Kommunalvalg

Se kortet: Her har kæmpesommerhusene skabt problemer

Se kortet over nogle af de steder, hvor de store sommerhuse har skabt debat.

Kæmpestore sommerhuse har skabt konflikter flere steder i Danmark - fra Klitmøller i Thy til Mommark på Sydals - og med tre uger til kommunalvalget er det igen aktuelt.

For måske kan de store sommerhuse få en anden skæbne, hvis magtforholdene i byrådene skifter.

Men hvad handler konflikten om de store sommerhuse egentlig om? Her gør seks spørgsmål og svar dig klogere på kæmpesommerhusene.

1) Hvad er et kæmpesommerhus?

Der er ikke nogen lovmæssig definition af, hvad et "kæmpesommerhus" er. Men de sommerhuse, der er en del af debatten, er større end gennemsnittet, og de har plads til mange overnattende.

De huse, som splitter folk, er som regel et godt stykke over 100 kvadratmeter, og der kan typisk overnatte 15-20 personer i samme sommerhus. En del af dem har for eksempel spabad, sauna, pool eller aktivitetsrum.

De allerstørste huse mellem 200 og 499 kvadratmeter findes der ifølge DR lidt over 3000 af ud af i alt 220.000 danske sommerhuse.

De sidste ti år er der skudt flere af de store sommerhuse op: Siden 2011 er antallet af sommerhuse større end 100 kvadratmeter steget med over 10.000. Det svarer til en stigning på 28 procent.

2) Hvor ligger kæmpesommerhusene?

Balladen om de store sommerhuse er spredt ud over hele landet, men især i klassiske sommerhusområder ud til vandet.

En del af debatten handler om huse, der endnu ikke er bygget, men stadig er på tegnebrættet eller venter på godkendelse fra kommuner og byråd.

Sådan er det for eksempel i Jammerbugt, hvor der er søgt om byggetilladelse til over 100 sommerhuse, der er op til 300 kvadratmeter store.

3) Hvad siger fortalerne for kæmpesommerhusene?

Virksomheden Skanlux, der har opført mange af de store sommerhuse - blandt andet de ti huse i Marielyst - har forklaret til Berlingske, at idéen med firmaets huse er at skabe "positiv turisme, arbejdspladser, grundlag for forretning og så videre ude i sommerlandet."

- Vi har sagt åbent og ærligt fra starten, hvad vi gerne ville. Vi ville gerne bygge nogle familievenlige luksushuse, siger Bjørn Krogh Andersen, der er Skanlux' direktør, til avisen.

I Erhvervsstyrelsens sommerhusvejledning fra i år bliver vækst og turisme også nævnt som argumenter for at opføre store sommerhuse.

Desuden er kæmpesommerhusene attraktive hele året rundt i modsætning til mindre sommerhuse, og det har fået en del lokalpolitikere til at tale i de store sommerhuses favør.

4) Hvad med modstanderne?

På den anden side i debatten står den gruppe, der er imod opførelsen af kæmpesommerhusene.

Den fløj frygter blandt andet, at de store huse bliver fyldt med støjende og festglade grupper, der vil påvirke områderne med larm og trafik.

Bekymringen går også på, at kæmpesommerhusene kan skade naturområder.

Det er tilfældet i Nordjylland ved de fredede Lien Bakker, hvor der lige nu er snak om at bygge op til 300 kvadratmeter store sommerhuse, eller på Stevns, hvor de lokale kalder planer om store sommerhuse for "en alvorlig trussel mod det eksisterende sommerhusområde og campingmiljø", blandt andet områdets enge, vandløb og dyreliv.

5) Hvad må man med et kæmpesommerhus?

En del af konflikterne om de store sommerhuse bunder i, at de befinder sig i en gråzone mellem private sommerhuse og erhvervsudlejning. Sommerhusets størrelse betyder som udgangspunkt ikke noget for vurderingen af, om udlejning bliver anset som erhvervsmæssig eller ej efter sommerhusloven.

Det er ulovligt at have et privat sommerhus, som hovedsageligt bliver brugt til udlejning - ellers kræver det en særlig tilladelse. Men hvis Skanlux sælger et sommerhus, står de stadig for udlejning og rengøring i de perioder, hvor ejerne ikke selv er i huset.

Den praksis generer nogle lokale - DR har talt med en nabo til 11 luksussommerhuse i Asserbo, der fortæller, at hun i "praksis bor ved siden af et feriecenter".

6) Hvorfor betyder kommunalvalget noget for kæmpesommerhusene?

Det er byrådene, der har det sidste ord i mange af sommerhusstridighederne. For det er dem, der står bag lokalplanerne, som sætter rammen for, hvordan sommerhusområderne ser ud.

I Blåvand har byrådet for eksempel besluttet, at nyopførte sommerhuse ikke må være større end 250 kvadratmeter.

Men selvom de store sommerhuse overskrider lokalplanerne, kan bygherrerne godt få lov til at opføre dem - sådan er det for eksempel i Sønderborg, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen har givet dispensation til, at Skanlux kunne øge byggeprocenten på grundene i Mommark.

Så skifter magten i byrådet, kan det få betydning for kæmpesommerhusene.

Også i Guldborgssund har kæmpesommerhusene været debatteret.

Her stod ti huse til at blive revet ned, men i april lykkedes det for borgmesteren at sikre et snævert flertal på en enkelt stemme for at ændre lokalplanen, så sommerhusene blev gjort lovlige.

Men ændrer byrådssammensætningen sig efter kommunalvalget, kan de ti huses skæbne også gøre det.