Samfund

Politiet kendte til drabsmand i Norge, så hvorfor greb de ikke ind?

Politiet har kun få handlemuligheder, når de modtager advarsler om, at en borger kan være psykisk syg eller truende.

Det norske politi kendte allerede til Espen Andersen Bråthen, der er sigtet for onsdag aften at gå til angreb med bue og pil i Kongsberg i Norge og dræbe i alt fem mennesker.

Allerede i 2017 advarede en af den sigtedes venner ifølge ham selv politiet i en mail, som TV 2 har set.

Her skrev vennen, at han mente, det var til alles bedste, at politiet tog advarslerne om Espen Andersen Bråthen alvorligt, så "det ikke bliver sådan, at en i vores nærområde pludselig gør noget helt forfærdeligt".

Hvis en person virker farlig på grund af adfærd og trusler, så har vi et problem

Frank Jensen, tidligere operativ chef i PET

Noget, der stemmer godt overens med andre naboers beskrivelse af manden som "en ustabil fyr", de var bange for, og som de undgik, når de bevægede sig rundt i nabolaget.

Ifølge norsk politis efterretningstjeneste (PST) blev de første gang varslet om den drabssigtede i 2015. Men hvad kan politiet normalt stille op med sådan henvendelser, og hvilke muligheder har de for at reagere på dem?

Radikalisering eller truende adfærd?

Ifølge tidligere operativ chef i PET Frank Jensen skelner man mellem, om der er bekymringer for radikalisering eller såkaldt farlig eller truende adfærd.

Er der tale om radikalisering, er det efterretningstjenesten, der laver en vurdering, forklarer han.

- Man kigger på, om personen lever op til forskellige kriterier, for eksempel om de er kendt af politiet i forvejen, og om de har forbindelse til ekstremister, siger Frank Jensen til TV 2.

Vurderer politiet, at der er en trussel, tager de en præventiv samtale med personen og gør opmærksom på, at de holder øje med dem. Hvis de herefter stadig ikke vurderer, at det er nok, sættes en overvågning af personen i gang. Der skal dog meget til, og det vil typisk være med et meget stort mandskab, siger han.

Ikke rustede som samfund

Anderledes forholder det sig, hvis politiet får underretninger om, at en person kan være farlig for sine omgivelser. Der har politiet nemlig noget mere begrænsede handlemuligheder, forklarer den tidligere PET-chef.

- Hvis en person virker farlig på grund af adfærd og trusler, så har vi et problem. Den del er vi ikke rustet til at tage os af i vores samfund, mener han.

Den norske mand er højst sandsynligt ikke blevet vurderet farlig nok til, at politiet kan gøre mere end at give ham tilhold mod at opsøge personer, vurderer han.

Det gjorde det norske politi i 2020, da manden fik tilhold mod at opsøge sine forældre, viser retsdokumenter, TV 2 har set. Manden opsøgte dog senere forældrene og overtrådte dermed forbuddet.

- Der er store diskussioner om, hvad man kan gøre, når man får oplysninger om farlig adfærd. Lige nu er mit bedste bud at sørge for optimal beskyttelse til dem, der er truede, siger Frank Jensen.

Hvis det er en meget truende person, vil man typisk give ofrene en panikknap, så de kan tilkalde politiet.

Den hypotese, som er styrket de første dage, er, at baggrunden er sygdom

Per Thomas Omholt, politiinspektør

Frank Jensen understreger, at man ikke ved præcis, hvad politiet i Norge har gjort. Men han vurderer umiddelbart, at det norske politi har brugt de muligheder, de havde.

Man har nemlig ikke mulighed for at tvinge folk i behandling i psykiatrien, medmindre de er i akut fare for deres omgivelser, og man derfor tvangsindlægger dem.

- Det er et stort problem, for der er flere og flere, der udviser en sådan adfærd, siger Frank Jensen.

Sygdom er hovedhypotese

Politiet arbejder nu ud fra en hovedteori om, at baggrunden for angrebet i Kongsberg skal findes i sygdom. Det oplyste politiet på et pressemøde fredag eftermiddag.

- Den hypotese, som er styrket de første dage, er, at baggrunden er sygdom. Men vi holder fortsat åbent for andre hypoteser, siger politiinspektør Per Thomas Omholt.

Den 37-årige mand er overbragt til sundhedsmyndighederne, og hans mentale tilstand skal nu undersøges af to retspsykiatere.

Torsdag oplyste politiets sikkerhedstjeneste i Norge, PST, ellers, at angrebet fremstod som terror. Den teori er ikke helt udelukket, sagde politiet, men på nuværende tidspunkt er Espen Andersen Bråthen ikke sigtet for terror.

Udover at have fået et tilhold mod at opsøge sine forældre, har politiet også kendt manden i forbindelse med, at han er tidligere straffet. I 2012 blev han idømt 60 dages betinget fængsel for indbrud på et norsk museum og for at have købt og røget hash forinden. Det fremgår ligeledes af retsdokumenterne.

Overordnet mener politiet, at angrebet var planlagt på forhånd.

- Hypotesen er, at den sigtede har udtænkt sine handlinger på forhånd, men ikke gennem længere tid, siger Per Thomas Omholt.

Espen Andersen Bråthen har erkendt de faktiske forhold om angrebet, men ikke at have begået noget strafbart.