Samfund

I Danmark blev de alle aflivet - i Sverige overlevede de vigtigste mink pandemien

Sverige havde en anden strategi, da coronavirus ramte minkfarmene. Nu kan svenske avlere måske igen producere mink i 2022.

- I må gå hertil. Ikke længere, siger Håkan Eliasson, da han går hen mod porten til det lukkede område med minkstalde.

I modsætning til de danske minkfarme har udefrakommende forbud mod at bevæge sig ind på den 55-årige svenskers minkfarm.

- I ikke må komme ind på farmen på grund af smitterisikoen. Vi er underlagt restriktioner, og dem følger vi, siger Håkan Eliasson.

Det skyldes endnu en modsætning. For på de svenske minkfarme er der stadig liv.

Den 55-årige svenske minkavler har i øjeblikket 4.000 avlsmink i sine stalde - og i hele Sverige ligger tallet på omkring 100.000 mink.

I Danmark står rækkerne af små stålbure derimod tomme, og restriktionerne er derfor for længst ophævet.

Årsagen er, at Sverige valgte en anden strategi end Danmark, da coronavirus for alvor begyndte at sprede sig i både svenske og danske minkbesætninger i efteråret 2020

I Sverige måtte avlerne beholde deres avlsdyr - under strenge restriktioner - efter pelsningssæsonen sidste år for igen at kunne starte produktionen op i 2022.

Herhjemme blev alle mink - inklusiv avlsdyr - aflivet.

Svensk avler: En tragedie for dansk pelsdyravl

Torsdag begynder de første afhøringer i Mink-kommissionen, der blev affødt af den manglende lovhjemmel bag regeringens beslutning om at aflive alle mink i Danmark.

Kommissionen skal via 61 afhøringer af centrale embedsfolk og politikere afdække, hvilke ministre - herunder statsminister Mette Frederiksen (S) - der havde oplysninger om den manglende lovhjemmel, da beslutningen blev truffet.

Samtidig håber flere, heriblandt minkavlernes formand, Tage Pedersen, at kommissionen vil give svar på, hvordan regeringen kom frem til, at også avlsdyrene skulle aflives.

Minkformanden havde gerne set, at politikerne havde valgt den svenske løsning, så minkproduktionen kunne tages op igen i 2022 efter et års dvale.

Og han undrer sig over, hvorfor regeringen i Danmark ikke gjorde mere for at bevare avlsdyrene.

En undren, som hans svenske kollega Håkan Eliasson godt forstår.

- Avlsdyr betyder jo alt. De betyder, at man kan fortsætte som minkavler. Det er en tragedie for dansk pelsdyravl, siger han.

Minkkommisionen

Kommissionen skal undersøge forløbet op til og omkring regeringens pressemøde 4. november, hvor Mette Frederiksen meddelte, at alle mink skulle aflives. Herunder en vurdering af følgende:

  • Var der lovhjemmel bag beslutningen?
  • Hvilke ministre – herunder statsministeren – blev gjort bekendt med, at der muligvis ikke var lovhjemmel bag beslutningen?
  • Hvordan reagerede de pågældende ministre eventuelt på oplysninger om, at der muligvis ikke var lovhjemmel bag den påtænkte beslutning?

Frem mod december skal 61 vidner afhøres. Mette Frederiksen afhøres 9. december.

 

Sverige lod smittede mink leve

Der findes i alt 30 minkfarme i Sverige, som ved fuld kapacitet kan huse op til 700.000 mink. Da corona-pandemien hærgede, blev stort set alle besætninger i landet ramt.

Til sammenligning havde Danmark omkring 1100 minkfarme med samlet 17 millioner mink og frem til beslutningen om at aflive alle mink, spredte smitten sig med stor hast til flere hundrede besætninger.

I forsøget på at stoppe smitten aflivede de danske myndigheder alle smittede besætninger samt raske besætninger i en radius af 7,8 kilometer rundt om smittede farme.

Frygten var, at virus skulle mutere i minkene og dermed skabe virusvarianter, som truede effekten på de lovende vacciner.

I vores naboland var strategien en anden - de svenske myndigheder lod minkene leve, selvom de blev smittet. Det betød, at avlerne kunne pelse deres dyr som normalt.

- De fleste af dyrene havde gennemgået infektion, så vi havde jo en besætningsimmunitet, og det vurderede vi, ville minimere risikoen for at få nye smitteudbrud, fortæller Karl Ståhl, statsepizootolog i Sverige, Statens Veterinærmedicinske Anstalt.

- De danske myndigheder overreagerede

Da Mette Frederiksen på et pressemøde 4. november sidste år meddelte, at minkerhvervet i Danmark skulle lukkes helt ned, var det med baggrund i Statens Serum Instituts risikovurdering.

Den konstaterede, at fortsat minkavl i Danmark var en trussel for folkesundheden.

Men i Sverige var myndighedernes vurdering altså anderledes, og Karl Ståhl har en mulig forklaring på hvorfor:

- Det er vigtigt at forstå, at vi i Sverige har et begrænset antal dyr og det gør, at dynamikken er anderledes end i Danmark. Det påvirker smittespredningens hastighed og risikoen nye virusvarianter, siger han.

Selvom Karl Ståhl altså understreger forskellen mellem den danske og svenske situation, mener Håkan Eliasson, at de danske myndigheder skred for drastisk frem.

- Jeg synes, de danske myndigheder overreagerede og traf beslutningen for hurtigt. Det er helt galt. Jeg håber, de danske avlere kan komme i gang igen, siger Håkan Eliasson.

Et flertal i Folketinget besluttede i sidste uge at forlænge det midlertidige forbud mod hold af mink - inklusiv avlsdyr - i Danmark til 2023.

I Sverige er det endnu ikke afgjort, om minkbranchen må genoptage produktionen af nye mink i 2022. Beslutningen forventes truffet i oktober.