Samfund

Forsker afviser fiskeres udsagn: Det er ikke sælerne, der spiser alle torskene

Fiskere mener, at rovdyr som sæler og skarver er skyld i den lave torskebestand. Men ifølge forsker i havpattedyr ligger problemet et helt andet sted.

Tirsdag beslutter fiskeministrene i EU's medlemslande, om torskekvoterne i Østersøen skal reduceres med 92 procent. Forslaget kommer fra EU-kommissionen og skyldes, at torskebestanden er dalende.

Men ifølge Bo Johansen, der er fisker på Bornholm, er færre kvoter ikke svaret. Han peger på to rovdyr som dem, der er skyld i den lave bestand:

Sæler og fuglearten skarv. De spiser nemlig torskene, fortæller han til TV 2.

- Vi har i 15 år forklaret, hvad problemet med sæler og skarver er, så hvis de får gjort noget ved det, så kommer fiskene igen, siger Bo Johansen.

Samme argumentation er de seneste år gentagne gange blev fremlagt af lokalformænd fra fiskeriforeninger på blandt andet Bornholm og Østjylland.

Det er dog ikke alle, der er enige i fiskerens udsagn.

Fiskerne fanger langt flere torsk, end sælerne og skarverne kan spise

Jonas Teilmann, forsker i havpattedyr ved Aarhus Universitet

Hvis man spørger Jonas Teilmann, der forsker i havpattedyr ved Aarhus Universitet, er det ikke de to arter, der er skyld i den lave torskebestand.

- Skarven spiser en lille smule torsk, og sælerne spiser også noget torsk. Men hvis man regner på det, så fanger fiskerne langt flere torsk, end sælerne og skarverne kan spise, siger han.

Fiskerne er det største rovdyr, når det kommer til torsk, lyder det.

"Absurd" at beskylde naturen, mener forsker

Det er en del af det naturlige økosystem, at sæler og skarver spiser torskene, fortæller Jonas Teilmann.

Derfor er det helt forkert at give naturen skylden for den faldende bestand.

- Det er en vanskelig situation, men det er en absurd ting at sige, at en naturlig del af økosystemet som sæler og skarver er hovedproblemet for, at en fisk forsvinder. Det er ikke sådan, det foregår, siger Jonas Teilmann.

I stedet bør man vende blikket mod de problemer, der lurer under havets overflade, siger Jonas Teilmann. Han peger blandt andet på iltforholdene i havet, som gør det svært for fiskene at overleve.

- Der er lavet en pløjemark på store dele af havbunden, som gør det svært at opretholde det naturlige økosystem. Og så er der fiskeri af torsken, iltsvind og temperaturstigninger, som gør, at balancen er rykket, siger han.

EU-Kommissionens forslag om en reducering af torskekvoterne er heller ikke den eneste løsning på, at torskene igen skal finde vej til Østersøen, lyder det fra forskeren.

- De reducerede fiskekvoter skal være i kombination med, at man forbedrer det havmiljø, vi har, som er i virkelig dårlig stand. Og så har vi muligheden, hvor vi lader torsken være i en periode. Så har man gjort, hvad man kan, for at få torsken tilbage.

Vores modeller har ikke været så gode, som vi troede

Marie Storr-Paulsen, der er sektionsleder for Monitorering og Data på DTU Aqua

Fejlbehæftede regnemodeller

DTU Aqua monitorerer løbende fiskebestanden i danske farvande. Og de kunne have forudset det omfattende nye kvotekrav, hvis deres regnemodeller for torskebestanden havde fungeret optimalt. Det fortæller Marie Storr-Paulsen, der er sektionsleder for Monitorering og Data på DTU Aqua.

Målingerne baseret på deres regnemodeller bliver nemlig givet videre til Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, som indstiller anbefalinger til EU's fiskekvoter.

- Vores modeller har ikke været så gode, som vi troede, de var til at fremskrive hvor mange torsk, der var tilbage, siger Marie Storr-Paulsen.

Derfor blev der altså tegnet et bedre billede af torskebestanden, end der i virkeligheden lurede under havoverfladen.

I 2021 var torskekvoten i hele den vestlige Østersø på cirka 4000 ton. Den deles af Danmark, Tyskland, Sverige og Polen. Danmarks andel af den kvote er på 1746 ton.

Den kvote står til at blive reduceret til 326 ton i 2022, og for Danmark vil den i 2022 være nede på 141 ton.