Omskæring bag lukkede døre

Omskæringer skal ikke foregå i private hjem, mener iman

Omskæringer er lovlige i Danmark, men en del forældre tyr alligevel til at få foretaget indgrebet illegalt. Det er der flere grunde til.

Manden på skærmen tager sine remedier op af tasken.

En rød brænder. En rulle toiletpapir. En plastikbeholder med væske, der kan lokalbedøve den dreng, hvis forhud han regner med om lidt at skære af på gulvet i en dansk lejlighed.

Kassem Rachid, der er imam og bor i Aabenraa, holder telefonen i sine hænder, mens han ser klippet fra TV 2s dokumentar 'Omskæring bag lukkede døre'.

- Det er chokerende og rører mig dybt at se. Det må ikke foregå på denne her måde, for det er farligt for børnene. Derfor mener jeg ikke, at forældre skal omskære derhjemme, siger han.

I stedet mener Kassem Rachid, at omskæringerne skal udføres af læger på klinikker eller på danske hospitaler. Det vil begrænse risikoen for alvorlige komplikationer efter omskæringerne, lyder det.

- Man bør tage det her med ind på sundhedsområdet. Så ved man som familie med børn, at man står ved professionelle folk, hvor der er al mulighed for at få hjælp, hvis der opstår komplikationer efter operationen, siger Kassem Rachid.

Frygten for at blive opdaget

Rituelle omskæringer af drengebørn er tilladt i Danmark, så længe de lever op til en række krav. Men indgrebet bliver ikke udbudt gennem sygehusvæsnet, og derfor er det op til familierne selv at arrangere og betale for omskæringen.

Der er flere grunde til, at en del muslimske forældre vælger at få foretaget omskæringerne under tvivlsomme forhold, mener Kassem Rachid. En af dem er, at forældrene ikke ved, at omskæringer kan foregå lovligt på dansk grund.

- De er bange for, at nogen opdager, at man får omskåret sine drenge. Derfor gør de det hemmeligt eller ringer til nogen, der kender nogen, siger han.

Kassem Rachid erkender, at han som imam har et medansvar for at informere forældre om, hvordan omskæringerne bør foregå. Selv om han henviser til klinikker med forholdene i orden, er dokumentaren et billede på, at "det kan gøres bedre", siger han.

Men imamen mener, at ansvaret falder flere steder. Blandt andet bør myndighederne prioritere at lave materialer på andre sprog end dansk, som kan oplyse forældrene, lyder det.

’Omskæring bag lukkede døre’: Sådan lavede TV 2 dokumentaren

Hvert år bliver omkring 2000 drenge rituelt omskåret i Danmark.

Det dykker dokumentaren ned i, og den afslører – blandt andet ved hjælp af skjult kamera – hvordan personer uden lægelig baggrund foretager illegale rituelle omskæringer på helt små drenge.

Du kan læse mere om overvejelserne bag dokumentaren i artiklen her.

At skabe tillid og bryde tradition

Brian Arly Jacobsen, der er religionssociolog ved Københavns Universitet, er enig i, at manglen på information er en del af forklaringen på, at forældre tyr til illegale omskærere.

- Der er nogen, der skal fortælle de her grupper, at de skal foretage omskæringerne under ordnede forhold med en læge tilstede. Og det skal somme tider foregå på sprog som urdu eller farsi, siger han.

Hvert år bliver der foretaget godt 2000 rituelle omskæringer i Danmark - ti af dem er jødiske, resten er muslimske.

Styrelsen for Patientsikkerhed anslår, at over halvdelen af de 2000 indgreb ikke bliver indberettet, selv om det er et lovkrav. I 2019 udformede Sundhedsstyrelsen en rapport om omskæringer, og den var Brian Arly Jacobsen med til at udforme.

Dengang diskuterede man ligesom nu, hvorfor gråzonen af illegale og uregistrerede omskæringer var så stor. Han peger på flere årsager.

Rituel omskæring i islam

  • Inden for islam praktiseres omskæring af drengebørn.
  • Omskæring kan finde sted inden for de første dage efter fødslen eller i løbet af de efterfølgende år, normalt senest når drengen er 6-7 år.
  • Omskæring nævnes ikke i Koranen, men nævnes i traditionen om profeten Muhammads sædvane.
  • Der er næsten alle steder tradition for, at familien arrangerer en fest i forbindelse med et omskæringsritual, og nogle steder er der tradition for at ofre et dyr ved denne lejlighed.

Kilde: Religion.dk

Selv om det for mange etniske danskere er ret naturligt at tage fat i myndighederne i forbindelse med private problematikker, er det ikke nødvendigvis ligesådan for folk, der har en anden etnisk baggrund, lyder det fra Brian Arly Jacobsen.

Ifølge ham kan en kombination af mistillid og traditioner gøre, at forældrene i stedet tyr til at spørge i omgangskredsen eller en lokal imam i stedet for at ringe til deres læge, når de skal planlægge en omskæring.

- Kommer man fra et sted i Mellemøsten eller store dele af Afrika, så giver det ikke mening at tage kontakt til myndighederne. Det er ikke noget, man gør, eller har gjort. Derfor er det en ting, man skal lære, når man er her, siger han.

Fordi mange muslimer ønsker at få omskåret deres drengebørn på syvendedagen efter fødslen, skal der sættes tidligt ind, hvis systemet skal afværge illegale eller risikable omskæringer, lyder det fra Brian Arly Jacobsen.

- For mig at se vil den bedste model være, at man i forbindelse med fødslen får stukket en pjece i hånden på det sprog, der er ens modersmål, siger han.

Afregning inden komplikationerne koster

Dokumentaren har skabt debat på flere fronter, og blandt andet fået ministre og læger til at reagere. En række muslimske organisationer tager "utvetydig afstand" til illegale omskæringer gennem en pressemeddelelse, ligesom Det Jødiske Samfund har udtrykt "forfærdelse" over de illegale omskæringer.

Kassem Rashid håber, at debatten kan være med til at "åbne nogle øjne for, at der er et problem", skabe dialog og i sidste ende forandringer. For eksempel ved at rituelle omskæringer kan tilbydes på lige fod med andre indgreb gennem det offentlige system.

Det er jo drenge, der ikke er syge. Så hvorfor skal det offentlige betale for en omskæring?

- Jeg synes for det første, at muslimske drenge er lige med andre borgere i samfundet, der også får ydelser på hospitalet. Og hvis det sker på den her måde, så undgår staten at skulle betale for behandling af komplikationer, der kan vise sig efterfølgende, siger Kassem Rashid.

Løsningen kunne jo også være helt at lade være?

- Min holdning er, at man som menneske har lov til at dyrke sin religion og de skikke og ritualer, der har noget at gøre med den. Derfor bør man acceptere, at folk har en anden tro og en anden livsstil, end en selv. Vi har alle sammen noget, der skal være plads til, siger han.

Minister vil ikke indføre krav

I halvfemserne blev der udført rituelle omskæringer på de danske hospitaler. Men nu taler flere læger og lægeforeninger for at få indgrebene flyttet tilbage på hospitalerne eller i det mindste til at foregå under hospitalslignende forhold, hvor et specialuddannet personale skal stå for omskæringerne.

Det samme mener et flertal af danskerne.

I en ny måling, Megafon har lavet for TV 2, før dokumentaren blev vist, svarede 61 procent af de adspurgte, at omskæringer af drenge kun må foregå på et hospital – hvis det vel at mærke fortsat skal være lovligt at udføre indgrebene.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mener dog ikke, at det vil være en løsning at flytte omskæringerne ind på de danske hospitaler. Tværtimod frygter han, at et krav om hospitalsudførte omskæringer kan forværre problemet i form af en stor vækst i de illegale omskæringer.

Han siger, at de grupper – primært jøder og muslimer – der får deres drengebørn omskåret, tidligere ikke har vist sig interesserede i at få udført indgrebet på hospitalet, hvis det var et tilbud.

- Men det kan ændre sig, og så er jeg villig til at lytte, siger Magnus Heunicke.