Opråb fra sygehuset

Overlægeforening ønsker hårdere prioriteringer: – Hvad er det, vi skal holde op med?

Næsten halvdelen af overlægerne har oplevet, at travlhed eller underbemanding har medvirket til, at en patients tilstand blev forværret.

Patienter, der bliver glemt.

Patienter, der får den forkerte behandling.

Og patienter, der i værste fald dør på den baggrund.

Situationen på de danske hospitaler er kaotisk. I en rundspørge, TV 2 har lavet blandt 1745 overlæger, svarer 46,7 procent, at de det seneste år har oplevet situationer, hvor travlhed eller underbemanding har medvirket til, at en patients tilstand blev forværret.

5,7 procent af overlægerne har oplevet, at travlhed eller underbemanding har medvirket til, at en patient er afgået ved døden.

Der er hverken personale eller penge nok, og derfor lyder det nu blandt fagfolk, at der er brug for hårdere prioritering af opgaver og ressourcer, hvis antallet af fejl skal reduceres.

Det er tid til at tage hul på den svære diskussion om til- og fravalg. Hvad skal der bruges tid og penge på, og hvad skal der ikke bruges tid og penge på?

- Hvad skal vi holde op med?

I en ny dokumentar beretter en række sygeplejersker og læger om travlhed og personale- og ressourcemangel på de danske hospitaler.

’Opråb fra sygehuset’, der bliver vist torsdag aften på TV 2 og allerede nu kan ses på TV 2 PLAY, afdækker konsekvenserne af et sundhedsvæsen under hårdt pres.

Fra 2009 til 2018 voksede antallet af patienter på de danske hospitaler med 31 procent, mens andelen af personale steg med 2 procent. Udsigten til, at antallet af ældre over 80 år i Danmark forventes at stige med 59 procent – fra 272.000 i fjor til 433.000 i 2030 – gør ikke situationen bedre på hospitalerne.

Lisbeth Lintz er formand for Overlægeforeningen, og hun mener, at politikerne ofte lover befolkningen ”et sundhedsvæsen i verdensklasse, hvor alle patienter skal have den bedste behandling.”

Det betyder, at befolkningen får en forventning om, at man får en superduper behandling, hver gang de kommer på et hospital.

- Men det er vanskeligt, når vi har svært ved at få enderne til at hænge sammen i hverdagen. Enten må man tilføre de ressourcer, der skal til, eller også skal man prioritere og objektivt fortælle befolkningen, hvad vi ikke skal lave. Skal vi holde op med at behandle ældre og gamle med medicinske sygdomme, eller hvad skal vi holde op med, siger hun.

En mærkelig prioriteringsdiskussion

På Sjællands Universitetshospitals hjertemedicinske afdeling er Thomas Emil Christensen læge. Han oplever, at der bliver lavet fejl på grund af presset, og han har længe efterlyst, at politikere tør tale mere åbent om prioriteringen af patienter

- Vi er nødt til at gå ind og beslutte, hvem skal vi bruge de ressourcer, vi har, på. Hvem skal have, og hvem skal ikke have? Jeg kan godt forstå, at man som politiker ikke bryder sig om at gøre og sige noget, som er upopulært, men det er det, de er her for. De er her for at løse en opgave, siger Thomas Emil Christensen.

Skal vi holde op med at behandle ældre og gamle med medicinske sygdomme, eller hvad skal vi holde op med?

Lisbeth Lintz, formand, Overlægeforeningen

I sommer faldt en aftale på plads, som i 2022 giver sundhedsvæsnet knap 1,2 milliarder kroner til driften. Det var ”et markant løft”, som finansminister Nicolai Wammen sagde.

Men løftet er ikke nok til at dække de stigende medicinpriser, behovet for ny teknologi og de forventninger, der er til et bedre sundhedsvæsen, lyder det fra regionerne, som havde krævet 2,1 milliarder kroner ekstra til driften af hospitalerne i 2022.

- Hvis du spørger om 250 kroner, og du får 100, er du nødt til at finde ud af, hvad du ikke skal bruge 150 kroner til. Og det er derfor, vi får en mærkelig prioriteringsdiskussion i Danmark, siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Patientrettighederne

Jes Søgaard har talt om behovet for at prioritere hårdt i sundhedsvæsenet i mange år. Han fortæller, at selvom politikerne siger, at der bliver tilført flere ressourcer til området, er ”behovet for sundhedsydelser i befolkningen steget kraftigere end ressourcetilførslen.”

- Jeg kunne godt ønske, at politikere både i regeringen og i Folketinget siger, at det så betyder, at der er nogle ting, vi ikke får råd til, så forventningsniveauet bliver dæmpet. Sygehusvæsenet er lige nu ved at segne under det pres. Men der er også for høje forventninger udtrykt i alle mulige faglige krav til, hvad man skal gøre, siger Jes Søgaard.

Hvis du spørger om 250 kroner, og du får 100, er du nødt til at finde ud af, hvad du ikke skal bruge 150 kroner til.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

Hver dag foregår der prioriteringer på sygehusene. Lige nu bruges der meget tid og mange ressourcer på infektionssygdomme, men et af de krav, som gør det svært selv at planlægge og prioritere er ifølge Lisbeth Lintz retten som patient til at blive behandlet inden for 30 dage.

Groft sagt betyder det, at patienter med alvorlige sygdomme bliver sidestillet med patienter, der ikke har en alvorlig sygdom.

- Noget, man kunne gøre, var at sige, at der er visse behandlinger, hvor ventetiden ikke er 30 dage, men måske 90 dage, fordi der er forskel på alvoren i tingene. På den måde kan man have en differentieret behandlingsgaranti, på samme måde som man til dels har med kræftpakkerne, siger Lisbeth Lintz.

Tidligere i oktober slog sundhedsminister Magnus Heunicke fast, at presset på sygehusene dog ikke må gå ud over patienternes garanti for behandling.

- I Danmark har vi fortsat vores behandlingsgaranti, og det, synes jeg, er en vigtig hjørnesten, så den holder vi fast i, sagde han.

To råd er den rigtige vej at gå

Men de senere år er der initiativer, der skal hjælpe med at prioritere.

Det var den første januar 2017, at Medicinrådet blev etableret. Nu skulle nye lægemidler vurderes af et uafhængigt råd, der skulle tage stilling til både effekt, den allerede eksisterende behandling og prisen.

Siden er der også oprettet et Behandlingsråd, der skal rådgive regionerne om, hvilke typer behandlinger man skal tilbyde på hospitalerne. På den måde bliver der prioriteret i dele af sundhedsvæsenet ud fra nogle fastlagte kriterier, men det giver indimellem også anledning til kritik, når noget bliver afvist.

Tilbage i 2019 sagde direktør i Danske Patienter Morten Freil til Berlingske, at Medicinrådet har for meget fokus på økonomien.

Jes Søgaard er imidlertid positiv over for etableringen af rådene og kalder det ”eksplicit prioritering”.

Det er også det, Lisbeth Lintz gerne vil have mere af. Og at politikere bakker op om det, de to råd vurderer.

- Det er prioritering baseret på et fagligt grundlagt, hvor der også er taget hensyn til økonomi. Men vi oplever, at der er kommet et politisk ramaskrig ved de få ting, Medicinrådet har frarådet. Her bliver man politisk nødt til at stå ved, at hvis man ikke vil stille med de ressourcer, der er behov for, må man også være med til at tage ansvaret og bakke op om de anbefalinger, der kommer fra Medicinrådet og Behandlingsrådet, siger Lisbeth Lintz.