Samfund

Fra medicin til partydrugs – mdma, heroin og amfetamin har måske en anden fortid, end du tror

Forskere peger på, at mdma kan have en fremtid i psykiatrien. Men hvilke andre ulovlige rusmidler flirter med sundhedsvæsenet?

Virker det som en fjern tanke, at det ulovlige rusmiddel mdma i samspil med terapi kan helbrede mennesker for psykiske sygdomme?

Ifølge studier og eksperter i både udlandet og Danmark skal vi måske til at vænne os til den tanke.

Men egentlig er ideen slet ikke så nyskabende endda. Særligt den amerikanske psykoterapi havde allerede tilbage i 70'erne og 80'erne succes med helt legitimt at bruge den såkaldte mdma-terapi til at behandle personer med posttraumatisk stresssyndrom (ptsd).

Og tager vi et kig ud i fest- og misbrugsmiljøet, gælder det for mange i dag ildesete stoffer, at de har en lovlig fortid på hospitalsgange, i behandlingslokaler og på apoteker rundt omkring i verden.

Tyske soldater på amfetamin

Zoomer vi ind på nogle af de mest udbredte rusmidler blandt misbrugere, vil deres historik måske overraske.

Eksempelvis blev heroin tilbage i starten af 1900-tallet lanceret som hostesaft af det tyske medicinalfirma Bayer, mens man også siden har kunnet købe stoffet som smertestillende lægemiddel på apoteker rundt omkring i verden.

Det sløvende middel rohypnol, der ofte er blevet brugt i forbindelse med seksuelle overgreb, er blevet solgt som sovemedicin i Danmark. Og amfetamin har både en fortid som slankemedicin og som opkvikkende stof til tyske soldater under især Anden Verdenskrig.

- Det kommer nok bag på mange, at det var den tyske medicinalindustri, der producerede amfetamin til krigsførelsen. Men de tyske soldater blev jo utrættelige og kunne fortsætte, når andre soldater skulle sove, siger misbrugsekspert Henrik Rindom til TV 2.

Lave doser amfetamin bruges også i dagens Danmark til behandling af søvnsygdommen narkolepsi og til personer, der lider af adhd og derfor døjer med opmærksomhedsforstyrrelser og hyperaktivitet.

Perspektiv

Lsd-mystik på Frederiksberg Hospital

Lsd er almindeligt kendt under betegnelsen syre og hører til gruppen af stoffer, der hedder hallucinogener. Lsd øger kreativiteten og følelsen af velvære og skærper sanserne, men kan også medføre hallucinationer, angst og selvmordstanker.

I 1938 blev det fremstillet af den schweiziske kemiker Albert Hofmann, der selv beskrev stoffet som ”medicin for sjælen”, og er siden blevet brugt i psykiatrien i forsøg på at kurere psykiske lidelser.

I Danmark foregik der i 1960'erne et noget mystisk projekt i kældrene under Frederiksberg Hospital, der siden har været forbundet med mange ubesvarede spørgsmål. Flere hundrede psykiatriske patienter blev uden at vide det forsøgt behandlet med lsd, men stoffet viste sig i mange tilfælde at føre til selvmord og alvorlige psykoser.

Forsøgene har ikke fået meget omtale, men i 1986 trådte en ny lov i kraft, der sikrede erstatning til personer, der havde været udsat for skade i forbindelse med lsd-behandling inden for det offentlige sundhedsvæsen.  

Fælles for mdma og andre afhængighedsskabende stoffer er, at de ofte bliver gjort ulovlige, når de slipper ud fra kontrollerede hospitalsmiljøer.

- Så ender stofferne i de forkerte hænder hos personer, der ikke aner, hvordan de skal håndtere det. Det medfører rigtigt mange dødsfald og på sigt forbud, siger Henrik Rindom.

Som eksempel blev mdma ulovligt i Danmark i midten af 1980’erne, efter det havde spredt sig til masserne og særligt var blevet adopteret af ravemiljøet og indtaget til lyden af den elektroniske musik. På samme måde fik myndighederne travlt med at forbyde stoffet lsd, da hippierne i løbet af 1960'erne fik interesse for stoffets bevidsthedsudvidende funktion.

Grønlændere, fattige og unge hippier

Ifølge Henrik Rindom foregår der en afvejning af et lægemiddels behandlingsmæssige potentiale og risikoen for misbrug, når det skal besluttes, om det skal være lovligt eller ej.

Det er blandt andet foregået med stofferne heroin og rohypnol, som i sundhedsvæsenet er blevet erstattet af andre lægemidler, der ikke har den samme mængde bivirkninger og afhængighedsskabende effekt, fortæller han.

Men spørger man Morten Hesse, lektor ved Center for Rusmiddelforskning, er der også en mere kulturel forklaring, der kan spille ind på et lægemiddels fremtid.

- Vi har ofte set, at et stof er blevet ulovligt rundt omkring i verden, når det er blevet knyttet sammen med grupper, der i forvejen er blevet stemplet som problematiske. For eksempel racemæssige minoriteter i Nordamerika, grønlændere, fattige eller unge hippier, siger han.

For at understrege sin pointe nævner lektoren, at alkohol aldrig været kriminaliseret i Europa. Og det skyldes primært, at det er et rusmiddel, der bliver indtaget af majoritetsbefolkningen, mener han.

Samme tendens med manglende årvågenhed på nogle områder ses herhjemme ved forskellige former for medicin til ældre, lyder det fra Morten Hesse.

- Gruppen er ikke blevet set som et problem, så man har ikke reageret, når eksempelvis lidt for meget morfin har medført faldulykker eller andet, der ikke burde være der. Det begynder man først så småt at kigge på nu, siger han.

”Mdma-terapi kan have potentiale”

Om mdma i samspil med terapi har en fremtid i det danske sundhedsvæsen, er svært at sige.

En førende international forskningsgruppe på området forventer en godkendelse af terapiformen fra den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA i 2023, men herhjemme maner Lægemiddelstyrelsen til ro.

Der er endnu ikke tilstrækkelig viden om mdma's virkning og bivirkninger, til at stoffet udgør "et relevant og forsvarligt medicinsk behandlingstilbud", lyder det fra styrelsen.

Herunder kan du se, hvilke signalstoffer i hjernen der påvirkes af mdma. Er mdma'en ikke fuldstændigt ren, eller indtages den i store mængder, kan det have fatale konsekvenser for helbredet og i værste tilfælde medføre dødsfald.

Misbrugseksperten Henrik Rindom ”vil ikke benægte, at mdma-terapi kan have potentiale”.

- Men frigiver man mdma, forventer jeg, at det kun bliver meget isolerede grupper, der får lov at bruge det. Grupper, der er trænet i at arbejde med den form for terapi. Ellers ryger det bare ud til masserne og bliver ulovligt igen, siger han.

TV 2 afdækker i dokumentaren 'Tæt på: Helbred mig med stoffer', at såkaldte undergrundsterapeuter langt væk fra offentlighedens radar allerede praktiserer mdma-terapi i Danmark. Den kan du se her.