Eksperter ser flere veje til at komme gennem vinteren uden total nedlukning
En måde at undgå voldsomme tiltag er flere tests. En anden er nålestiksindgreb.
Henover sommeren er restriktionerne gledet i glemmebogen, efterhånden som samfundet er åbnet helt efter halvandet års epidemi.
Men de sidste dage er de begyndt at ulme igen.
I takt med stigende smitte- og indlæggelsestal har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) luftet, at det kan blive nødvendigt at indføre tiltag for at holde epidemien i skak.
Han afviser indtil videre, at voldsomme nedlukninger vil være en del af vinteren 2021.
Men hvad kan så komme i spil?
Tre eksperter har her syv bud på, hvilke greb der kan få landet gennem de næste måneder.
1) Regionale tiltag
I stedet for store nationale nedlukninger bør myndighederne i højere grad fokusere på de områder, hvor smittetrykket er højest, lyder det.
Man bør zoome ind og skalere efter, hvor smitten er, mener Hans Jørn Kolmos, der professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.
- Det er ikke relevant at tale om generelle nedlukninger eller generelle restriktioner lige nu, for smitteudbruddene er lokale, siger han.
Som det ser ud i dag, er det især København, Frederiksberg og på Vestegnen, at der er epicentre for højt smittetryk. Så derfor burde eventuelle restriktioner eller indsatser blive rullet ud der, lyder det fra Hans Jørn Kolmos.
- På den måde undgår alle andre at blive ramt af de ting, der skal til for at bremse smitten, siger han.
2) Flere tests
Et vigtigt skridt mod en vinter med kontrol over epidemien er tests. Uden dem "famler vi i blinde", siger Hans Jørn Kolmos.
Det samme mener Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford University.
- Du skal vide, hvor problemet er, for at kunne angribe det, siger hun.
Onsdag besluttede regeringen at øge antallet af daglige coronatests fra 100.000 til 150.000, og det er fornuftigt, mener Astrid Iversen.
For udover at kortlægge de smittede kan vatpindene med coronaprøver også indeholde værdifuld viden om fremtidens virusvarianter.
- Sekventering af PCR-tests giver os mulighed for at opdage, hvis der opstår eller bliver importeret nye varianter. Det kan også blotlægge, hvis der er forskel på, hvilke varianter der spreder sig blandt særlige grupper - for eksempel børn, voksne eller vaccinerede, siger Astrid Iversen.
3) Flere vaccinerede
Ifølge Magnus Heuincke ligger en vigtig nøgle til et nogenlunde normalt resten af 2021 i de ikkevaccinerede danskere, der bør tage imod tilbuddet om vaccination.
Selvom det er 75 procent af den samlede danske befolkning, der har taget imod vaccinen, "er vaccinationsdækningen et gennemsnit, der ikke fortæller hele historien", som Astrid Iversen siger.
Lige nu har flere af de områder, der er epicentre for smitten, en vaccinationsdækning under landsgennemsnittet. Derfor kan de lokale udbrud mindskes, hvis flere i netop de områder får to stik.
Ud over forskellen landsdelene imellem, er der også færre vaccinerede danskere under 50 år, end det er tilfældet blandt dem over 50 år.
- Der er et uheldigt sammenfald, fordi mange i de yngre aldersgrupper er forældre til børn, som ikke er vaccineret. Og de ikkevaccinerede voksne kan lettere blive smittet, og så har smittekæderne lidt for gode muligheder for at opstå og sprede sig, siger Astrid Iversen.
Derfor kan det også mindske smitteudbruddene, hvis flere af de yngre danskere takker ja til vaccinen, lyder det.
4) Bedre vaccinerede
Selvom størstedelen af danskerne har takket ja til coronavaccinen, er deres rolle i efteråret ikke ligegyldig.
Indtil videre får godt 1,5 million danskere nemlig tilbudt et tredje boosterstik. Det skal øge deres vaccinedækning, som enten er faldet på grund af alder, et svækket immunforsvar, eller fordi det er længe siden, at de fik stik nummer to.
- Ud over at stræbe efter at vaccinere så mange som muligt, er en del af vaccineskjoldet også, at de vaccinerede er så effektivt beskyttet som muligt, siger Astrid Iversen.
Derfor mener Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, at alle bør takke ja, hvis der lander en boosterinvitation i e-Boksen.
- De, der bliver tilbudt tredje stik, bør tage imod det hurtigst muligt, for der er noget beskyttelse for os alle at hente på den måde, siger Camilla Foged.
5) Coronapas
En femte mulighed er at støve det digitale coronapas af i de områder, hvor smittetrykket er højt.
Camilla Foged kalder genoplivningen af coronapasset for "helt oplagt". Hun mener - ligesom både Magnus Heunicke, Astrid Iversen og Hans Jørn Kolmos - at vaccinerne skal være frivillige. Men man må godt forlange, at folk kan fremvise negativt testsvar, hvis smitten er høj, mener hun.
- Vi har jo passet allerede, og det lægger et pres for, at folk bliver testet igen. Så det vil sandsynligvis være ret effektivt, siger hun.
Det er Hans Jørn Kolmos enig i.
- Der er et etableret et system, og det vil være tudetosset ikke at gøre brug af det, hvis det kan bremse smitten, siger han.
6) Mundbind
Mundbind er en effektiv og nem måde at mindske smittespredningen af coronavirus og alle andre luftvejsvira, siger Astrid Iversen.
De blå stykker stof kunne vende tilbage lokalt, hvor smittetrykket er størst, og målrettes specielle situationer, hvor mange møder hinanden på kryds og tværs.
For eksempel i offentlig transport eller i supermarkeder og større butikker, foreslår professoren.
7) Hygiejne og ventilation
Et syvende middel er håndsprit, afstand og regelmæssig udluftning og ventilation.
Hans Jørn Kolmos kalder det et langt stykke hen ad vejen for "sund fornuft".
- Vi skal støve hygiejneforholdsreglerne af igen. Det kan vi godt gøre på landsplan, uden at det vender op og ned på alting som de tiltag, alle hader, siger han.