Samfund

Eksperter: Erstat madpakker med madordning på skoler

Mange børn kommer i skole uden morgenmad og frokost, og det har langsigtede konsekvenser, siger eksperter. De foreslår madordninger på alle skoler.

Folkeskolerne skal tage ansvar for, at eleverne får et sundt måltid mad i skoletiden.

Det mener flere børne- og ernæringseksperter.

Eksperterne fremhæver blandt andet, at der er en skævvridning i kvaliteten af den mad, som de enkelte børn får med hjemmefra.

Nogle får en sund og nærende madpakke med. Andre får slet ikke noget.

Louise Klinge, der er skoleforsker, -konsulent og ph.d., er en af dem, der taler for en frokostordning på skolerne.

- Der er undersøgelser, som har vist, at hvis man er mæt i skolen, har det langt op i livet en positiv betydning for ens helbred, uddannelse og lønindkomst, siger hun til TV 2.

Kommunalbestyrelse træffer valget

Udmeldingen fra flere eksperter lander op til det kommende kommunalvalg, der finder sted i november.

Det er nemlig bestyrelserne i de enkelte kommuner, som skal beslutte, om man vil tilbyde madordning på skolerne.

Vælger kommunalbestyrelsen at tilbyde ordningen, går beslutningen om, hvorvidt man vil oprette en madordning, videre til den enkelte skoles bestyrelse.

De langvarige studier, der er lavet, viser, at alle vinder ved det

Louise Klinge, skoleforsker, -konsulent og ph.d.

Ifølge Louise Klinge er det en nem beslutning at træffe. Hun ser gerne, at skoler tilbyder både morgenmad og frokost til deres elever.

I sin tid som børnehaveleder gik det op for hende, hvor stor ulighed der var i den frokost, som børnene fik med fra hjemmet – hvis de overhovedet fik noget med.

- Børnene skal ikke bøde for de gode grunde, der kan være i en familie, til at man ikke får lavet den mad, som børnene har brug for, siger hun.

Ifølge Dorte Ruge, der er ph.d. og adjunkt på læreruddannelsen i Odense, viser mange undersøgelser, at det særligt er udsatte familier, som har udfordringer med at give børn madpakker med hjemmefra.

Hun støtter også op om madordning på skoler.

- Mange familier kender nok til, at madpakken kommer med hjem igen, og så bliver forældrene bekymrede for, hvad deres børn har fået at spise hele dagen, siger hun til TV 2.

Når elever får den rigtige kost, er de funktionelle i alle fag og i hele undervisningstiden

Mille Mikkelsen, formand i Danske Skoleelever

Gode erfaringer fra nabolande

En række af Danmarks omkringliggende lande har indført madordninger på skolerne. Det gælder blandt andet Sverige, Finland og Estland.

I 1946 valgte den svenske regering at give et bidrag til kommuner, der indførte gratis madordning.

Her indgik en række krav om næringsindholdet i måltiderne, blandt andet at det skulle dække over en tredjedel af det daglige kaloriebehov.

Et nyere studie af den svenske model viser de gavnlige effekter af madordningen på skolerne.

De elever, som gennem deres skolegang fik serveret mad i skolen, blev næsten en centimeter højere og tog længere uddannelser, og en større del gik på universitetet sammenlignet med de elever, som ikke fik mad på skolen.

Dorte Ruge ser gerne, at der bliver taget lignende tiltag i Danmark.

- Jeg mener ikke, at det er noget, som kommunerne skal stå alene med. Det skal være en bred offentlig indsats, hvor staten går ind og laver nogle økonomiske og administrative støttestrukturer for det, siger hun.

Det er frygtelig dyrt, hvis alle skoler skal stilles lige på et meget højt niveau med økologisk mad

Rasmus Edelberg, formand i organisationen Skole og Forældre

Både ressourcestærke og -svage vinder

Louise Klinge hæfter sig også ved det svenske eksempel og fremhæver, at madordninger er en gevinst for børn i både stærke og svage familier.

- De langvarige studier, der er lavet, viser, at alle vinder ved det. De, der kommer fra ressourcestærke hjem, vinder ind i voksenlivet ved at have været med det i skolelivet og at have fået nærende mad.

Der kan både være tale om en betalt eller gratis madordning. Og der er ingen tvivl hos Louise Klinge om, at der bør findes offentlige midler, så skolerne har penge til at tilbyde eleverne et nærende måltid mad.

- Der er så mange undersøgelser, der viser, at det kun kan svare sig at investere, når vi ved, at det kommer helheden til gavn i den sidste ende. Det er ikke en udgift. Det er en investering, siger hun.

Skoleelever støtter forslag

Forslaget bliver mødt positivt af blandt andet organisationen Danske Skoleelever.

Formand Mille Mikkelsen pointerer, at ikke alle elever får madpakke med, og hun ser gerne, at skolen tager et ansvar for, at alle elever får et nærende måltid.

- Når elever får den rigtige kost, er de funktionelle i alle fag og i hele undervisningstiden, siger hun til TV 2.

I organisationen for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen, Skole og Forældre, er man også positivt stemt over for forslaget.

Men det er ikke helt sort-hvidt, mener formand Rasmus Edelberg. Han foreslår et supplerende tilbud til de familier, som ønsker at tilslutte sig en madordning.

- Det er ikke alle skoler, der har en kantine. Det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden, og det er frygteligt dyrt, hvis alle skoler skal stilles lige på et meget højt niveau med økologisk mad, siger han til TV 2.