Samfund

Danske kvinder i opråb: Øremærket barsel kan føre til norske tilstande

I debatindlæg argumenterer 341 kvinder for, at danske kvinder vil tage mere ulønnet barsel, hvis der indføres øremærket barsel til mænd.

Øremærket barsel til far kan få mor til at tage ulønnet barsel - og det er skidt for ligestillingen.

Sådan lyder et af argumenterne fra 341 kvinder, der sammen har underskrevet et indlæg i Politiken, hvor de argumenterer for, at det er urimeligt at afkorte mødres ret til barsel for at give ugerne til faren.

Medunderskriverne mener, at forslaget, som det ser ud nu, forringer kvindens barselsrettigheder.

I det nye barselsforslag, som blev præsenteret 13. september, lægger parterne op til, at der skal øremærkes 11 ugers forældreorlov til hver forælder, som ikke kan overføres mellem de to, og som bortfalder, hvis ikke de bliver brugt.

45 procent af danskerne mener ikke, at 11 ugers øremærket barsel til far er en god idé, mens 30 procent er for forslaget. Det viser en ny måling af Voxmeter foretaget for Ritzau.

Det er på trods af, at godt 45 procent i samme måling mener, at mænd bør holde mere barsel, end de gør i dag. Godt hver tredje er hverken for eller imod.

De eksisterende regler

Det nye forslag

Hovedforfatter til indlægget i Politiken, cand.soc. Line Britt Madsen, siger til TV 2, at hovedbudskabet i deres opråb mod forlaget er, at det er en kompleks og langvarende proces at få et barn, mentalt såvel som fysisk.

- Der er mange grunde til, at mødre i dag påtager sig størstedelen af orloven, som ikke kun har at gøre med familiens økonomi. Vi ønsker den indsats, det er at bære, føde og nære et barn, anerkendt som en længevarende, kompleks proces og ikke en mekanisk forandring, der kan fremskyndes eller effektiviseres, fordi magtfulde organisationer ønsker det, siger Line Britt Madsen til TV 2.

I debatindlægget i Politiken står der derudover, at en øremærkning af barsel til fædre vil "resultere i, at flere kvinder afholder ulønnet barsel, som vi ser det i Norge", og at forslaget dermed ikke vil hjælpe på ligestillingen.

Hvordan står det til i Norge?

Netop Norges barselsvilkår har flere gange været inddraget i de danske mediers dækning af øremærket barsel til danske fædre.

Norske fædre har nemlig haft øremærket barsel siden 1993 og har i dag 15 ugers øremærket barsel - hvad man i Norge kalder fædrekvoten.

Men der er de seneste år også sket en stigning i kvinder, der tager ulønnet barsel i landet.

I 2017 tog 30 procent af kvinderne i Norge selvbetalte barselsuger. Det tal var 18 procent i 2008, hvilket svarer til en stigning på 66 procent. Det viser tal fra norske NAV, der er den norske pendant til Udbetaling Danmark.

Der er nogle, der tager ulønnet barsel for at kompensere

NAV til TV 2

Men er stigningen i norske kvinders ulønnede barsel en konsekvens af de øremærkede uger til faren?

Til dels, oplyser NAV til TV 2. I et skriftligt svar skriver de, at de ud fra deres undersøgelser af området ikke kan konkludere, at stigning i ulønnet barsel skyldes flere øremærkede uger til faren.

- Der er nogle, der tager ulønnet barsel for at kompensere for øget fædrekvote, skriver NAV.

Men der er flere faktorer på spil.

NAVs barselsundersøgelse fra 2017 viste, at den ulønnede barsel var et udtryk for, at flere familier ønsker længere barsel. Men incitamentet kan også være økonomisk. I Norge kan forældre vælge, om de ønsker 49 ugers barsel med 100 procents dækning af løn eller 59 uger med 80 procents dækning. Og de fleste får altså økonomisk mest ud af at tage 49 uger med fuld løn for derefter at tage ulønnet barsel oveni, skriver NAV til TV 2.

I en anden undersøgelse af barselsområdet foretaget af NAV i 2019 skriver de dog også, at barslen i Norge i virkeligheden er mere ulige fordelt, end det indtryk det giver, hvis man kun ser på den betalte barsel - netop på grund af den ulønnede barsel.

- Udviklingen i brugen af ulønnet barsel trækker udviklingen i modsat retning af, hvad den øgede fædrekvote gør, står der i undersøgelsen.

Hvad med Danmark?

Ifølge professor ved Aalborg Universitet Anette Borchorst, der forsker i ligestilling, er det forventeligt, at argumentet om mere ulønnet barsel kommer nu, fordi forslaget lægger op til, at man øremærker uger til faren uden at forlænge orloven.

Men Anette Borchorst forudser ikke, at Danmark vil se samme tendens som Norge.

- Det er noget, vi givetvis også vil se herhjemme. Men jeg forudser, at det vil være i et meget lille omfang, siger Anette Borchorst.

Og det skyldes primært, at Danmark er helt anderledes indrettet end Norge, når det kommer til daginstitutioner og kulturen omkring børnepasning generelt, forklarer Anette Borchorst.

Danmark er det land i Europa, hvor den højeste andel af de nul til toårige går i daginstitution.

I Norge har øremærkningen dog ført til, at fædre tager markant mere barsel, og det mener Anette Borchorst også, at vi vil se i Danmark.

Perspektiv

Barsel til mænd vil øge arbejdsudbuddet

Økonomer forudser, at øremærket barsel til mænd vil øge arbejdsudbuddet i Danmark. Arbejdsudbuddet betyder mængden af arbejde, som befolkningen stiller til rådighed for arbejdsgiverne. 

Med øremærket barsel sker det det, at mænd tager mere barsel, og kvinder tager mindre. Men da kvindernes fald i barsel er større end stigningen i mændenes, vil der samlet blive holdt mindre barsel. Og det giver flere timer i arbejde, forklarer Torben Tranæs, der er forskningsdirektør og professor ved VIVE, det nationale forskningscenter for velfærd, til Berlingske.