Coronavirus

Danskerne er for coronavaccine til små børn

Danskerne bakker op om, at man ruller en godkendt coronavaccine til mindre børn ud. Men når det handler om deres egne børn, er de mere tilbageholdne.

Lige nu er de amerikanske sundhedsmyndigheder ved at vurdere en coronavaccine til børn yngre end 12 år.

Og hvis vaccinen til de yngste børn bliver blåstemplet, mener et flertal af danskerne, at Danmark skal tilbyde vaccinen.

Det viser en Megafon-undersøgelse lavet for TV 2. Her svarer 70 procent af de 1085 respondenter, at Danmark bør rulle den ud, mens 14 procent ikke mener, at vaccinen skal være et tilbud. 16 procent af de adspurgte svarer "ved ikke".

Vacciner er gået fra teori til virkelighed

En tilslutning på 70 procent til en udrulning er høj, når målgruppen er børn, lyder det fra Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

- Det er en meget imponerende opbakning, siger han.

Søren Riis Paludan gætter på, at de seneste måneders mange influenzatilfælde og RS-virussen, der rammer små børn, kan have spillet ind på den brede opbakning. Og så er vi det sidste års tid blevet bevidste om, at vacciner er noget, der kan gøre en forskel i hverdagen, siger han.

- Det er ikke længere bare noget teoretisk snak fra nogle eksperter. Det er noget reelt, der kan gøre en forskel, siger han.

Anderledes med egne børn

Zoomer man i undersøgelsen ind på den mindre gruppe, der har børn under 12 år, er opbakningen til vaccinen dog ikke lige så stor.

Her svarer 49 procent af 199 forældre, at de vil tage imod tilbuddet om en vaccine til deres barn, mens 29 procent svarer klart nej. 22 procent er i tvivl.

Det tal minder mere om noget, Søren Riis Paludan ville forvente.

- Det er den størrelsesorden, vi er vant til, når det handler om folk, der ikke er i så stor risiko, siger han.

Jo yngre, jo større bekymring

Fredag viste en Megafon-måling, at størstedelen af vaccinerede danskere ville tage imod endnu et vaccinestik, hvis de fik det tilbudt.

Vi er til gengæld generelt mere tilbageholdne, når det drejer sig om vores børn, lyder det fra Michael Bang Petersen, der står i spidsen for HOPE-projektet på Aarhus Universitet.

En del af forklaringen på den lavere opbakning til en børneversion af vaccinen ligger i, at mange tager imod coronastikkene på grund af samfundssind.

- Vi er mere villige til selv at gå forrest og yde noget for fællesskabet frem for at lade børnene gøre det. Og bekymringerne vokser, jo yngre barnet er, siger han.

Pernille Almlund, lektor og forsker i myndighedskommunikation og sundhedsoplysning, er enig.

- Når vi tager stilling på børnenes vegne, så bliver det er langt mere følsomt end for os selv, siger Pernille Almlund.

Tvivlernes to vægtskåle

Næsten en fjerdedel af forældregruppen er i tvivl om, hvorvidt de ville takke ja, hvis de fik tilbudt en coronavaccine til deres børn.

Ifølge Michael Bang Petersen er der særligt to ting på spil, der kan få dem til enten at vælge vaccinen til eller fra:

Det, der kan tale for at få vaccinestikkene, er, at barnet vil få en mere almindelig og lettere hverdag og undgå sygdom.

Det, der kan tale imod, er, at man mener, at en naturlig immunitet via smitte er bedre end en vaccineskabt, samt bekymringen for bivirkninger.

- Afvejningen af de faktorer afgør som regel, hvad tvivlerne ender med at beslutte, siger Michael Bang Petersen.

En massiv opgave

Alle tre eksperter peger på, at myndighederne står med en stor kommunikationsopgave, hvis en coronavaccine til børn under12 år skal rulles ud i Danmark.

For i modsætning til de andre vacciner i det danske børnevaccinationsprogram har coronavaccinerne været dækket massivt de sidste mange måneder. Derfor er mange blevet meget mere opmærksomme på ting som vaccinernes testfaser, effekt og bivirkninger.

Særligt det sidste kan være delikat at formidle til forældre.

Men Pernille Amlund mener, at det er fornuftigt at være åben omkring, at der kan være bivirkninger på længere sigt, når man ruller en vaccine ud. For den strategi har indtil videre vist sig at forstærke tilliden til vaccinationsprogrammerne, siger hun.

- Vi skal stå frem med oplysningerne, både med det vi ved, og det vi er usikre på. Ellers stikker man jo folk blår i øjnene, siger hun.