Seks gymnasier må ikke optage elever næste år

Seks gymnasier må ikke optage elever i 1.g i det kommende skoleår.

Det har et politisk flertal besluttet. Tiltaget skal gøre op med, hvad aftalepartierne ser som en skæv fordeling af elever på de seks gymnasier.

Vi skal have brudt den sociale polarisering og den etniske opdeling, lyder det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Der har i en årrække været behov for at gøre noget ved elevsammensætningen på flere gymnasier, og der har været brug for et nyt optagesystem. Det giver vi dem nu, siger hun til TV 2.

De omfattede gymnasier er:

• Herlev Gymnasium og HF, stx og hf
• Hvidovre Gymnasium & HF, stx
• Høje-Taastrup Gymnasium, stx
• NEXT – Sydkysten Gymnasium, hhx og stx
• Viby Gymnasium, stx
• Aarhus Gymnasium, Tilst, stx og hf

Et af hovedmålene med aftalen er at sikre en mere mangfoldig elevsammensætning, og det er baggrunden for, at der nu kommer et midlertidigt stop på de seks gymnasier, som får færre og færre ansøgere.

- Lige nu har vi nogle pivskæve årgange, hvor der er mange, som ikke ønsker at gå. Når den nye aftale træder i kraft, vil vi se en tendens, hvor de gymnasier igen bliver tilvalgt, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der med tiltaget håber at give gymnasierne "en frisk start".

De øvrige aftalepartier er Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

- DF har et ønske om, at ingen danske børn skal være i mindretal på et dansk gymnasium, siger børne- og undervisningsordfører for Dansk Folkeparti Marie Krarup.

En ordentlig pose penge

Som reglerne er nu, får skolerne penge for hver elev, der er indskrevet, men med den nye aftale behøver gymnasierne ikke frygte for det økonomiske.

Der er nemlig besluttet, at de berørte uddannelsesinstitutioner får del i en særpulje på 139,3 millioner kroner. De skal desuden kompenseres for de udfordringer, det kan give, at der pludselig mangler en årgang.

- Vi giver dem en ordentlig pose penge, så de kan skabe et ekstra godt studiemiljø for både de elever, der er tilbage, og for de elever, som starter året efter, siger ministeren.

Hun gør desuden klart, at det ikke er hende, men skolerne selv, der skal beslutte, hvordan pengene bruges bedst.

De øvrige gymnasier kompenseres

Med hensyn til de gymnasier, der ligger i nærheden af de berørte, vil de få ekstra penge for de ekstra elever, som vil begynde på deres skole i stedet.

Og de behøver ifølge børne- og undervisningsministeren ikke frygte for, at det pludselig er dem, der står med en udfordring i stedet.

- Det handler kun om at få en balanceret elevsammensætning, og det er centralt for os, at problemerne ikke hober sig op enkelte steder. Vi vil indgå i dialog med skolerne og regionerne omkring, hvordan vi fordeler eleverne, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.