Samfund

Forskeres regnefejl kan bære del af skylden for nye fiskekvoter

Der har ikke været en god årgang torsk siden 2016, og det er uvist, hvornår der kommer en igen.

I Bruxelles mødes EU's fiskeriministre mandag for at forhandle om nye fiskekvoter.

EU vil reducere torskekvoterne i Østersøen med 92 procent, og det er noget, der kommer til at kunne mærkes for danske torskefiskere.

Men det omfattende indgreb, der kan komme i kvoterne, kunne være forudset tidligere. Det fortæller Marie Storr-Paulsen, der er sektionsleder for Monitorering og Data på DTU Aqua.

Man ville altid ønske, at man havde opdaget det tidligere

Marie Storr-Paulsen, der er sektionsleder for Monitorering og Data på DTU Aqua

Der har nemlig været fejl i de regnemodeller, som DTU Aqua har brugt til at måle fiskebestanden i de danske farvande.

Og det er de målinger, som bliver givet videre til Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, som indstiller anbefalinger til EU's fiskekvoter.

- Vores modeller har ikke været så gode, som vi troede, til at fremskrive, hvor mange torsk, der var tilbage, siger hun.

- Man ville altid ønske, at man havde opdaget det tidligere.

Derfor er torsken under pres

Torsk har været en helt almindelig fiskeart i Danmark og Nordeuropa i mange år. Men forurening, overfiskeri og iltsvind har gjort, at torskearten er presset. Derfor foreslår fiskerieksperterne i ICES, at kvoten for vesttorsk i 2022 ikke overstiger 698 tons – i 2021 er kvoten på 4000 tons.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.

Troede, det gik bedre, end det gjorde

Forskerne har derfor nu justeret deres modeller. Blandt andet torskenes naturlige dødelighed - hvilket dækker over alt andet end dødelighed grundet fiskeri - og hvor fiskerne gør deres fangst, er blevet rettet til.

Marie Storr-Paulsen håber derfor på, at de nye ændringer er med til at give et mere retvisende billede.

- Hver gang vi fik nye data med vores gamle model, troede vi, at bestanden havde det bedre, end det viste sig, at den havde, siger hun.

Men der var forsvundet flere fisk ud af systemet, end modellen fremskrev. Derfor blev der altså tegnet et bedre billede af torskebestanden, end der i virkeligheden lurede under havoverfladen.

Kan fejlene ved den gamle model være årsagen til, at man nu er nødt til at indføre så strenge kvoter – fordi man ikke opdagede den reelle tilstand, som bestanden er i?

- Ja. Man kan sige, at hvis vi havde opdaget det her sidste år, var der nok allerede kommet en større nedgang i kvoterne dengang, siger Marie Storr-Paulsen.

I 2021 var torskekvoten i hele den vestlige Østersø på cirka 4000 ton. Den deles af Danmark, Tyskland, Sverige og Polen. Danmarks andel af kvoten er på 1746 ton.

Den kvote står til at blive reduceret til 326 ton i 2022, og for Danmark vil den i 2022 være nede på 141 ton.

Sæler og dårlige årgange

Med fisk taler man om årgange, ligesom man taler om folkeskoleklasser. Og sidste gang, der var en rigtig god årgang i Østersøen, var i 2016.

En god årgang får man med en forældrebestand, der er stor nok, iltet vand og rigeligt føde. Men det er ikke altid, at de faktorer er til stede.

Marie Storr-Paulsen håber dog, at DTU ser en god årgang, når de foretager målinger i november.

Forurening, overfiskeri og iltsvind bærer en stor del af skylden for den dalende torskebestand i det danske farvand.

Men i fiskerikredse bliver også skarven og sæler nævnt som skyldnere. Fiskeren Bo Johansen har tidligere overfor TV 2 peget på, at dyrene bærer en stor del af ansvaret for den sløje bestand.

- Vi har i 15 år forklaret, hvad problemet med sæler og skarver er, så hvis de får gjort noget ved det, så kommer fiskene igen, siger Bo Johansen.

Det er dog ikke alle, der er enige i det udsagn.

Jonas Teilmann er forsker i havpattedyr på Aarhus Universitet, og han kalder det "helt absurd” at pege på sæler og skarver som en stor del af problemet.

- Skarven spiser en lille smule torsk, og sælerne spiser også noget torsk. Men hvis man regner på det, så fanger fiskerne langt flere torsk, end sælerne og skarverne kan spise, siger han.

Skarver er heller ikke en del af den regnemetode, som DTU gør brug af.