Kommunalvalg

Fem borgmestre tjener mere end statsministeren – mens andre siger nej til honorarer

76 borgmestre får ekstra betaling for at sidde med i diverse bestyrelser. To borgmestre har dog valgt at sige nej til betaling for de ekstra ”ben”.

Ved kommunalvalget 16. november er det ikke kun borgmesterkæden, der er i spil.

Landets kommunalpolitikere skal også fordele 1.232 ekstra hverv. Der er typisk tale om bestyrelsesposter i for eksempel boligselskaber og energiselskaber, hvor den enkelte kommune kan foreslå eller vælge en repræsentant.

Langt hovedparten af landets borgmestre har valgt at tage imod betaling for det ekstra arbejde, men der er også enkelte borgmestre, der har takket nej til pengene.

Samlet skal der i forbindelse med kommunalvalget fordeles hverv til en værdi af 47,9 millioner kroner. Det viser en undersøgelse som analysefirmaet Kaas & Mulvad har foretaget for TV 2.

Fem af de nuværende borgmestre har i denne valgperiode faktisk påtaget sig så mange ekstraopgaver, at de får mere i løn end statsminister Mette Frederiksen (S), der trods alt tjener 1,6 millioner årligt.

Det drejer sig om borgmestrene Jacob Bundsgaard (S) fra Aarhus, Michael Ziegler (K) fra Høje-Taastrup, Jørn Pedersen (V) fra Kolding, Martin Damm (V) fra Kalundborg og listens topscorer Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

Mest til Odenses borgmester

Peter Rahbæk Juel (S) fra Odense er på et mulehår den borgmester, der har den højeste samlede løn med i alt 1.783.663 kroner i lønningsposen. Næsten en tredjedel af det beløb kommer fra ekstra hverv.

- Det, jeg kigger på, når jeg påtager mig et hverv, er, om det giver mening for Odense, for odenseanerne og for lønmodtagerne, og selvfølgelig om jeg har tid til at magte opgaven. Det mener jeg, gør sig gældende med de ting, jeg har involveret mig i, siger Peter Rahbæk Juel (S) til TV 2.

Det at være borgmester er meget mere end bare at gå til økonomiudvalgsmøder og byrådsmøder.

Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense Kommune.

I 2020 var Peter Rahbæk Juel (S) næstformand for Odense Havn og Erhvervshus Fyn, han var bestyrelsesmedlem i ATP, KL, H.C. Andersen Airport, University College Lillebælt og Odense Bys Museer samt medlem af repræsentantskabet i ATP og Arbejdernes Landsbank.

Samlet fik han 562.000 kroner for at passe de ekstra hverv.

Han mener, at de mange bestyrelsesposter hjælper ham i arbejdet som borgmester.

- Det at være borgmester er meget mere end bare at gå til økonomiudvalgsmøder og byrådsmøder. Du skal også søge indflydelse på vegne af din by og på vegne af dine borgere, siger Peter Rahbæk Juel (S).

De mange ekstra hverv kan dog også være en belastning. Og måske vil Odense-borgmesteren ikke gå efter helt så mange i næste valgperiode.

- Samlet set i 2021 har jeg haft for meget på brættet. Det gør også, at jeg fremadrettet vil se, om jeg kan få lidt mindre. Jeg vil også gerne kunne se min familie en gang imellem og mine venner, siger Peter Rahbæk Juel (S).

Siger nej til honorarer

Der er også borgmestre, der synes, at den kommunale lønfest har grebet lidt for meget om sig.

En af dem er Svendborgs borgmester Bo Hansen (S). Han sidder med i bestyrelsen for den maritime uddannelsesinstitution SIMAC i Svendborg. Det er et arbejde, han normalt ville modtage 20.000 kroner for årligt, men de penge har han valgt at takke nej til.

- Jeg synes sådan set, at det vederlag som en borgmester får også indbefatter arbejde i lokale bestyrelser og lokale forsyningsselskaber, eller hvad det nu måtte være. Jeg tænker, at det er et engangsvederlag, siger Bo Hansen (S) til TV 2.

Så dårlig er borgmesterlønnen heller ikke.

Bo Hansen (S), borgmester i Svendborg Kommune

Hans holdning er, at varetagelsen af lokale hverv er omfattet af borgmesteropgaven og derfor ikke bør aflønnes som ekstra arbejde.

- Så dårlig er borgmesterlønnen heller ikke, siger Bo Hansen.

Det er en anden sag, hvis en borgmester passer et nationalt hverv – såsom at sidde i KL’s bestyrelse. Så er et ekstra vederlag på sin plads, mener Svendborgs borgmester.

- Hvis man løser den type opgaver, så er det helt fair, at man selvfølgelig tager imod det vederlag, der ligger for den ekstraopgave, det er. Jeg har enorm respekt for dem, der for eksempel påtager sig hvervene i KL’s bestyrelse - for det betyder masser af arbejde, der ligger ud over borgmesterposten, siger Bo Hansen (S).

På trods af at han selv er meget afklaret omkring, hvad han vil – og ikke vil - modtage vederlag for, ønsker han ikke at pege fingre ad sine borgmesterkolleger.

- Jeg tænker, at de hver især skal finde den løsning, som er rigtig for dem. Jeg har bare valgt denne her model, fordi jeg synes, at det vederlag, man får som borgmester, er fornuftigt.

Tidligere topscorer siger nej

I den anden ende af landet sidder Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S). Han er grundlæggende enig med Svendborgs borgmester.

Den løn, jeg får som borgmester, er højest rimelig – og jeg mangler ikke noget.

Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester i Aalborg.

Men Thomas Kastrup-Larsens baggrund er en anden. Han har nemlig tidligere været fremhævet som landets bedst betalte borgmester – og har siden frasagt sig vederlag for i alt 282.000 kroner. Et noget andet beløb end de 20.000 kroner, Svendborgs borgmester takkede nej til.

- For mig handler politik jo ikke om at tjene penge. Jeg er gået ind i politik, fordi jeg brænder for det her. Og når man ser på den løn, jeg får som borgmester, så er den højest rimelig – og jeg mangler ikke noget, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Han er formand for bestyrelserne i forskerparken NOVI, Aalborg Lufthavn og Port of Aalborg. Et arbejde, der i perioder ugentligt kan sluge 15-20 timer af hans tid, men som han altså får nul kroner for at udføre.

Thomas Kastrup-Larsen skelner ligesom som sin kollega fra Svendborg mellem lokale hverv og nationale hverv. Mens det er i orden at modtage løn for nationale hverv, er det anderledes med de lokale opgaver, mener han.

- Dem synes jeg ikke, man skal modtage honorar for - for det er ligesom omfattet af borgmesterlønnen, siger Thomas Kastrup-Larsen.

I Odense er den lønmæssige topscorer blandt landets borgmestre, Peter Rahbæk Juel (S), ikke enig.

- Jeg følger de regler, som Folketinget har udstukket for borgmestres bestyrelsesarbejde og vederlag. Ligesom i øvrigt langt de fleste borgmestre i landet gør. Og skulle man ændre reglerne på Christiansborg, så retter jeg selvfølgelig ind efter det, siger Peter Rahbæk Juel (S).

Både borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) fra Aalborg Kommune og Svendborgs borgmester Bo Hansen (S) begrunder deres valg om at frasige sig honorarer med de tanker, som Vederlagskommissionen gjorde sig tilbage i 2016.

Vederlagskommissionen, der var sat til at undersøge fuldtidspolitikernes lønforhold, anbefalede at borgmestrenes grundløn skulle hæves med omkring 30 procent. Og den anbefaling valgte Folketinget at følge.

Men Vederlagskommissionen anbefalede også, at der skulle ske en modregning i borgmestrenes vederlag, hvis de fik betaling for at varetage ekstra hverv, der havde karakter af opgavevaretagelse for den enkelte kommune.

Og den del blev ikke gennemført.

Savner gennemskuelighed

Den manglende modregning kan i sidste ende være et problem for borgmestrene i forhold til vælgerne. Det mener Ulrik Kjær, der er professor i statskundskab fra Syddansk Universitet.

- Der kunne godt være en vis fornuft i at modregne borgmestrene for de her forskellige honorarer i og med, at de som oftest netop er udpeget ikke kun på grund af deres personlige egenskaber, men også fordi de er borgmestre, siger Ulrik Kjær.

Hvis man trak borgmestrenes ekstra honorarer fra i deres grundløn, ville det skabe mere klarhed, mener professoren.

- Det ville gøre det mere gennemskueligt for vælgerne, hvorfor de tager et givent hverv på sig, og man kan i hvert fald slippe for den der mistanke om, at det er for at få et honorar, siger Ulrik Kjær.

Han peger desuden på, at det samlede lønniveau for borgmestrene i forvejen ligger højt.

- Der kan i hvert fald godt være nogle vælgere, for hvem det synes underligt, at der er nogle borgmestre, som ligger et pænt stykke over vores ministre i løn. Og det kan da godt være, at man skal have en diskussion af, om det er ret og rimeligt, siger Ulrik Kjær.