Samfund

Her er Nationalbankens nye dom over økonomien

Der er fart på boligmarkedet, aktiemarkedet og arbejdsmarkedet. Men Nationalbanken ser også en række risici.

Det går grundlæggende godt.

I sin nyeste prognose for den danske økonomi spår Nationalbanken, at bruttonationalproduktet (BNP) vil stige med 3,8 procent i år.

Ved sin seneste prognose, der udkom i juni, skød Nationalbanken BNP-væksten i år til 3,3 procent.

Det er dog ikke kun på det helt overordnede plan, at Nationalbanken ser positive takter.

TV 2 gennemgår her en række af de økonomiske nøgletal, som Nationalbankens eksperter har regnet sig frem til.

Flere i arbejde, færre ledige – og mere i løn

Siden Nationalbanken i juni præsenterede sin seneste prognose, har virksomheder over hele landet skreget på arbejdskraft.

Det afspejler sig i tallene fra Nationalbanken, der nu forventer, at lidt flere er i arbejde, og at lidt færre er ledige.

Her er det værd at bemærke, at antallet af ledige allerede i juli i år ramte 109.000, som Nationalbanken for bare tre måneder siden mente var et realistisk scenarie for 2023.

Alt i alt konkluderer Nationalbanken, at der er et stigende pres på arbejdsmarkedet, som har gjort det sværere for virksomheder at finde arbejdskraft.

Banken vurderer, at der er tale om et midlertidigt problem, og at det ikke vil presse lønningerne markant i vejret.

Samtidig har Nationalbanken opjusteret forventningerne til lønstigningerne for de kommende år en smule sammenlignet med prognosen i juni.

Boligstormen stilner af

Et af de mest omdiskuterede emner det seneste halvandet år har været boligpriserne – var vi ved at gentage fejlen fra finanskrisen, hvor priserne skød i vejret for blot at falde lige så hurtigt?

Ifølge Nationalbanken er boligpriserne ”steget kraftigt over det seneste år”, men nu ser farten ud til at gå lidt af boligballonen. Nationalbanken nedjusterer i hvert fald sine forventninger til, hvor meget boligpriserne stiger både i år og næste år sammenlignet med prognosen i juni.

Generelt fylder boligmarkedet en del i Nationalbankens prognose, men samtidig skriver banken, at der er ”stor usikkerhed” om priserne fremadrettet. I nogle lande, der har oplevet prisstigninger, der kan sammenlignes med de danske, er kurven begyndt af flade ud. I andre stiger de dog fortsat.

Samtidig gentager Nationalbanken sin advarsel om, at man bør kigge for fundamentet for boligmarkedet. Det kunne eksempelvis ske ved at fjerne muligheden for afdragsfrihed for boligejere, der skylder mere end 60 procent af boligens værdi væk, lyder ét forslag.

Tirsdag afviste regeringen netop indgreb på boligmarkedet for nuværende.

Her kan det gå galt

Trods de positive nøgletal advarer Nationalbanken mod, at fare kan lure ude i horisonten.

- Der er risiko for et selvforstærkende og uholdbart kraftigt opsving med øget gældsætning, lyder én af advarslerne i prognosen.

Det betyder kort fortalt, at Nationalbanken er nervøs for, at det kan gå så godt, at der kommer for meget fart på økonomien.

Overophedning bliver det kaldt, og konsekvensen kan være et pludseligt tilbageslag af økonomien, som man oplevede det i 00’erne.

Derudover er coronapandemien ikke ovre, påpeges det. Særligt mutationer, som man har set det med Delta-varianten, kan blive et problem, så længe en stor del af verdens befolkning ikke er vaccineret.

Samtidig er det fortsat et åbent spørgsmål, hvor længe vaccinerne egentlig virker.

Derudover er der problematikkerne omkring verdens forsyningskæder, risikoen for større prisfald på boligmarkedet og faren for et arbejdsmarked, der ikke har hænder nok.

Alt dette kan føre til såkaldte flaskehalse, hvor efterspørgslen ikke kan følge med forbrugernes ønsker, hvilket får priserne til at stige til uholdbare niveauer.

Endelig er aktiemarkedet så dyrt, at Nationalbanken sammenligner det med tiden op til Dot.com-boblen i starten af 00’erne. Her blev it-virksomheder set så positivt, at priserne kom ud af kontrol, og aktiemarkedet til sidst tog et større dyk,

En del af forklaringen denne gang er dog, at renterne er meget lave, lyder det.