Han viser arrene i ‘Landmand søger kærlighed’ - nu fortæller 22-årig historien bag
Selvskade er et udbredt problem blandt danske unge. Morten Elkjær Mikkelsen fra ‘Landmand søger kærlighed’ var selv en del af statistikken.
Det er kun et øjeblik, at kameraet hviler på Morten Elkjær Mikkelsen i tirsdagens ’Landmand søger kærlighed’. Alligevel vil mange nok lægge mærke til hans arm.
Den 22-årige bejler ligger i sofaen på landmanden Allan Jensens gård, og da han tager sig til ansigtet, viser arrene sig.
De nu helede, lyse striber fylder både hans under- og overarm. Hver og én fra et barberblad, han selv har ført.
I Danmark har op mod hver tredje ung mellem 18 og 25 år på et tidspunkt gjort skade på sig selv på grund af mistrivsel.
For Morten Elkjær Mikkelsen er det to år siden, at han stoppede én gang for alle.
- Nogen vil nok sige: “Træk ærmerne ned, så man ikke kan se arrene”. Det vil jeg ikke, siger han til TV 2.
Han vil tværtimod være med til at aftabuisere emnet og selv tage kontrol over sin historie, som rummer både grov mobning og et seksuelt overgreb.
I dag er han stolt af, at han er kommet ud på den anden side.
Men at nå dertil har taget flere år med misbrug og tilbagefald.
En skole uden plads til forskellighed
Det var med høje forventninger, at Morten Elkjær Mikkelsen som 18-årig flyttede ind på landbrugsskolen i Nordjylland for at tage sin drømmeuddannelse som landbrugsassistent.
Han var godt klar over, at han nok skilte sig lidt ud i forhold til sine medstuderende.
Det var stadig lidt nyt, at han var han sprunget ud som homoseksuel, og han beskriver, at han var ved at finde sig til rette i identiteten som “åbenlyst homo”.
For ham kom det til udtryk med lyserøde skjorter, skinny jeans, øreringe og piercinger i ansigtet.
De hovedsageligt unge mænd, han gik på skolen sammen med, tog dog ikke godt imod ham.
Mobningen startede i det små. Hos Morten Elkjær Mikkelsen var det en følelse af at være udenfor.
Når han gik ud til skolens rygeskur til de andre, blev han efterladt alene tilbage. I kantinen flyttede de andre sig væk fra ham, hvis han satte sig. Og i stedet for at tale med ham, hørte han sig selv omtalt som “bøssen”.
- Det gjorde ondt at blive kaldt de ting. Jeg følte, at de hadede mig for noget, jeg ikke kunne gøre noget ved, siger Morten Elkjær Mikkelsen.
Når han mødte grupperne af unge mænd på gangen, sænkede han hovedet og kiggede væk.
- Hvad så, bæskubber? husker han blandt andet, at han fik slynget efter sig.
Ved at holde sig alene skånede han sig selv for de nedladende ord. Det var lige indtil, at mobningen eskalerede og blev direkte truende.
Hans dør blev sparket ind på værelset på skolen. Og en dag, da han kom ind i klasselokalet, stod der med kridt på tavlen:
“Bøssen er en luder”
- Der gik ikke mere end to uger, så ville jeg gerne hjem, siger han.
- Samtidig havde jeg det sådan, at jeg skulle have den her uddannelse. Det var 20 uger, jeg skulle holde ud.
I stedet for at bede om hjælp håndterede han de indesluttede følelser bag sit eneværelses lukkede dør.
Mange årsager til selvskade
Selvhad, usikkerhed, ensomhed og frygt.
Det var det sammensurium af følelser, der fyldte i Morten Elkjær Mikkelsen. Og de følelser, der fik ham til at skære i sig selv.
Og det er generelt for andre selvskadende unge ifølge Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.
Den fysiske skade, de pådrager sig, er et symptom på følelsesmæssige problemer. Smerten er et forsøg på at lindre en indre smerte.
Det kan være en psykisk diagnose, pludselige ændringer i hverdagen, et usundt fokus på kropsidealer, livstraumer eller – som i Morten Elkjær Mikkelsens tilfælde - mobning.
Det er lidt uklart for ham, hvornår præcis han skar i sig selv første gang.
- Jeg har gjort det så mange gange, at jeg ikke kan skille det fra hinanden, når jeg tænker tilbage, siger han.
I ugerne på landbrugsskolen var det flere gange dagligt, at han fandt et barberblad frem og skar henover sine arme og lår.
- Det var den måde, jeg kunne få følelserne ud på, siger han.
- Jeg kan nok bedst beskrive det sådan her: Jeg var ikke i stand til at græde, så for at få “tårerne ud”, så skar jeg dem ud. Jeg vidste ikke, hvordan jeg ellers kunne afreagere, siger han.
Hans ophold på landbrugsskolen sluttede efter seks uger. Her stod det klart, at han ikke kunne trives der og måtte fortsætte sin uddannelse et andet sted.
Men den destruktive adfærd stoppede ikke.
Afhængighed af selvskade
Selvskade kan for nogen både blive en afhængighed og en tvangspræget handling, fordi det kan virke som den eneste måde at få afløb for de svære følelser.
Sådan var det også for Morten Elkjær Mikkelsen, der beskriver sin cutting som “et fix”.
Det var skamfuldt, men nødvendigt for at komme igennem dagen.
Han skjulte arrene under langærmede trøjer, og ikke engang hans familie var klar over, hvor dårligt han egentlig havde det. Det var på trods af, at han altid har haft et godt og fortroligt forhold til både sin mor, far og to søskende.
- Jeg var ikke meget hjemme i den periode. Jeg holdt mig for mig selv eller låste mig inde på mit værelse for at være i fred. Så de vidste ikke, hvor dårligt jeg havde det, siger han.
Selvom han kom væk fra mobningen og det truende miljø på landbrugsskolen, var en uhåndgribelig utryghed indprentet i ham.
Derfor blev skiftet til en ny skole i Silkeborg blot starten på en nedadgående spiral, hvor den selvskadende adfærd tog en ny form.
Flygtede fra virkeligheden og ind i stofferne
Gennem sine nye bekendtskaber i den nye by fandt han et andet fix: Alkohol, kokain, MDMA og amfetamin.
Det var et fællesskab, hvor Morten Elkjær kunne være anonym. Her var det nemlig stofferne, der var centrum. Ikke hvem man var, hvad man gik klædt i eller ens seksuelle orientering.
- Og så havde stofferne den samme effekt som cutting. Det hjalp til at komme væk fra virkeligheden, siger han.
Hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade bliver det betegnet som ”indirekte selvskade”.
Alkohol- og stofmisbrug giver ikke den direkte og kortvarige smerte som cutting, men målet er i bund og grund det samme.
- Det ene misbrug overtog det andet. Det kan jeg godt se i dag, siger Morten Elkjær Mikkelsen.
Han beskriver måneder, hvor han gik i skole mandag til torsdag for at opfylde drømmen om en landbrugsuddannelse.
Torsdag, fredag, lørdag var han ”høj på stoffer”. Indtil søndag, hvor han sov rusen ud.
Ville gerne stoppe – men blev hevet tilbage
Ønsket om at stoppe sit misbrug voksede i Morten Elkjær Mikkelsen, efterhånden som konsekvenserne kunne mærkes på kroppen.
- Jeg var træt hele tiden og kiloene raslede af mig, beskriver han.
Der kunne godt gå uger, hvor han stod imod afhængigheden og holdt sig langt væk fra stoffer.
”Nu tager jeg en kold tyrker”, sagde han til sig selv. Lige indtil de gamle vaner blev udløst igen.
- Nogle gange holdt det i to-tre uger, nogle gange kun to-tre dage. Så faldt jeg i igen.
Et skænderi med en ven kunne være nok. Så tyede han til det middel, som, han vidste, virkede. Det eneste, der kunne fjerne de negative tanker udover stofferne: Barberbladet.
På den måde vekselvirkede de to misbrug.
Sammen med en ven fra misbrugsmiljøet besluttede han sig dog i slutningen af 2018 for at blive clean og få styr på sit liv. De skulle støtte hinanden og holde hinanden ansvarlige på målet. Både når det gjaldt stofferne og cuttingen.
Og det gik godt.
Indtil julen i 2018, hvor Morten Elkjær Mikkelsen fik tilbagefald.
Et overgreb satte ham tilbage til start
Det, der skulle være et møde med en mand fra datingappen Grindr, endte som en traumatiserende oplevelse. En oplevelse, som satte en stopper for den positive udvikling, Morten Elkjær Mikkelsen ellers var inde i.
I sit eget hjem blev han voldtaget.
Morten Elkjær Mikkelsen anmeldte voldtægten til politiet. Men fordi han selv på forhånd havde indvilget i sex, blev der aldrig rejst sag. Anklagemyndigheden forventede ikke, at en domstol ville finde gerningsmanden skyldig, lød det i afvisningen, som TV 2 har set.
- Inden voldtægten var der gået godt to måneder, hvor jeg ikke havde taget noget eller cuttet, men jeg fik tilbagefald. Det var der, at jeg var allermest på bunden, siger han.
- Men det var også der, at jeg blev henvist til en psykolog.
Aldrig gå alene med det
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades første råd til personer, der er selvskadende, lyder således:
Tal med nogen om det.
Selvskade vil aldrig være en holdbar løsning på de problemer, der ligger bagved. Det vil aldrig blive en løsning, som på længere sigt kan skabe trivsel i et ungt menneskes liv.
Det kan det til gengæld, hvis man fortæller en fortrolig voksen om det og får den rette hjælp. Det kan være en forælder, en ven, en lærer – eller en psykolog, lyder det fra foreningen.
Morten Elkjær Mikkelsen husker sin skepsis, da han første gang trådte ind i det kliniske rum hos psykologen.
- Jeg troede faktisk ikke på, at nogen kunne hjælpe mig, siger han.
På trods af sin modvilje mærkede han lige så stille, at de ugentlige samtaler med psykologen gjorde en forskel.
- Hun formåede på en eller anden måde at lukke mig op, selvom jeg ikke ville.
Måtte sige flere års hemmeligheder højt
Efter at have holdt sine traumer for sig selv i månedsvis konfronterede Morten Elkjær Mikkelsen dem hos psykologen.
Han fik snakket om mobningen, der startede det hele.
Hvordan truslerne og de grimme ord på landbrugsskolen havde fået ham til at hade sig selv.
Og hvordan voldtægten var med til at forstærke hans grundlæggende mistillid til andre mennesker.
Med andre ord: Han blev bevidst om, hvorfor han igen og igen endte med at cutte.
- Jeg vidste bare, at jeg havde det forfærdeligt. Det var en stor hjælp at sætte ord på, hvad det egentlig var, der fik mig til det, siger Morten Elkjær Mikkelsen.
Selvskaden “fiksede” jo i virkeligheden ingenting, indså han. Det var en flugt fra sine egne følelser.
“Den nemme udvej”, som Morten Elkjær Mikkelsen selv kalder det i dag.
- Det ville være nemmere at gå i hundene og bedøve sig selv for evigt. Det var et langt sejt træk, når man skal ændre nogle så indgroede vaner hos sig selv.
Selvom han har haft flere tilbagefald, hvor hans gamle vane har taget over, så er han blevet dygtigere og dygtigere til at lindre de indre smerter på andre måder end med kniven.
Og det har skabt et kæmpe håb for fremtiden hos den unge landmand.
Selvskade er ikke en løsning
I dag er det over to år siden, at Morten Elkjær Mikkelsen senest skar i sig. Helt præcis 20. august 2019.
Her besluttede han én gang for alle, at det skulle være slut.
Det skulle være slut med at skubbe ens nærmeste væk og bruge selvskade til at håndtere alt, der gør ondt.
Netop det, som Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade anbefaler.
De mange timer hos psykologen har lært Morten Elkjær Mikkelsen at bruge samtalerne med sine nærmeste som en ventil. Han holder ikke mere de svære ting i livet hemmeligt for sin mor og far.
Han har taget afstand til den grove mobning, der udløste nedturen for fire år siden. Og voldtægten, som bragte ham ud i sit livs værste krise.
Han har lært at græde, og til sidst har han hverken taget stoffer eller drukket alkohol siden tilbagefaldet.
Arrene skal nedbryde tabuet
Arrene på Morten Elkjær Mikkelsens arme og ben er der stadig.
Men i stedet for at være et vidnesbyrd om hans traumatiserende oplevelser og dårlige trivsel, er de nu et bevis på, at han er stærk.
- Det er en del af mig, og jeg vil gerne gøre op med fordommen om, at unge selvskader for at få opmærksomhed. Alle har deres individuelle grunde, som de kæmper med, siger han.
Det er blandt andet derfor, at han gerne vil fortælle åbent om arrene og vise dem i ‘Landmand søger kærlighed’. Det er muligt at komme ud af en ond cirkel med selvskade.
I dag trives han igen. Han er glad for sit arbejde, for de mennesker, han har omkring sig, og for den, han er.
Han er samtidig sikker på, at han vil være i stand til at håndtere de nedture i hverdagen, som kan ramme. Dem, som tidligere kunne få ham til at cutte..
- Jeg kan mærke, at det er fortid. Det kommer ikke til at ske igen, fordi jeg har arbejdet så meget med mig selv de seneste år, siger han.
Se 'Landmand søger kærlighed' tirsdag klokken 20.00 på TV 2 eller TV 2 PLAY.