Samfund

OVERBLIK: Her er nogle af landbrugsaftalens vigtigste punkter

Aftalen skal mindske husdyrs udledning af drivhusgasser, tage arealer ud af landbruget og sætte skub i produktionen af plantebaserede fødevarer.

Mandag aften indgik folketingets partier en bred politisk aftale om en grøn omstilling af landbruget.

Parterne er blandt andet blevet enige om, at landbrugets udledning af drivhusgasser skal nedbringes, mens der skal sættes skub i udviklingen af nye teknologier og løsninger.

Her kan du danne dig et overblik over nogle af aftalens vigtigste punkter:

Bindende reduktionsmål

Med aftalen bliver der fastsat bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens CO2-udledning på 55-65 procent i 2030 sammenlignet med udledningen i 1990.

Aftalen indeholder CO2-reduktioner på 1,9 millioner ton – men den indeholder samtidig ambitioner om en reduktion på i alt 7,4 millioner ton.

Husdyr skal udlede mindre Co2

Aftalen skal blandt andet mindske udledning af drivhusgasser fra landbrugsdyr.

Der skal blandt andet stilles krav til hyppigere udslusning af gylle fra svinestalde. Og samtidig skal der indføres et generelt reduktionskrav for kvæg.

Er det ikke muligt at fastsætte generelle krav, skal der besluttes andre metoder for at nå målet.

Jorder skal udtages til skov og vådområder

En anden central del af aftalen er, at landmændene får bedre mulighed for at udtage lavbundsjord og randarealer af produktionen og i stedet omlægge dem til CO2-absorberende vådområder.

Der afsættes derfor midler til, at 22.000 hektar af denne type opdyrket land tages ud af landbruget. Dermed er der med tidligere aftaler afsat midler til, at i alt 88.500 hektar tages ud af drift.

Samtidig afsættes 613 millioner kroner til privat skovrejsning.

Udledning af kvælstoffer til vandmiljøer skal mindskes

Aftalen indeholder også tiltag, som skal reducere landbrugets udledning af kvælstof til kystvande og fjorde med cirka 10.800 ton.

Det er målet at gennemføre reduktionen af frivillighedens vej - eksempelvis med tilskud.

Er det ikke muligt at nå målet af den vej, skal det ske ved regulering fra myndighederne. I så fald vil der følge en kompensation med reguleringen.

Grønne teknologier skal udvikles

Inden for et år skal der udvikles en plan for, hvordan nye, grønne teknologier, der er under udvikling, kan realiseres.

Blandt andet afsættes penge til raffinering af biologisk materiale, hvor eksempelvis gylle og andre restprodukter fra landbruget kan omdannes til brændstof til fly.

Konkret nedsættes der 575 millioner til udvikling af nye teknologier og værktøjer, der kan nedbringe udledningen af drivhusgasser fra landbruget.

Pengene skal blandt andet gå til udvikling af håndtering af gylle og gødning eller nye fodertilsætningsstoffer.

Plantebaserede fødevarer og mere økologi

Derudover skal der med aftalen udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer.

Samtidig etableres Fonden for Plantebaserede Fødevarer, som med 75 millioner kroner årligt skal støtte eksempelvis udvikling af nye sorter, eksport, uddannelse og vidensformidling.

Mindst halvdelen af fondens midler øremærkes til plantebaserede økologiske fødevarer.

Samtidig skal 580 millioner afsættes til at give landmænd økonomiske incitamenter til at dyrke plantebaserede fødevarer.

260 millioner kroner afsættes til bioraffinering af græs og produktion af forskellige typer grønne proteiner til dyr og mennesker.

3,5 milliarder afsættes til at fordoble det danske areal, hvor der dyrkes økologiske fødevarer.