere præcist 1200, som i løbet af et år har besat stillinger, som jobcenteret har "formidlet".

Forskellen på en henvisning og en formidling er, at en jobparat, der bliver henvist til et job, har pligt til at takke ja. Ellers kan det få konsekvenser, for eksempel i form af at udbetalingen af dagpenge standser i en periode.

Hvis arbejdsgiverne ønsker sig arbejdskraft, der bliver henvist, har kommunen pligt til at henvise arbejdsparate ledige.

- Men det har visse begrænsninger, for hvis jobbet kræver meget specifikke kompetencer, så er det ret få, der kan blive henvist, siger Bent Greve.

En formidling er, når jobcenteret sammen med en virksomhed finder en eller ofte flere kandidater, som virksomheden kan vælge mellem.

Ved en formidling har den enkelte ledige ikke nogen garanti for at få jobbet, fordi virksomheden vælger den, de vurderer er bedst egnet.

Formidlingen har ifølge Bent Greve sine fordele. Dels fordi det kan være nemmere at afstemme kompetencerne med arbejdsopgaverne, og dels får både arbejdsgiver og arbejdstager set hinanden an.

- Effekten vil formentlig være større ved et formidlet job end ved et henvist, fordi matchet typisk er bedre, siger han.

Store øjne og skrig på arbejdskraft

Den holdning deler Jesper Dahlgaard, der er beskæftigelseschef i Aalborg Kommune.

Han kalder formidling "meget bedre" end henvisninger og peger på, at virksomhederne helst vil have formidlet et felt kandidater, de kan vælge fra.

Der skulle jo nødig være nogen, der gemmer sig i systemet

Bent Greve

Men beskæftigelseschefen vil ikke afvise, at henvisninger fremover kan blive et værktøj til at få aalborgensere i arbejde.

- Det strammer jo lidt til i takt med den faldende ledighed. Så hvis der er nogle virksomheder, der ønsker, at vi henviser, vil vi være mere end villige til at se på det, siger Jesper Dahlgaard til TV 2.

Store øjne og skrig på arbejdskraft

I modsætning til Jesper Dahlgaard og borgmesteren i Aalborg mener Venstres spidskandidat i kommunen, Jan Nymark Thaysen, at det er et problem, at jobcenteret ikke har henvist nogen ledige.

Især fordi Aalborg har en af de højere andele af ledige sammenlignet med andre store danske byer.

- Jeg gjorde store øjne, da jeg læste det. Jeg blev også lidt trist, for jeg har stået på vælgermøder og talt med virksomheder, der skriger på arbejdskraft, siger han.

Venstremanden fortæller, at han de seneste dage har talt med altanvirksomheder, banker og havne, og at manglen på arbejdskraft var "et gennemgående tema".

Selvom virksomhederne ikke specifikt har ønsket henviste kandidater, mener Jan Nymark Thaysen, at henvisningerne er et udmærket værktøj til at få flere ud på arbejdsmarkedet. Han kalder det "en del af løsningen".

- Nu skal vi ikke længere sige "kan", nu skal vi sige "skal". Og vi tvinger jo ikke nogen til at skulle opgive deres drømme, men at man skal hjælpe til, siger han.

Opskriften på det gode jobcenter

Debatten om jobcentre trækker overskrifter fra tid til anden, og ifølge Bent Greve skyldes det, at mange frygter, at andre får dagpenge uden at være berettiget til det.

- Der skulle jo nødig være nogen, der gemmer sig i systemet. Derfor vil alle gerne have, at de her sanktioner virker, men der kan være uenighed om, hvornår de gør det, siger han.

Oven i uenigheden og forskellige politiske briller er det tit svært at udpege den præcise årsag til, at en person kommer i job, lyder det. Men alligevel kan Bent Greve godt opstille en ramme for, hvad der udgør et godt jobcenter.

- For mig ville et velfungerende jobcenter være der, hvor mange arbejdsgivere henvender sig og finder arbejdskraft – hvad end det går via henvisninger eller formidlinger, siger han.

Men så risikerer man vel, at en jobsøgende i Aalborg bliver behandlet anderledes end en jobsøgende i København?

- Ja, der vil være forskel fra kommune til kommune. Men at der er forskelsbehandling, er en af konsekvenserne ved at have kommunalt selvstyre, siger Bent Greve.

TV 2 har spurgt Københavns Kommune, hvor mange ledige der har fået formidlet jobs gennem Københavns jobcentre de sidste år. Kommunen er i gang med at lave en undersøgelse af blandt andet det, men før den er færdig, er det ikke muligt at sætte et konkret tal på, lyder det.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S).