"Luk røven" og "dumme sæk" – klimadebatten får folk til at skrive hadbeskeder
Der findes to typer internetdebatter - og den ene af dem kan nemt køre af sporet, mener ekspert.
"Luk røven", "stik Selma sutten" og "dumme sæk".
Det er blot nogle af de mange kommentarer, den 16-årige klimaaktivist og gymnasieelev Selma de Montgomery blev mødt med efter at have deltaget i en debat om klima i DR2-programmet 'Debatten' i sidste uge.
De hadske beskeder har siden affødt en del reaktioner på sociale medier.
Selma de Montgomery har også selv kommenteret på episoden ved at dele et billede med et udpluk af de kommentarer, man ifølge hende "møder som ung kvinde, når man stiller sig frem i debatten".
- Som debattør og meningsdanner er man forberedt på, at der kommer en vis mængde hate på de sociale medier. Men det overraskede mig, at det gik på min alder og mit udsendende, siger Selma de Montgomery til TV 2.
Tilbagevendende debat
Selma de Montgomery er medlem af "Ungdommens Klimaoprør" og "Den grønne Studenterbevægelse".
Hun beskriver det som "enormt grænseoverskridende", at kommentarerne går på hendes alder og køn.
- Jeg forventer jo, at folk forholder sig til mine argumenter og ikke hvilken makeup, jeg har på. Men det er åbenbart provokerende for mange, at jeg som ung kvinde stiller mig op og kommer med perspektiver, der bryder med deres måde at se verden på, siger hun.
TV 2 har tidligere sat fokus på den hårde tone på sociale medier. I marts stod en række X-Factor-deltagere frem og fortalte om de mange hadske beskeder, de modtog. Beskederne var især rettet mod deres etnicitet og udseende.
En Megafon-måling foretaget for TV 2 i marts viste, at 68 procent af danskerne afholder sig fra at deltage i debatter og samtaler på sociale medier, fordi de synes, at tonen er for hård.
Her indrømmede 7 procent af de adspurgte i målingen, at de af og til kommenterer ting på sociale medier i en grov tone.
På Selma de Montgomerys opslag, kan man se, at størstedelen af de grove kommentarer især går på hendes berettigelse til at blande sig i debatten som ung gymnasieelev.
- Måske skal hun hoppe tilbage på skolebænken, lyder det blandt andet i kommentarfeltet.
"Den perfekte shitstorm"
Men hvad er det, der får folk til at skrive hadske kommentarer på sociale medier?
Det simple svar er, at der er tale om "den perfekte shitstorm", fordi emnet er klima, og afsenderen er en ung kvinde.
Det forklarer Mads Kæmsgaard Eberholst, medieforsker og studielektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.
- En generel ting, der skaber gnidninger på de sociale medier, er woke mod boomer. Når vi snakker klima og miljø, og det kommer fra et ungt menneske, der er kvinde, begynder det at ligne en treenighed, der hurtigt kan blive problematisk, siger han.
Ifølge medieforskeren er der to typer af internetdebatter:
Den ene er rationel, flere stemmer bliver hørt, og man forsøger at finde en løsning.
Og så er der den anden type, som ofte kan køre af sporet: Det handler om emner som eksempelvis klima, der vækker stærke følelser.
Mads Kæmsgaard Eberholst tror især, at klimadebatten kan være sprængfarlig, fordi den ofte splitter befolkningen:
- Det er præcis det samme, som Greta Thunberg og andre klimabevægelser har oplevet. Når unge blander sig i klimadebatten, bliver der ofte peget på, at de ikke forstår det, fordi de er "for unge og ikke kvalificerede til at tale om det".
Hvem er bag tastaturet?
Selma de Montgomery oplever, at de grove kommentarer fører til en "skævvredet offentlig debat".
- Det er symptom på en virkelig kvindehadsk debatkultur, hvor minoriteter og unge mennesker bliver udsat for meget mere had. Det er problematisk, for det skaber en skævvredet debat, hvor det har større omkostninger for nogle grupper at blande sig i debatten, mener Selma de Montgomery.
Hun underbygger det med, at der er lavet undersøgelser, der viser, at især kvinder afholder sig fra at deltage i den offentlige debat.
Siden har hendes opslag mødt opbakning fra flere kvinder. Blandt andet har journalisterne Iben Maria Zeuthen og Sisse Sejr Nørgaard videredelt budskabet.
Ifølge Mads Kæmsgaard Eberholst er det ikke helt klart, hvem der gemmer sig bag tastaturet, og det er forskelligt fra platform til platform. Men ofte ser man en overvægt af yngre mænd tilknyttet højrefløjen på de sociale medier, siger han.
Skal man komme problemet med hadbeskeder til livs, mener han, at der er to veje at gå:
- Hvis man er udsat for det, skal man handle på det. Er der trusler, skal man politianmelde det. Der ligger en effekt i, at handlinger har konsekvenser. Og så er det vigtigt, at vi bliver ved med at have en samtale om hadbeskeder for at gøre opmærksom på det, siger han.