Coronavirus

Her er fire grupper, som ikke vil lade sig vaccinere - og et bud på hvordan de overbevises

Det er muligt at overbevise nogle af de uvaccinerede, men det kræver en anden tilgang end i dag, siger eksperter.

Det første halvår af 2021 var der pres på vaccinationscentrene, og danskerne stod glædeligt i kø for at lægge arm til et stik.

Men de seneste måneder har udrulningen tabt pusten, og i løbet af september er andelen af vaccinerede kun steget ganske lidt.

Ifølge direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, skyldes det, at de, som ønsker at blive vaccineret, allerede er blevet det, mens restgruppen kræver meget overtalelse.

Men hvem er det, som ikke vil lade sig vaccinere? Og er det muligt at ændre deres mening?

Det har TV 2 spurgt Michael Bang Petersen om. Han er professor og ansvarlig for Hope-projektet ved Aarhus Universitet, som undersøger danskernes vaner og adfærd under coronapandemien.

Michael Bang Petersen peger på fire konkrete grupper i samfundet, som halter efter i vaccinationstilslutningen.

1. 30-34-årige - særligt mænd

En af de grupper, som skiller sig særligt ud, er de 30-34-årige.

Generelt er vaccinationstilslutningen lavere i denne gruppe, hvor kun 73,3 procent har fået første stik. Og det er særligt mænd i aldersgruppen, der halter efter, fortæller Michael Bang Petersen.

- Mænd har generelt været mindre tilbøjelige til at følge anbefalinger fra myndigheder under pandemien, herunder også at lade sig vaccinere, siger han.

Professoren tilføjer, at det også kan have noget at gøre med, at 30-34-årige var den næstsidste kategori, der blev inviteret til vaccination.

- De tænker måske: nu har jeg klaret mig så længe uden at blive smittet, og alle andre er vaccineret, så jeg springer over, siger han.

2. Børn mellem 12-17 år

En anden gruppe er børn mellem 12-17 år. De blev først en del af vaccinationsprogrammet i juni 2021, og det er en af forklaringerne på, at de halter efter i vaccinationsudrulningen.

Men der er også en anden.

Ifølge Michael Bang Petersen er det børnenes forældre, der bestemmer, om de skal vaccineres, og når det kommer til børn, er vi generelt mere påpasselige med vacciner.

Man skal faktisk helt ind i folks stuer og tale med dem. Alt andet er nyttesløst

Morten Sodemann, overlæge på indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital

- Argumentet med, at vi skal lade os vaccinere for vores medborgeres skyld, holder bare ikke, når det gælder vores børn. Deres helbred vil altid komme først, siger han.

Professoren uddyber, at der generelt stadig hersker usikkerhed i befolkningen omkring langtidsbivirkningerne for børn, selvom Det Europæiske Lægemiddel Agentur og Sundhedsstyrelsen har sagt god for vaccinen.

På nuværende tidspunkt har 62,6 procent af 12-15 årige fået første stik.

3. Personer i udsatte boligområder

En tredje gruppe, som Michael Bang Petersen peger på, er personer i udsatte boligområder.

De er blevet nævnt flere gange under pandemien, både fordi smitten har været særligt høj blandt den gruppe, men også fordi andelen af vaccinerede er mærkbart lavere i udsatte boligområder.

Ifølge Morten Sodemann, som er overlæge på indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital, skyldes gruppens vaccineskepsis flere ting. Blandt andet at de har et lavere uddannelsesniveau, og at der florerer meget misinformation.

Derudover er der en grundlæggende mistillid til de danske sundhedsmyndigheder.

- Vi har ikke meget på tillidskontoen. Mange i udsatte boligområder føler sig uden for fællesskabet og det danske samfund generelt, siger Morten Sodemann til TV 2.

Ifølge ham giver det mange en følelse af, at de ikke "skylder det danske samfund" at lade sig vaccinere for andres skyd.

4. Tidligere smittede

En mere overordnet kategori er tidligere smittede.

Ifølge Michael Bang Petersen er der en del, som ikke mener, det er nødvendigt at lade sig vaccinere, hvis de tidligere har haft corona.

- Da der var krav om coronapas, havde tidligere smittede allerede status som immun, og heller ikke nu oplever de noget særligt behov for vaccinen, siger han.

Også SSI er opmærksom på problemet.

I en rapport fra august, fremgår det, at der generelt er lavere vaccinetilslutning blandt tidligere smittede end resten af befolkning. Det skyldes blandt andet, at flere tidligere smittede "fejlagtigt tror, at det ikke er nødvendigt for dem at blive vaccineret", skriver SSI.

Sundhedsstyrelsen har vurderet, at en positiv coronatest giver immunitet i 12 måneder, men anbefaler, at alle tidligere smittede bliver vaccineret.

Ændring kræver personlige samtaler

Med de fire kategorier på plads, er der kun tilbage at spørge: Er det muligt at ændre deres mening?

Det mener både Michael Bang Petersen og Morten Sodemann, at det er. Men det kræver en anden tilgang end i dag.

Ifølge Michael Bang Petersen har vi længe haft den opfattelse, at mange ikke lod sig vaccinere, fordi de var dovne, og det har vi blandt andet forsøgt at løse med pop up-vaccinationssteder tæt på borgerne. Men det handler slet ikke om dovenskab.

Hope-projektet slår fast, at det i høj grad skyldes, at der florerer en masse misinformation om vacciner. Og derfor er det nødvendigt med mere personlig kontakt til de uvaccinerede, mener professoren.

Hope-projekt om falske vaccineudsagn

  • Hope-projektet på Aarhus Universitet har undersøgt danskernes viden om corona-vacciners effketivitet og sikkerhed.
  • Danskerne er blevet præsenteret for en række falske udsagn om corona, og særligt ikke-vaccinerede tror på de falske påstande.
  • En ud af tre af alle danskere tror, at vaccinerne ikke er lige så testede. 57 procent af ikke-vaccinerede deler den holdning.
  • En ud af ti vaccinerede tror, man kan få corona af vaccinen, 28 procent af de ikke-vaccinerede tror det. 
  • Fem procent af de vaccinerede tror, det kan påvirke fertiliteten at blive vaccineret, mens 19 procent uvaccinerede tror på det. 

Kilde: Hope-projektet 

Han peger eksempelvis på, at man kan finde særlige repræsentanter, som henvender sig til de 30-34-årige eller personer i udsatte boligområder. Det mest effektive løsning ville ifølge ham dog være en samtale mellem den uvaccinerede og en sundhedsfaglig.

- Man skal møde borgeren i øjenhøjde og lytte til begrundelserne for ikke at blive vaccineret. Flyvske kampagner og alt det andet batter ikke længere, siger han.

Michael Bang Petersen understreger, at sådan en løsning er utrolig omkostningstung, og derfor skal fordele og ulemper opvejes.

Også Morten Sodemann mener, at personlige samtaler er måden at få flere i udsatte boligområder til at lade sig vaccinere.

- De sundhedsfaglige skal meget tættere på de her miljøer, hvis det skal lykkes. Man skal faktisk helt ind i folks stuer og tale med dem. Alt andet er nyttesløst, siger han.