Arkitekt har haft indbrud fire gange – kommune vil hyre vagtværn
Formanden for Politiforbundet advarer om, at flere kommuner nu vil indføre vagtværn.
For en måneds tid siden fik arkitekt Niels Grunnet-Lauridsen et opkald, da han var på ferie på Bornholm.
Det var naboen, som kunne fortælle ham, at han igen havde haft indbrud i sit hus.
Det er fjerde gang, at Niels Grunnet-Lauridsen har haft indbrud i hjemmet i Dyssegårdskvarteret i Gentofte.
- Det er frustrerende, og det er ubehageligt. Det er ikke fordi, jeg er bange. Men det er utrygt, at der er folk, der bare går ind i ens hjem og tager, hvad de har lyst til, siger han.
Selvom han efterfølgende fik at vide, at politiet var ankommet meget hurtigt, var tyvene allerede over alle bjerge.
Lav opklaringsprocent
Den konservative borgmester i Gentofte Kommune, Michael Fenger, kan godt forstå Niels Grunnet-Lauridsens oplevelse, som er lig med mange andre borgeres oplevelser i kommunen.
Gentofte Kommune er nemlig en af de kommuner i hele landet, der lider mest af indbrud. Samtidig døjer kommunen med en utrolig lav opklaringsprocent.
Derfor lægger borgmesteren nu op til, at der skal aktiveres en form for kommunalt vagtværn i Gentofte.
Tanken er, at vagtværnet eller droner kan rykke ud og være ved indbrudsstedet indenfor fem minutter, fra alarmen er gået, fortæller han.
- De skal sørge for lys, alarm og kamera, som politiet kan se live. Det handler om at gøre vilkårene så dårlige som mulige for tyvene og presse dem i deres arbejde, siger Michael Fenger.
Han understreger, at han er enig i, at et vagtværn ikke skal have magtbeføjelser. De skal i stedet vente til politiet kommer, hvorefter de skal overdrage data til dem, og så forlade stedet.
Det tager politiet ti minutter at nå frem
I øjeblikket tager det i gennemsnit ti minutter for politiet at rykke ud i Gentofte Kommune, ifølge den konservative borgmester. Og det er for lang tid, mener han.
Selvom et vagtværn ikke har magtbeføjelser, mener Michael Fenger stadig, at de sammen med nabohjælp og andre ordninger kan gøre livet sværere for tyvene.
- Der er ikke nok ressourcer hos politiet til denne opgave fra Christiansborg. Som borgmester er det min opgave at sørge for, at der er øget tryghed her. Men det er selvfølgelig op til de enkelte kommuner, hvad de vil bruge penge på, siger Michael Fenger.
Gentofte er en af landets rigeste kommuner.
- Tryghed er ikke lig med sikkerhed
Men tiltaget i Gentofte vækker bekymring hos Heino Kegel, som er formand for Politiforbundet.
- Et privat vagtkorps er ikke løsningen. Det er simpelthen bare symptom på, at man fra politisk hold i en lang årrække ikke har forholdt sig til de problemer, der er i politiet. Vi har rigtig mange opgaver, vi har bare ikke ressourcerne til det, siger han.
Han advarer borgerne om at tro, at tryghed er lig med sikkerhed.
- Nu gør man tryghed til en betalingsvare, som måske bliver for nogle få. Vi risikerer, at kriminaliteten bare flytter sig til nabokommunen, hvor man måske ikke har de samme ressourcer i kommunalbudgettet til at ansætte tryghedsvagter. Man flytter bare rundt på de udfordringer, der er, lyder det fra formanden for Politiforbundet.
Samtidig frygter Heino Kegel, at vagtværnet kan være med til at eskalere visse situationer med indbrudstyve.
- Så man skal virkelig tænke sig grundigt om, når man ønsker det her. Det bliver en udfordring, som hele samfundet skal forholde sig til, lyder advarslen.
Det er ikke kun Gentofte Kommune, som vil have flere midler i brug. Greve har længe ønsket et kommunalt vagtværn.
Også i København ønsker socialdemokraternes spidskandidat til borgmesterposten – Sophie Hæstorp Andersen – at et vagtværn skal skabe tryghed, uden at vagterne har beføjelser til at overvåge eller tilbageholde borgere.