Nye rejsevejledninger: Norge åbner for danske rejsende
Fra lørdag klokken 16 går Norge over til en normal hverdag igen.
Indrejserestriktionerne til Norge lempes, og langt de fleste danskere kan nu se frem til at rejse til vores naboland helt uden restriktioner.
Det fremgår af Udenrigsministeriets ugentlige opdatering af rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut.
Indrejserestriktionerne lempes fra lørdag 25. september klokken 16.
Det betyder, at alle danskere, som udgangspunkt kan rejse ind i Norge også personer, der ikke er færdigvaccineret. Krav om test før ankomst til Norge fjernes. Krav om test ved ankomst fjernes for rejsende fra grønne og orange lande/områder.
Er man bosat i Region Hovedstaden, skal man dog være opmærksom på, at voksne skal i karantæne efter indrejse, hvis de ikke er færdigvaccineret.
De nye restriktioner kommer, efter at smittetallene og antallet af indlæggelser på hospitalerne er faldende. Samtidig har den norske regering har en forventning om, at at en stor del af befolkningen om få uger er færdigvaccineret.
Regioner i Frankrig, Italien, Schweiz og Spanien bliver grønne
En række regioner i Frankrig, Italien, Schweiz og Spanien ændres fra gul til grøn i rejsevejledningen.
Det betyder, at danske rejsende – uanset vaccinationsstatus – kan rejse på ferie til disse områder uden at skulle testes ved hjemkomsten til Danmark.
Stigende smitte i flere tredjelande, der skifter farve til orange
EU's positivliste over lande uden for EU- og Schengenområdet er blevet opdateret i denne uge.
Således er Bosnien-Hercegovina og Moldova fjernet fra listen grundet stigende smittetal, der overstiger de fastsatte COVID-19-kriterier for indrejse til EU.
Begge lande ændrer dermed farve til orange i de danske rejserestriktioner. Dermed frarådes ikke-nødvendige rejser til landene. Anbefalingen vedrører dog ikke færdigvaccinerede og tidligere smittede.
Følgende lande og regioner ændres til gul:
- Lande: Norge
- Regioner:
- Italien: Friuli-Venezia-Giulia
- Kroatien: Sjeverna Hravatska
- Østrig: Burgenland og Kärnten
- Italien: Friuli-Venezia-Giulia
- Kroatien: Sjeverna Hravatska
- Østrig: Burgenland og Kärnten
Følgende regioner ændres til grøn:
- Frankrig: Normandiet
- Italien: Ligurien, Sardinien
- Norge: Rogaland og Vestland
- Spanien: Galicien, Navarra, La Rioja, Castilla y León, Extremadura
- Schweiz: Ticino
Følgende lande ændres til orange:
- Moldova
- Bosnien-Hercegovina