To små drenge var i livsfare, da omskæring gik galt
Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital modtog i 2020 tilsammen 46 tilfælde, der relaterer sig til komplikationer efter rituelle omskæringer.
Børneskrig og råb om hjælp lød pludselig ude fra hospitalets ankomstområdet.
Louise Hennings er læge og var midt i en travl aften- og nattevagt på akutmodtagelsen, da hun hørte larmen. Da hun kiggede derud, så hun to små drenge. Den yngste skreg højt og var bange. Den ældste lå stille i sin fars arme.
- I skal hjælpe mine børn, råbte manden.
Louise Hennings husker i dag tydeligt episoden, som fandt sted for flere år siden. Det viste sig, at de to drenge tre dage forinden var blevet omskåret, og at indgrebet var gået galt. Så galt, at det kunne have endt med dødsfald.
Hospitaler modtager drenge med komplikationer
TV 2 sætter i disse dage fokus på omskæringer, der foretages ulovligt, og på omskæringer, der i udgangspunktet foregår lovligt, men hvor der opstår komplikationer.
Der findes ikke officielle tal for komplikationer eller skader efter rituelle omskæringer af drenge, men nye tal fra Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet viser, at de i fjor tilsammen havde 46 tilfælde, der relaterer sig til komplikationer efter, hvad hospitalerne selv vurderer, var rituelle omskæringer.
På Aarhus Universitetshospital, hvor antallet lå på 11 sager, vurderer de, at komplikationerne var milde til moderate, mens Rigshospitalet med 35 sager i 2020 oplyser, at komplikationerne varierede fra milde til alvorlige. Men hospitalerne har ikke oplysninger om, hvorvidt omskæringerne har været udført i strid med loven. Kun at de har medført komplikationer.
Et stort blødende sår
Louise Hennings og hendes kolleger forsøgte dengang at berolige de to små, bange drenge, som de havde fået ind på hospitalets akutmodtagelse. Børnene havde begge høj puls og trak vejret hurtigt.
Det var her, at forældrene fortalte personalet, at drengene tre dage forinden var blevet omskåret i deres hjem.
Med den viden gik Louise Hennings i gang med at undersøge de to børn, og hun begyndte med den ældste.
Han lå stille og græd, og han gled ind og ud af bevidstheden. Louise Hennings rettede sit fokus mod kønsområdet, og her så hun, at drengen manglede over halvdelen af sin penis.
- Det, der skulle have været hans kønsorgan, var omdannet til et stort blødende, væskende sår, som lugtede forfærdeligt. Det lignede et krater. Det var meget, meget grimt, fortæller Louise Hennings i dokumentaren 'Omskæringer bag lukkede døre'.
Kunne have haft fatale konsekvenser
Den yngste dreng havde også skader på sin penis. Han havde fået en infektion, og Louise Hennings blev rigtigt klar over, hvor galt det stod til med de to børn, hun netop havde fået ind.
De havde begge fået en svær blodforgiftning, og derfor kontaktede hun sine kolleger på hospitalets børneafdeling, som overtog behandlingen af drengene.
- De var blevet udsat for et kirurgisk indgreb uden bedøvelse og uden steril teknik. Og så er risikoen for kirurgiske komplikationer meget store. Hvis de var kommet ind senere, kunne det have haft fatale konsekvenser. Det kunne have endt med dødelig udgang, siger Louise Hennings.
Et mørketal
Rituelle omskæringer af drenge er lovligt at foretage i Danmark. De må foregå i privatklinikker og også i private hjem, hvis en læge er til stede, som tager ansvaret for operationen. Til gengæld må de rituelle omskæringer ikke foretages på offentlige hospitaler.
På Aarhus Universitetshospital kom der i 2020 11 drenge ind med komplikationer efter en rituel omskæring. Ifølge læge og børneurinvejskirurg samme sted Yazan F. Rawashdeh lå de alle i enten den milde eller den moderate ende.
Blandt andet kom to drenge ind med feber og blev behandlet med antibiotika, to andre havde for meget efterladt forhud efter en operation, to havde en forbinding, som sad fast, og i et tilfælde ville en plastikring, som blev brugt i forbindelse med omskæringen, ikke falde af penissen, hvilket ellers var meningen.
- Enhver komplikation er en komplikation for meget, siger Yazan F. Rawashdeh.
Det er tre-fire år siden, der har været en mere alvorlig komplikation efter rituel omskæring på Aarhus Universitetshospital. En lille dreng havde fået fjernet sin forhud i hjemlandet, men der var taget for meget hud. Derfor var kirurgerne nødt til at rekonstruere noget af huden på penisskaftet.
Umuligt at undgå komplikationer
Yazan F. Rawashdeh fortæller, at der findes et kirurgisk ordsprog: Der er to slags kirurger. Dem, der har komplikationer. Og dem, der lyver.
- Der er ingen operationer, hvor man kan undgå komplikationer helt. Det er umuligt. Men generelt sørger man for at nedsætte risikoen for det så vidt muligt, siger Yazan F. Rawashdeh.
Risikoen bliver nedsat ved eksempelvis at sikre den nødvendige erfaring hos lægen, der udfører operationen, og at sørge for, at de fysiske rammer, steriliteten og bedøvelsen er i orden. Det samme gælder den efterfølgende smertebehandling.
- Når disse alment kirurgiske principper ikke overholdes, som man ser eksempler på i dokumentaren ’Omskæringer bag lukkede døre’, stiger risikoen for komplikationer signifikant, siger Yazan F. Rawashdeh.
I dokumentaren ’Omskæring bag lukkede døre’ får en journalist kontakt til to omskærere. Den ene bor i Sverige, og den anden bor i Tyskland, men begge tager de til Danmark for at udføre operationen. Dokumentaren viser, at de to mænd pakker deres udstyr ud, og at de begge er bevidst om, at det, de gør, er ulovligt.
Metoderne og omstændighederne har mødt kritik fra flere sider. Blandt andet fra Lars Lund, der er overlæge og professor i urologi ved Odense Universitetshospital. Han kalder de skjulte optagelser for "vildt, vildt rystende".
- Der er steder, hvor man faktisk behandler og bedøver dyr bedre, end man behandler drengebørn her, siger Lars Lund.
Se 'Omskæring bag lukkede døre' på TV 2 torsdag kl 20.40 eller her på TV 2 PLAY.