Heunicke forventer, at alle danskere skal have tredje stik – men lige nu er der ikke bevis for, at det virker
Det tredje stik er næste skridt i vaccinationsudrulningen, men ifølge danske eksperter er der gode grunde til at vente med at tilbyde tredje dosis.
At booste eller ikke at booste?
Efterhånden som størstedelen af danskerne har fået første og andet vaccinestik, er spørgsmålet om en tredje dosis blevet aktuelt.
Lige nu lægger danske plejehjemsbeboere overarme til endnu et stik, og for en måned siden fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fra talerstolen i Spejlsalen, at "forventningen er, at alle danskere på et tidspunkt skal have et tredje stik".
Men hvad ved vi egentlig om det tredje stik? Og vil det give mening at tilbyde endnu en vaccinedosis til alle i den nærmeste fremtid?
Et magisk, men manglende tal
Det tyder på, at effekten af coronavaccinerne - ligesom for de fleste andre vacciner - falmer over tid. Israelske studier har vist, at niveauet af beskyttende antistoffer falder seks måneder efter andet stik, og at en tredje dosis kan øge niveauet.
Men færre antistoffer er ikke nødvendigvis et argument for at tilbyde alle et tredje stik. Man kan nemlig godt være beskyttet, selvom antistofniveauet er faldet.
Forskerhold verden over forsøger at finde frem til, præcis hvor lavt antistofniveauet skal være, før vaccinens effekt er svækket så meget, at der er risiko for alvorlig sygdom.
Uden det tal er det svært at vurdere, om en boostervaccine er nødvendig, lyder det fra Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet. Derfor er vi nødt til at se på, hvor mange der bliver alvorligt syge, selv om de har fået første og andet vaccinestik.
- De her studier rapporterer, at man kan øge niveauet med et tredje stik. Og det er fint. Men vi ved reelt ikke, hvornår det bliver for lavt, siger hun.
Camilla Foged sidder med i en gruppe, der rådgiver Sundhedsstyrelsen om, hvornår et eventuelt tredje stik skal rulles ud og til hvem.
- Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at den brede befolkning herhjemme har brug for et tredje stik på nuværende tidspunkt, siger hun.
Bidens plan er bred udrulning
De danske eksperter og myndigheder holder øje med udlandet, hvor debatten om tredje dosis også ruller.
Lige nu er blikket særligt rettet mod USA, hvor den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, fredag mødes og vurderer effekten og sikkerheden ved et tredje stik med Pfizer vaccinen. FDA skal også vurdere, hvem der har brug for en ekstra dosis, og hvornår de har det.
Faktisk har præsident Joe Biden allerede sat dato på og meldt ud, at den brede udrulning af et tredje stik kan begynde 20. september.
Men den plan er blevet mere skrøbelig, efter en rapport blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Her anbefaler en gruppe forskere, at man venter med at udrulle et tredje stik, til der er bedre datagrundlag at vurdere ud fra.
Indtil videre er der tale om små studier af tredje dosis - Pfizers data er for eksempel et studie blandt 300 personer og Modernas er blandt 79 mennesker - hvilket gør det svært at vide, om der er sjældne bivirkninger ved endnu et stik. Samtidig er studiernes tidshorisonter relativt korte.
Det kan også være svært at sammenligne data fra forskellige lande. Eksempelvis er epidemien og vaccineudrulningen tre meget forskellige steder i Israel, USA og Danmark, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.
- Det er komplekst at lave et entydigt måleparameter for, hvornår tredje stik giver mening. Men lige nu er det svært at sige, at der er klar evidens for, at man bør vaccinere alle en tredje gang, siger han.
Vaccineopdelt verden
Et andet argument, der er med i vægtskålen, kalder Jan Pravsgaard Christensen for "det humanistiske".
Selvom der er fart på vaccineudrulningen og der næsten er givet seks milliarder doser på verdensplan, så er fordelingen skæv, hvis man ser på et kort.
I Europa har man for eksempel givet over 100 doser per 100 indbyggere, mens det er knap ni doser på det afrikanske kontinent. Så mens de rigeste lande diskuterer tredje stik, forsøger mange lavindkomstlande at få distribueret første dosis til deres sårbare.
Bemærk, at kortet viser landets samlede antal doser per 100 indbyggere og ikke andelen af vaccinerede i befolkningen, da der kræves to doser for fuld vaccinering.
Det opdelte verdenskort bør få Biden og Heunicke til at stille sig selv et spørgsmål, inden de beslutter at tilbyde alle endnu en vaccinedosis, mener Jan Pravsgaard Christensen:
- Hvem får mest glæde af kanylen? Er det en dansker, der får tredje stik, eller en fra et afrikansk land, som får sin første dosis?
Som situationen ser ud herhjemme lige nu, hvor smittetallene er ret lave og stabile, er svaret "indlysende", mener professoren.
- Der vil værdien være langt højere for afrikaneren, siger han.
Den perfekte timing
Samme holdning har verdenssundhedsorganisationen WHO: Jo flere, der får de to første stik, jo bedre for alle.
Hvis smitten bliver begrænset i hele verden, så skrumper risikoen for nye, vaccinesvækkende varianter også.
- Lige nu planlægger vi at dele ekstra redningsveste ud til folk, der allerede har redningsveste, mens vi lader andre drukne, fordi de ingen veste har, sagde WHO's krisechef, Mike Ryan, i starten af september.
Alligevel er begge danske eksperter enige om, at det er fornuftigt at holde øje og have lidt ekstra vacciner i køleskabene, så man er klar til at rulle en tredje runde vacciner ud, hvis smittetallene stiger, en ny variant opstår, eller der er tydelige tegn på, at vaccinernes effekt er falmet.
Men timingen skal være rigtig.
- Vi skal ikke booste, før vi får maksimal gevinst, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Sundhedsministeriet oplyser til TV 2, at man lige nu ikke har noget nyt at tilføje om en bredere udrulning af boostervaccinerne.