Instrumenterne lå klar på stuegulvet, da omrejsende omskærer blev afsløret i lejlighed
Ifølge omskæreren selv har han omskåret omkring 200 drenge i Danmark.
Helt fra Dortmund til København kørte Abu Hussam. Turen gik glat, forsikrede han om, da han stod på den solbeskinnede gade.
Med sig i bilen havde han remedier til at omskære drenge, og det var lige præcis, hvad han var bestilt til denne varme sommerdag i en lejlighed på Nørrebro. Det troede han i hvert fald.
For der fandtes ingen dreng. Til gengæld var der sat skjulte kameraer op i lejligheden, og den mand, han troede, var faren til barnet, var TV 2s journalist.
TV 2 sætter i dokumentaren ’Omskæring bag lukkede døre’ fokus på ulovlig omskæring af drenge. Hvert år bliver 2000 drenge rituelt omskåret, og i dokumentaren afsløres det, hvordan det sker af personer uden lægelig baggrund.
En journalist får kontakt til to omskærere, som begge tager til Danmark for at udføre operationen.
Drengen, der skulle omskæres, var ude at få en is med sin bedstemor inden operationen, så han ville være tilbage snart, fortalte journalisten omskæreren Abu Hussam.
De gik op ad trappen og ind i lejligheden, hvor han blev præsenteret for hende, han troede, var barnets mor. Men hun var også journalist.
- Har I en stikkontakt ved gulvet? spurgte Abu Hussam.
- Hvor længe går der, før drengen er her? ville han også vide.
Fem minutter, lød svaret.
- Fint. Så gør jeg mine instrumenter klar.
Abu Hussam bad om et lagen eller en dyne, han kunne lægge på gulvet. Det ville være nok underlag til operationen.
- Forhåbentlig vil der ikke være noget blod, sagde han.
- Har du gjort det her før i Danmark? spurgte TV 2s journalist.
- Jeg har gjort det for mange. Mindst 200 børn i Danmark, svarede Abu Hussam.
Siddende i skrædderstilling på gulvet begyndte Abu Hussam at tage sine remedier op af tasken. Blandt andet en rød brænder og noget væske, der ifølge omskæreren skal sprøjtes på drengen og dermed være med til at lokalbedøve ham.
Han bad om noget toiletpapir. For at illustrere, hvad der ville ske med drengens penis, når han kom tilbage, hev Abu Hussam et stykke papir af rullen, foldede det et par gange og viklede det rundt om en af sine fingre.
Han forklarede, at han ville svøbe såret ind i et stykke papir, som gerne skulle falde af den efterfølgende dag. Men hvis det ikke var tilfældet, skulle forældrene putte noget olivenolie på, så det nemmere ville falde af.
Abu Hussam forklarede dem også, at de første 24 timer ville der være smerte, og at en spray ville være med til at bedøve området, der skulle opereres i.
- Kommer drengen snart? ville han igen vide, og utålmodigt sagde han, at hvis barnet havde været her, kunne han allerede nu være på vej tilbage til Dortmund.
- Kan man se os fra vinduerne? spurgte han så.
I lejligheden ville hende, han troede, var drengens mor, gerne vide, hvorfor han ikke udfører omskæringer med handsker på, og hvad der ville ske, hvis noget skulle gå galt.
- Skal vi så tage på hospitalet? spurgte hun.
Abu Hussam henvendte sig til den mandlige journalist.
- Der går ikke noget galt. Nu siger jeg det her til dig og ikke til drengens mor, sagde Abu Hussam på arabisk og fortsatte:
- Når de spørger, ’hvor blev han omskåret?’, siger du, at du tog ham til en klinik i Malmø. I ved ikke, hvem der gjorde det. Færdigt arbejde.
- Det, du gør, er ulovligt, sagde TV 2s journalist.
- Ja. Det ved jeg. Det er ulovligt i hele Europa, sagde Abu Hussam.
TV 2s journalist rejste sig og vendte sig mod døren. Han åbnede den, mens Abu Hussam i et kort øjeblik kiggede ned på sin telefon. Ind kom en mand med et kamera, og journalisten gav sig til kende.
Abu Hussam tog sin hånd op foran ansigtet.
- Det er dansk fjernsyn. Det, du gør, er ulovligt, sagde journalisten.
- I er bedragere, lød det fra Abu Hussam, inden han rejste sig.
Abu Hussam gik hen til sine remedier, der stadig var ubrugte. Kameraet fulgte med, så han vendte om, kiggede ud under sin hånd, fandt døren og tog flugten. Ud i solskinnet igen.
Men journalisten og kameramanden fulgte efter ham. Abu Hussam gik først den ene vej, og så den anden vej.
- Hvor kan jeg gå? I følger efter mig, hvæsede han, mens han forsøgte at skjule sit ansigt.
Han satte tempoet ned, og midt ude på den nørrebroske vej kom han i tanke om de remedier, der stadig lå oppe i lejligheden.
Men han ville ikke tilbage til lejligheden for at hente dem.
Tempoet blev sat op igen. Den ene vej og den anden vej, over gaden og tilbage igen.
- I er nogle bedragere. Må Gud gøre ved jer, hvad han finder passende.