Opbakningen til tredje stik er lige så høj som til de to første
Det er især "samfundssind", der er afgørende for, at mange danskere vil takke ja til endnu en vaccinedose.
To stik kan snart blive til tre, hvis de danske myndigheders planer om at tilbyde alle voksne danskere endnu en dosis af vaccinen mod coronavirus bliver en realitet.
I så fald vil størstedelen af de vaccinerede danskerne takke ja til tilbuddet.
Det viser en ny Megafon-måling foretaget for TV 2. Her svarer 84 procent af 1.029 vaccinerede personer, at de ville sige ja tak, mens otte procent svarer nej. Syv procent er i tvivl.
Dermed ligger tilslutningen til tredje vaccinedosis på nogenlunde samme niveau, som den har været til de to første stik, som indtil videre 86 procent af danske voksne har fået.
Opbakningen til boosterstikket er en lakmustest af, hvordan resten af udrulningen er gået, lyder det fra to eksperter. Og den høje opbakning tyder på, at den har været succesfuld for myndighederne.
- Det er en tillidserklæring. Både til videnskab, til sundhedssystemet og til det offentlige og det politiske system, siger Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.
Cocktail af krise og tillid
At de fleste siger ja tak til et eventuelt tredje stik, skyldes ifølge Pernille Almlund, der er lektor og forsker i myndighedskommunikation og sundhedsoplysning, at der det sidste halvandet år er bygget et solidt fundament.
Hun peger på dækningen af vaccinerne, som har været "massiv" i form af pressemøder, informationskampagner og mediedækning.
- Vi er blevet opdraget, har lyttet til faglige argumenter, og der er blevet etableret en fortælling om, at vi står i en krisesituation. Det skal kombineres med danskernes generelt høje tillid til myndighederne, siger Pernille Almlund.
Nu hvor mange har fået to stik uden de store problemer, så er vejen banet for et tredje, lyder det.
Da statsminister Mette Frederiksen (S) holdt pressemøde 11. marts sidste år og lukkede store dele af Danmark ned for at begrænse smitten, var "samfundssind" en nøgle til at komme gennem krisen.
Nu er begrebet, som de færreste kendte før pandemien, det, flest angiver som årsagen til, at de vil sige ja til et tredje stik.
- Det her viser, at Mette Frederiksens kommunikation fuldstændig er lykkedes på det her område, siger Pernille Almlund.
Flest ældre siger ja
Der er små forskelle, hvis man zoomer ind på aldersgruppernes syn på tredje stik.
De yngste er lidt mindre positivt stemt over for tredje stik, end de ældre danskere er det.
Det er der logiske grunde til, lyder det fra Søren Riis Paludan.
Først og fremmest har de yngste danskere først fået vaccinestikkene for nyligt, og derfor har de ikke samme behov for et boosterstik. De unge har generelt også mindre risiko for at opleve et alvorligt sygdomsforløb med covid-19, end de ældre har.
- Så det giver utroligt god mening, at der er den her lille forskel mellem grupperne, siger Søren Riis Paludan.
Bivirkninger fylder mindst
De otte procent, som ikke har planer om at få endnu et vaccinestik, lægger især vægt på, at de føler sig fint beskyttet af de to stik.
Færrest angiver bekymringen over bivirkninger som en grund til at takke nej - 14 procent siger, at de er bekymrede for alvorlige bivirkninger, mens 20 procent takker nej på grund af de bivirkninger, de fik efter første og andet stik.
Netop bivirkningerne har fyldt en del i udrulningen af vaccinerne mod coronavirus. Mest udtalt var det, at to vacciner helt er blevet droppet fra det brede vaccinationsprogram, fordi de blev koblet til sjældne bivirkninger.
Ifølge Pernille Almlund har myndighederne tidligere været mere tilbageholdende i forhold til at tale om bivirkninger ved vacciner, men nu er de uundgåelige usikkerheder også blevet en del af pressemøder og overskrifter.
- Det har været anderledes den her gang, og det ser ud til at være en fornuftig strategi, fordi opbakningen stadig er stor, siger Pernille Almlund.
Støvet har lagt sig
Næsten ti måneder efter den første dansker fik første vaccinestik med en coronavaccine, mener Søren Riis Paludan, at det er positivt, at tredje stik har en bred opbakning.
Han kalder coronavaccinen "i kategori med verdenshistoriens vigtigste lægevidenskabelige gennembrud udviklet på kortest tid".
- Nu begynder støvet at lægge sig efter al snakken om bivirkninger, anti-vaxxere og en masse negativt. Men hvad, der står tilbage, er, at folk ser ud til at mene, at videnskaben løser mange problemer, siger Søren Riis Paludan.
Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA er lige nu ved at vurdere data fra Pfizer om et tredje boosterstik godkendt til den bredere befolkning, og ansøgningen forventes at være færdigbehandlet i løbet af oktober.
Ifølge Sundhedsstyrelsen har Danmark lager og kontrakter på et tilstrækkeligt antal mRNA-vacciner til at kunne tilbyde revaccination af den samlede danske befolkning. Men styrelsens vurdering er, at en bredere revaccination "tidligst bliver aktuel i 2022".
Megafon-undersøgelsen er gennemført 28. og 29. september 2021 som en web-måling. Målgruppen er danskere i alderen 18+ år. 1.085 respondenter har medvirket i undersøgelsen.