Danskere føler sig utrygge, men kriminaliteten er ikke steget - hvordan kan det være?
Vores måde at forstå kriminalitet og forholde os til den er baseret på enkelthistorier, som vi hører i lokalområdet, siger ekspert.
Der har de seneste dage været fokus på det. Utrygheden i lokalområder.
I et boligområde nord for Aarhus er beboerne utrygge og skræmte på grund af unges mistænkelige aktivitet, som er fanget på skjulte optagelser. I Hobro har lokale taget sagen i egen hånd efter flere overfald og voldtægtssager.
Knap halvdelen af de adspurgte i en ny Megafon-undersøgelse svarer, at de undgår visse områder i deres kommune, fordi det er utrygt. 42 procent helt præcist.
Men kigger man på en graf over anmeldelser og sigtelser, er antallet af anmeldelser ikke steget siden 1995. Det var også det år, Danmarks Statistik begyndte at måle på kriminalitet. Samtidig ligger sigtelser på et relativt jævnt niveau.
Så hvorfor føler mange sig utrygge?
Enkelthistorier i lokalområdet
Anders Hede er forskningschef i Trygfonden og følger udviklingen i kriminalitet. Hvis man oplever, at der er sket kriminelle handlinger i sit område, kan det være med til at påvirke ens opfattelse af utryghed.
- Vores måde at forstå kriminalitet og forholde os til den er baseret på enkelthistorier, som vi hører i lokalområdet, siger Anders Hede.
Han siger, at når det gælder lige præcis voldskriminalitet eller seksuelle overgreb, er der sket en svag, men jævn stigning i utrygheden.
Anders Hede peger på, at det gør os utrygge, når noget afviger fra normalen. I forrige århundrede var samfundet generelt mere voldeligt, hvor det var almindeligt at slå børn, og man så også vold blandt ægtefæller og for eksempel mellem mester og lærling.
Det har ændret sig. Så derfor skal der også mindre i den mere voldsomme ende af spektret til at gøre os nervøse.
Især vold betyder noget
Særligt voldskriminalitet udfordrer trygheden, fortæller Anders Ejrnæs, professor MSO på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC. Mens tryghed blandt andet opstår ved, at man som borger kan få fat i politiet.
Og her synes der ikke at være et problem.
- Det er generelt tillid til politiet og myndigheder, og hvor hurtigt man kan få fat i politiet, der får folk til at føle sig trygge. Der scorer Danmark generelt ret højt, siger Ejrnæs.
Anders Ejrnæs mener desuden, at lokal overvågning på de enkelte steder, hvor borgere føler sig utrygge, kan skabe tryghed. Det kan for eksempel være at installere overvågning på en øde parkeringsplads. Som generel strategi vurderer Anders Ejrnæs ikke, at det har stor betydning.
52 procent af respondenterne i Megafon-undersøgelsen svarede, at de var enige eller helt enige i, at øget overvågning ville få dem til at føle sig mere sikre.
- Hvis der er kriminalitet i lokalområdet, er det også med til at skabe mere utryghed. Men det gør andre sociale problemer også, siger Anders Ejrnæs.
Kandidater vil have vagter
Tryghed – eller nærmere utryghed – tyder på at blive et tema til det nært forestående kommunalvalg.
Flere kandidater kalder nu på private vagtværn i områder, der er udsatte.
Det skyldes, at politiet, ifølge dem, ikke har ressourcer til at opretholde trygheden i gadebilledet og forhindre og opklare indbrud. Blandt andet i Greve og Gentofte, hvor TV 2 har talt med borgmestrene tirsdag.
- Vi kan desværre alle sammen se, at politiet ikke har ressourcer til at løse visse opgaver. Som borgmester i Gentofte er det min opgave at sikre, at der er en øget tryghed her, og derfor vil jeg vælge at prioritere det her område, siger Gentoftes borgmester, Michael Fenger (K).
- Vi har episoder, hvor der bliver kørt for stærkt på knallert, og hvor der bliver lavet utryghed i gadebilledet, og der vil vi gerne have nogen, vi kan sende afsted mod det, siger Pernille Beckmann (V), borgmester i Greve Kommune.