Samfund

Island og Danmark har prøvet det – stort internationalt pres venter i omskæringsdebat

80 procent af danskerne vil gøre omskæring af drenge forbudt. Men politikerne er ikke enige.

De havde ingen idé om, hvad de havde sat i gang.

De to islandske politikere Ólafur Þór Gunnarsson og Silja Dogg Gunnarsdottir havde skrevet et lovforslag, som skulle forbyde religiøs omskæring af drenge.

I Island var det allerede ulovligt at omskære piger, så ordlyden i paragraffen skulle bare ændres til det mere kønsneutrale "børn", og så skulle det give op til seks års fængsel, hvis man fjernede dele af eller hele barnets kønsorgan.

Det kunne vel ikke skabe den store røre, troede de to politikere. Sammen med seks kolleger fra fem forskellige partier – heriblandt Den Grønne Venstrebevægelse og Fremskridtspartiet fra regeringen – stod de bag det lovforslag, som kunne gøre Island til det første land i verden til at forbyde omskæring af drenge.

Og så nåede nyheden netop resten af verden.

Vi havde åbnet Pandoras æske

Ólafur Þór Gunnarsson, islandsk politiker

Dokumentar om omskæringer

Havde andre politikere i andre lande overvejet at indføre samme lov, blev de dengang i 2018 mindet om, hvorfor ingen endnu var lykkedes med at vedtage den.

Både den danske justitsminister og sundhedsminister er i kølvandet på TV 2-dokumentaren ’Omskæring bag lukkede døre’, som blev vist torsdag, heller ikke blevet fristet til at foreslå, at rituelle omskæringer af drenge skal forbydes.

Den holdning strider i midlertidig kraftigt imod den danske befolknings.

I en ny måling, Megafon har lavet for TV 2, inden dokumentaren blev vist, viser, at 80 procent af danskerne går ind for et forbud mod omskæring af drenge.

Dokumentaren afdækker, hvordan de religiøse eller kulturelle indgreb nogle steder foregår og konsekvenserne af dem. Både de omskæringer, der foretages ulovligt, men også dem der i udgangspunktet er lovlige, men hvor der opstår komplikationer.

Blandt andet ser man, hvordan to omrejsende omskærere kommer til Danmark og gør klar til at foretage indgrebet uden handsker med mangelfuld bedøvelse og tvivlsomme instrumenter på gulvet i en privat lejlighed.

Internationalt pres

Da nyheden om det islandske lovforslag nåede resten af verden, begyndte mails at tikke ind i de islandske politikeres indbakke.

Den lægeuddannede Ólafur Þór Gunnarsson fra Venstrepartiet – De Grønne fik henvendelser fra udenlandske journalister, der ville høre om lovforslaget. Nogle ville endda komme på besøg og følge dem. Men det var ikke kun internationale medier, der var interesserede i, hvad den lille østat derude i Atlanterhavet nu havde fundet på.

Det var en sag, der vakte de helt store følelser ude i verden.

- Vi havde åbnet Pandoras æske, siger Ólafur Þór Gunnarsson.

Islandske ambassader i Europa og i USA fik usædvanlig travlt, da nyheden spredte sig.

I en fælleserklæring fra de jødiske samfunds ledere i Finland, Norge, Danmark og Sverige lød det blandt andet:

- I er i færd med at angribe jødedommen på en måde, der bekymrer jøder i hele verden.

Og en katolsk kardinal, der var tæt på paven, fordømte lovforslaget, som var et "farligt angreb på religionsfriheden."

Men det holdt sig ikke kun til de ellers moderate, kritiske henvendelser. De islandske politikere modtog mange beskeder, som ifølge Ólafur Þór Gunnarsson ikke alle "var lige venlige".

Han var vant til at modtage sure mails fra borgere, så han blev ikke bange. Men overrasket var han.

Trusler i indbakken

Silja Dogg Gunnarsdottir var derimod bange. Hun fik fjernet sit telefonnummer og andre kontaktoplysninger, hun fik en særlig sikkerhedsordning i parlamentet, og hun sagde nej til at modtage gæster.

Hun boede på landet, så alt, der nærmede sig huset, holdt hun øje med.

I knap en måned besvarede hun ingen mails. I de beskeder, Silja Dogg Gunnarsdottir fik, stod der, at hun skulle lide og tage til helvede. En mand skrev til hende på Facebook, at hun skulle hænges.

Blandt de mange hadefulde beskeder, Ólafur Þór Gunnarsson fik, var det ikke dem, der var uenige med ham, som foruroligede ham mest. Det var dem, der var enige med ham.

- Jeg opdagede, at mange af dem, som støttede det, gjorde det af årsager, jeg slet ikke kunne stå inde for. Det var racister og xenofober, fortæller han.

Silja Dogg Gunnarsdottir oplevede også, at mange havde været enige med hende og de andre kolleger, men da det endelig skulle diskuteres i parlamentet, var opbakningen pludselig væk.

Lovforslaget kom aldrig videre, og dermed lagde stormen sig.

Da det nåede Danmark

Flere gange har debatten været rejst i Danmark.

I 2018 – på bagkant af diskussionen i Island – blev der samlet underskrifter ind til et borgerforslag, som ville forbyde omskæring af drenge under 18 år. Skrev flere end 50.000 danskere under, ville det forpligte politikerne til at tage temaet op i Folketingssalen.

Den daværende regering med Det Konservative Folkeparti og Venstre var ikke for et forbud, og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen forklarede det blandt andet med, at det var "meget farligt."

- Det kan lige pludselig eksplodere, som han sagde inden et lukket samråd, hvor han sammen med sine ministerkolleger skulle diskutere konsekvenserne af et omskæringsforbud.

Frygten var, at et forbud kunne udvikle sig til en ny Muhammed-krise.

52.373 danskere skrev under på borgerforslaget, og så blev Christiansborg nødt til at tage stilling.

Det havde ellers været svært for landets journalister at få en holdning ud af politikerne – særligt fra Venstre og Socialdemokratiet.

En holdning fra statsminister Mette Frederiksen var også efterspurgt. 12 år tidligere havde hun sagt, at "i Danmark skal det ikke være muligt på grund af religiøs overbevisning at påføre sine børn et fysisk indgreb."

I efteråret 2020 lød det så fra hende, at hun ikke selv er tilhænger af omskæring, men at Danmark har givet et løfte til jøderne efter Anden Verdenskrig om at være et land for dem.

- Rigtig mange jøder finder det ikke foreneligt at leve i et land, hvor der er et forbud mod omskæring. Jeg mener simpelthen ikke, at vi kan træffe en beslutning, hvor vi derved ikke lever op til det løfte, vi gav. Nemlig, at de danske jøder fortsat skal være en del af Danmark, sagde Mette Frederiksen.

’Omskæring bag lukkede døre’: Sådan lavede TV 2 dokumentaren

Hvert år bliver omkring 2000 drenge rituelt omskåret i Danmark.

Det dykker dokumentaren ned i, og den afslører – blandt andet ved hjælp af skjult kamera – hvordan personer uden lægelig baggrund foretager illegale rituelle omskæringer på helt små drenge.

Du kan læse mere om overvejelserne bag dokumentaren i artiklen her.

Henvendelser og pres

Bag politikernes vævende svar eller forklaringer på, at Danmark ikke skulle indføre et forbud mod religiøs omskæring af drenge i 2020, gemmer der sig et lignende internationalt pres, som Island blev udsat for.

Regeringen blev flere gange blevet kontaktet af repræsentanter fra USA, som var bekymret for, om Danmark ville indføre et forbud mod omskæring. Det viser en aktindsigt i mails til Udenrigsministeriet.

En anden aktindsigt i udenrigsminister Jeppe Kofods talepapir fra et lukket samråd 16. november 2020 giver samme billede.

Her står der, at "USA og Israel har begge i klare vendinger udtryk stor bekymring over et eventuelt forbud mod omskæring af drenge under 18 år."

- Ambassaden i Washington har modtaget budskabet fra både Kongressen og de store internationale jødiske organisationer, og USA's ambassadør har rejst emnet i Udenrigsministeriet, står der også i talepapiret.

Et andet sted bliver der givet udtryk for de konsekvenser, et forbud vil få for Danmark:

- Det er Udenrigsministeriets vurdering, at et forbud vil have store udenrigspolitiske implikationer for Danmarks forhold til i første omgang Israel og USA, og at der er risiko for, at det samme vil være tilfældet i forhold til den muslimske verden. Det er derfor Udenrigsministeriets sammenfattende vurdering, at et forbud alt andet lige vil stride imod Danmarks udenrigspolitiske interesser.

En sag på allerhøjeste niveau

Da borgerforslaget skulle behandles i Folketinget i november 2020, var justitsminister Nick Hækkerup på talerstolen. Han gentog Mette Frederiksens pointe og sagde:

- Hvis vi glemmer at passe på jøderne, glemmer vi at passe på os selv.

De jødiske omskæringer udgør dog en lille det af det samlede antal rituelle omskæringer i Danmark.

Ud af de 2000 indgreb, Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, der bliver lavet om året, bliver 10 af dem foretaget af jøder. Det er dem, regeringen trækker frem, når den skal forklare, hvorfor omskæringer ikke kan forbydes.

Men også her er et stort flertal af danskerne også af en anden holdning. I TV 2s Megafonmåling er 71 procent af de adspurgte uenige i, at Danmark ikke bør indføre et forbud mod omskæring af drengebørn, da det er en vigtig del af den jødiske tro.

Når politikere som Mette Frederiksen og Nick Hækkerup ikke vil forbyde omskæring af drenge ved at referere til Anden Verdenskrig og et løfte til jøderne, bruger de det "meget, meget tunge skyts i den her debat", siger politisk kommentator Hans Engel.

De henvendelser fra USA og jødiske organisationer, som regeringen modtog, da rituel omskæring senest blev debatteret, fortæller historien om, at dette ikke blot er indenrigspolitik.

- Det her betragtes som en sag på aller-, allerhøjeste niveau. At hvis man beslutter sig for at gennemføre et forbud mod omskæring, vil det blive betragtet og udlagt i USA og Israel som et alvorligt angreb på det jødiske folk, på deres traditioner og på deres religion, siger Hans Engell.

- Det kan få masser af konsekvenser rundt omkring. Og det kan jeg garantere for, at de i den grad ved i Statsministeriet og Udenrigsministeriet.