Smittetallene styrer mod et værre scenarie end SSI’s værste, siger professor
Eskild Petersen påpeger desuden, at immuniteten hos mange vaccinerede enten allerede er aftagende eller forventes snart at falde.
Antallet af daglige registrerede smittede med coronavirus har været støt stigende gennem oktober, og søndag lød tallet på 1349.
Det er det højeste smittetal i mere end ti måneder, men ifølge Eskild Petersen, der er professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, har vi langtfra set toppen endnu.
Den konklusion når han blandt andet ved at se på, hvordan smittekurven i Storbritannien har set ud, siden landet kastede alle restriktioner over bord i juli måned.
- Der har man et smittetal, som omregnet til danske forhold svarer til cirka 4000 nye smittede hver dag, siger Eskild Petersen.
Desuden, påpeger han, følger de nuværende smittetal en kurve, der peger over de værste scenarier, som Statens Serum Institut (SSI) har stillet op.
For mindre end en uge siden udgav SSI nemlig et notat, hvori instituttet forudså mellem 600 og 3200 daglige smittede i midten af november.
- Jeg mener, at når man ser på SSI’s tal, er det en underestimering. De har selv plottet smittetallene ind i en graf, og den ligger over det øverste estimat. Så jeg tror, at deres modellering med 3200 daglige smittede om fire uger er for lavt, siger Eskild Petersen.
Corona i glemmebogen
Eskild Petersens udmelding kommer i kølvandet på, at Tyra Grove Krause, der er konstitueret faglig direktør ved Statens Serum Institut, søndag gav udtryk for, at mange synes at have glemt coronaepidemiens fortsatte eksistens.
- I takt med at alle restriktioner er løftet, virker hverdagen helt normalt igen. Det gør, at corona er gået lidt i glemmebogen, sagde hun.
En række eksperter udtalte for nylig til TV 2, at høje smittetal ikke længere er lige så skræmmende som tidligere, i og med at mange er vaccineret med både et, to og tre vaccinestik.
Det ændrer imidlertid ikke på, at de høje smittetal også risikerer at bringe højere indlæggelses- og dødstal med sig, og det bekymrer Eskild Petersen, selvom han ikke vurderer, at der er nogen stor risiko for, at sundhedsvæsenet lige foreløbigt bliver overbelastet af coronapatienter.
- Det ved jeg ikke. Det er der nok ikke nogen særligt stor risiko for, siger han.
Søndag har Danmark dog 167 coronarelaterede hospitalsindlæggelser, hvilket er en markant stigning i forhold til 9. oktober, hvor man havde 77 indlæggelser.
- Så kan man jo godt forestille sig, at vi om fire uger har 450 indlæggelser, og så begynder vi at nærme os der, hvor det bliver en belastning for sygehusvæsenet, siger han.
Højt fravær i skolerne
Desuden ser Eskild Petersen med bekymring på et scenarie, hvor coronavirus sender mange børn hjem fra skole, og hvor mange forældre således vil været tvunget til at blive hjemme fra arbejde.
- Fraværet i nogle skoler i England er omkring en tredjedel af alle elever, siger han.
Eskild Petersen påpeger, at man skal være varsom med at overføre smittetal eller andre faktorer direkte fra et land til et andet.
Selvom Danmark og Storbritannien har det tilfælles, at begge lande relativt for nylig har droppet alle restriktioner og krav om mundbind eller coronapas i det offentlige rum, skiller vi os nemlig også markant ud fra dem.
Eksempelvis er langt flere briter end danskere vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, som ifølge flere studier har en dårligere dækning over for Delta-varianten, der i øjeblikket dominerer sygdomsbilledet i begge lande.
Tredje stik kommer ikke hurtigt nok
10. september frafaldt de sidste coronarelaterede restriktioner i Danmark, og det samme gjorde den juridiske højstatus, der havde muliggjort selvsamme restriktioner.
Fra den dag var coronavirus nemlig ikke længere kategoriseret som en samfundskritisk sygdom, og det var netop den kategorisering, der var en forudsætning for, at politikerne på Christiansborg kunne indføre eksempelvis forsamlingsforbud og krav om coronapas.
Det blev besluttet at nedgradere sygdommens status, fordi vaccinationstilslutningen var høj og epidemikontrollen god.
Men ifølge Eskild Petersen er vaccinernes dækning i øjeblikket for nedadgående.
- Det ser ud, som om immuniteten fra Pfizer/BioNTech er aftagende efter seks til otte måneder, og det betyder, at manges immunitet efterhånden er faldet, siger han.
Og selvom Danmark er begyndt at give de såkaldte boosterstik til særligt ældre og sårbare, sker det foreløbigt med en hastighed på omtrent 20.000 stik om dagen, hvilket ifølge Eskild Petersen ikke er hurtigt nok til at gøre nogen markant forskel for antallet af smittede, indlagte og syge.