Terapi med ulovlige stoffer vinder frem: - Jeg har lange ventelister, siger mdma-terapeut
Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der ikke tilstrækkelig viden om mdma's virkning, til at stoffet udgør "et forsvarligt medicinsk behandlingstilbud".
Langt væk fra oplyste venteværelser og officielle behandlingsprogrammer foregår en ulovlig behandlingsform kaldet mdma-terapi i Danmark.
Mdma er det aktive stof i ecstasy, og når det kombineres med psykoterapi, er efterspørgslen voksende.
Det fortæller fire eksperter og fagfolk til TV 2, som alle i stigende grad oplever at blive kontaktet af folk, der ønsker at komme i terapi med det ulovlige rusmiddel.
TV 2 har også været i kontakt med syv anonyme terapeuter, der praktiserer den ulovlige terapi i den medicinske undergrund.
Psykoterapeuten Peter er en af dem og optræder i denne artikel under et dæknavn. TV 2 er bekendt med hans identitet.
- Lad mig sige det sådan, at jeg har nok at lave. Jeg har lange ventelister, siger han.
Det billede genkender Margit Anne Petersen, der er lektor hos Center for Rusmiddelforskning og har brugt flere år på at undersøge det psykedeliske undergrundsmiljø.
- Nogle af dem, som jeg har talt med, har praktiseret mdma-terapi i 30-40 år herhjemme. Men flere af dem, der tilbyder undergrundsterapi, siger, at der helt klart både er flere kunder, samt flere, der begynder at udbyde terapien, siger hun.
- Jeg har prøvet alt
Den ulovlige terapi benyttes særligt til personer, der lider af posttraumatisk stress syndrom (ptsd).
32-årige Sellina Nezlind er en af dem, og i sin søgen efter bedring vurderer hun at have talt med over 50 personer i Danmark, der har haft succes med at modtage den alternative behandling.
Efter grundige overvejelser og mange timers research valgte hun derfor for omkring to måneder siden at afprøve behandlingsformen sammen med en såkaldt undergrundsterapeut.
- Jeg synes, at det ville være grænseløst dumt af mig ikke at gøre det. Jeg har prøvet alt andet, siger hun.
Herunder kan du se, hvilke signalstoffer i hjernen der påvirkes af mdma. Er mdma'en ikke fuldstændig ren, eller indtages det i store mængder, kan det have voldsomme konsekvenser for helbredet og i værste tilfælde medføre dødsfald.
Mdma har i årtier været forbundet med nattelivet. Særligt i blandingsform under betegnelsen ecstasy.
Men studier og eksperter peger nu på, at mdma i sin reneste udgave og under de rigtige forudsætninger har enormt potentiale i psykiatrien.
- Psykiatrien har i høj grad brug for det. Den er jo i krisetilstand, siger psykolog Anders Thingmand.
Han er initiativtager til Netværk for Psykedelisk Medicin & Terapi, der er en samling af ifølge Anders Thingmand omkring 800 danskere, der blandt andre tæller læger, psykologer og psykoterapeuter med interesse i at få psykedelisk terapi lovliggjort og dermed væk fra undergrundens spilleregler.
Psykologen beskriver psykedelisk terapi som en ”international megatrend”.
- Det er ikke et spørgsmål, om det kommer til Danmark. Det er et spørgsmål, om vi sidder bagerst i bussen, eller om vi sidder helt fremme og er med til at definere, hvordan det skal foregå, siger han.
Endnu ikke tilstrækkelig viden
Det er Lægemiddelstyrelsen, der administrerer lovgivningen om lægemidler og sikrer kvaliteten af de medikamenter, der bruges i Danmark.
Til TV 2 skriver styrelsen, at der endnu ikke er tilstrækkelig viden om mdma's virkning og bivirkninger til, at stoffet udgør "et relevant og forsvarligt medicinsk behandlingstilbud".
Anders Thingmands vurdering af mdma-terapiens fremtid i Danmark bakkes op af læge og Ph.D. studerende ved Psykiatrien i Region Sjælland Oliver Hovmand.
Han forsker i brugen af psykedeliske stoffer i psykiatrien og har skrevet en af de første lærebøger om emnet kaldet ’Medical psychedelics’.
- Jeg tror bestemt, at mdma-terapi bliver en del af det danske sundhedsvæsen. Måske allerede om fem år, siger han.
Oliver Hovmand modtager ugentligt - og i stigende omfang - mails og beskeder fra ”desperate og frustrerede” folk, der er interesserede i den alternative terapi.
- De har dårlig livskvalitet, har ikke udsigt til at få det bedre og spørger, om jeg kan henvise dem til en undergrundsterapeut, hvilket jeg ikke kan, siger han.
Stor forskel på gadekøb og klinisk mdma
Mdma kan nemlig være farligt. Det så vi et eksempel på i 2018, hvor en 16-årig dreng døde efter at have drukket en sodavand med mdma i.
At mdma-terapien findes på undergrundsniveau bekymrer også Oliver Hovmand. Ikke alene mener han, at det er ”uansvarligt” at tilbyde behandling, der endnu ikke er godkendt af myndighederne. Han er også skeptisk over for, hvor terapeuterne får mdma'en fra.
- De må have købt det på det sorte marked, og her kan det indeholde alt fra amfetamin og kalktabletter til rottegift, siger han.
Margit Anne Petersen, lektor hos Center for Rusmiddelforskning, er enig i, at det er et problem, at terapeuterne ikke kender renheden af stofferne:
- Nogle af de personer, jeg har talt med, sender mdma’en til Portugal for at få stoffet testet, hvorefter de får en mail om, præcist hvilke stoffer der er i. I Danmark har de ikke den mulighed, siger hun.
På sygehuset Østfold i Norge er man i gang med det første europæiske studie, der undersøger den alternative behandlingsform til patienter med ptsd.
I USA er forskere også godt i gang med at undersøge mdma-terapiens virkning. Og studierne har nået tredje og sidste videnskabelige fase inden en eventuel godkendelse af behandlingsformen fra den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA).
Oliver Hovmand fortæller, at alvorlige bivirkninger har været så godt som ikke-eksisterende i forsøgene.
Men mdma er jo ulovligt, fordi det er et farligt stof. Hvordan forsvarer man at begynde at bruge det som medicin?
- Der er stor forskel på det, man køber på gaden, og den rene, klinisk fremstillede mdma, som bruges i de studier, der undersøger mdma-terapi. Derudover screenes patienterne grundigt, så man ved, at de kan tåle det, siger Oliver Hovmand.
”En etisk gråzone”
Den 32-årige Sellina Nezlind har efter en hård opvækst og svære ungdomsår kæmpet med ptsd det meste af sit liv. Listen er lang over forskellige terapiformer, behandlinger og medicin, som hun har prøvet.
- Jeg ville da ønske, at jeg ikke behøvede at gå ned ad den vej. Men jeg bliver nødt til det. Jeg skal ikke lide mere nu, siger hun.
Psykoterapeuten Peter overvejer heller ikke at drosle ned på den ulovlige behandling.
Mdma er et ulovligt stof, og det kan være farligt at indtage. Hvordan ser du på dit ansvar i forhold til de folk, du behandler?
- Det er en etisk gråzone. Det er det bestemt, siger han, og fortsætter:
- Men jeg tager alle de forholdsregler, jeg kan, i forhold til stoffets renhed og folks helbred. Så hvis politiet en dag stod og bankede på min dør, så ville jeg stå ved det. Jeg har hjulpet nogle mennesker, som ellers ikke ville være blevet hjulpet. "
Se hele TV 2-dokumentaren ’Tæt på: Helbred mig med stoffer’ her.