Samfund

- Det er opskriften på en betydelig nedtur, siger Nationalbankens chef om boligmarkedet

Tempoet er gået lidt af boligmarkedet de seneste måneder, men der er stadig behov for indgreb, mener Lars Rohde.

Nationalbankens direktør, Lars Rohde, har ikke overgivet sig.

Selvom regeringen tirsdag afviste at lave et indgreb på boligmarkedet for nuværende, sådan som Rohde ad flere omgange har argumenteret for, har han ikke tænkt sig at rette ind.

Tværtimod skærper han nu tonen, når han advarer om de potentielle konsekvenser.

- Problemet forsvinder ikke, bare fordi man ikke gør noget ved det, siger Nationalbankens direktør i et interview med TV 2.

Regeringen har nu ansvaret

Som øverste chef for Nationalbanken og formand for Det Systemiske Risikoråd har Lars Rohde ad flere omgange talt for et indgreb på boligmarkedet.

Siden coronakrisen brød ud sidste forår, har boligmarkedet - stik imod mange eksperters forventning - haft så meget fart på, at flere store aktører har sammenlignet situationen med tiden op til finanskrisen i 00’erne.

Kun Holland har det samme – undskyld udtrykket – lidt skøre system

Lars Rohde, Nationalbankdirektør

Dengang blev boligpriserne skruet så højt i vejret, at mange ikke kunne betale deres gæld tilbage, da et større prisfald ramte. De blev teknisk insolvente, som det hedder, fordi deres gæld var større end det, de kunne få for deres hus.

For at undgå at boligejere ender med samme problem, opfordrede Det Systematiske Risikoråd for tre måneder siden regeringen til at ændre lånereglerne, så man ikke kan få et afdragsfrit lån, hvis man skylder mere end 60 procent af boligens værdi.

Hvem er Det Systemiske Risikoråd?

  • Det Systemiske Risikoråd blev nedsat i 2013 og har til opgave at adressere og forebygge eller reducere systemiske risici på det finansielle område, der kan sætte hele eller dele af den økonomiske udvikling under pres. 
  • Rådet består af medlemmer fra Nationalbanken, Finanstilsynet, Erhvervs- og Finansministeriet og uafhængige eksperter. 
  • Rådet henstiller om tiltag på det finansielle område til regeringen. Hvis der er behov for skærpet opmærksomhed, men endnu ikke behov for konkrete politiktiltag, kan Rådet alternativt udsende en observation eller en advarsel. 

Kilde: Det Systemiske Risikoråd

Men tirsdag fejede regeringen og erhvervsminister Simon Kollerup (S) den opfordring af bordet, fordi boligmarkedet har kurs mod en mere normal situation.

- Regeringen har enten pligt til at følge Risikorådets indstilling, eller forklare hvorfor den ikke gør det. I går forklarede den, hvorfor den ikke følger rådet. Der er ikke noget unaturligt i det, men hvis man ikke følger rådet, så påtager man sig ansvaret for det, siger Lars Rohde til TV 2.

Et skørt system

Onsdag præsenterede Nationalbanken en ny prognose for den danske økonomi, hvor den skruede forventningerne til boligpriserne en smule ned sammenlignet med en lignende prognose i juni.

Købsstatistisk for de seneste måneder tyder også på, at boligpriserne ikke skyder til vejrs med helt samme hastighed som tidligere.

Samtidig understreger Simon Kollerup, at Folketinget siden finans- og boligkrisen i 2008 har indført en række krav og betingelser, der skal være med til at tøjle boligmarkedet og sikre boligejerne mod et chok som krisen for 13 år siden.

Perspektiv

Boligkrakket i 00'erne

.

Boligpriserne begyndte for alvor at accelerere omkring 2004, og i løbet af godt to år steg kvadratmeterpriserne for ejerlejligheder med omkring 50 procent, viser tal fra Finans Danmark.

I 2. kvartal 2006 toppede prisen ud med næsten 24.000 kroner per kvadratmeter i gennemsnit. Efterfølgende fulgte et knap tre år langt fald, der med lidt forsinkelse også ramte det resterende boligmarked og den øvrige økonomi.

Konsekvensen var, at mange blev økonomisk ruineret, fordi de havde købt en bolig dyrt, men blev tvunget til at sælge den med store tab, da boligboblen sprang.

Først i 2016 nåede den gennemsnitlige pris for ejerlejligheder igen niveauet fra før boligkrakket, og indimellem havde været en global recession kendt som finanskrisen, der hang tæt sammen med opskruede boligpriser og vovede udlån.

Et af kravene er, at man skal stille med mindst fem procent i udbetaling selv, hvis man vil købe en bolig. Et andet er, at man ofte maksimalt kan låne op til fire eller fem gange ens årsindkomst.

Lars Rohde, der er allerede blevet indført forskellige regler. Er det ikke nok?

- Vi har stadigvæk nogle ganske risikofyldte husholdninger. Kun Holland har det samme - undskyld udtrykket - lidt skøre system, hvor man med stort set ingen penge kan få lov til at købe relativt dyre boliger. Det er opskriften på en betydelig nedtur, hvis den kommer.

I siger selv i jeres prognose, at det går godt med økonomien, og at danskerne har mange penge. Er boligejerne ikke allerede godt polstret, hvis der kommer et tilbageslag?

- Jo, gennemsnittet er. Men der vil altid være førstegangskøbere med lav udbetaling og meget gæld. Hvis der kommer en nedtur, vil de komme i klemme. (…) Jeg har aldrig set noget marked, der kun går op, og det sker heller ikke på boligmarkedet, siger Lars Rohde til TV 2.

- Det er åbenbart aldrig det rigtige tidspunkt at gøre de rigtige ting på. Og det synes vi er ærgerligt, for lige netop nu har vi muligheden for at gøre noget, som ikke gør ret ondt, men som vil have en forebyggende effekt for fremtidige kriser.