Samfund

1400 dræbte delfiner på Færøerne kan være enden på traditionel jagt

Færøerne vil undersøge reglerne efter en usædvanlig stor fangst af delfiner. Lokale grindeformænd frygter, at jagten på pattedyret nu bliver stoppet.

Drabet på mere end 1400 delfiner på Færøerne har skabt forargelse i store dele af verden, og nu får episoden betydning for øgruppen i Atlanterhavet.

Sagen har udløst fornyet debat om den traditionelle jagt på delfiner og hvaler, der er kendt som grind, og som har foregået gennem flere århundreder på Færøerne.

Færøernes lagmand, Bárður á Steig Nielsen, har valgt at gå ind i sagen, som han ønsker undersøgt.

- Vi tager sagen meget alvorligt. Selvom disse fangster betragtes som bæredygtige, vil vi nærstudere delfinfangsterne og den rolle, de skal spille i det færøske samfund, siger lagmanden i en pressemeddelelse.

Konkret vil regeringen nu indlede en evaluering af reglerne for at fange de kortnæbbede atlantiske delfiner, der er kendt som hvidskævinger eller hvidsider, lyder det.

Jeg tror ikke, at traditionen vil fortsætte

Birgith Sloth, biolog og rådgivende konsulent

Frygter økonomiske konsekvenser

Billederne af de mange døde delfiner på stranden i bygden Skálafjord har fået sindene i kog ikke mindst på de sociale medier, hvor mange raser mod den færøske fangsttradition.

Fiskeeksportøren Bakkafrost, der er en af Færøernes største og mest magtfulde virksomheder, har ikke haft noget at gøre med episoden. Alligevel har lakseproducenten behov for offentligt at gå ud og tage afstand fra optrinnet.

Det sker af frygt for, at drabet på de mange delfiner kan skade virksomhedens eksportmuligheder og dermed økonomi.

- Bakkafrost fordømmer episoden og finder den totalt uacceptabel, udtaler firmaets administrerende direktør, Regin Jacobsen.

Grindefangst og delfiner

  • Grindefangst på Færøerne er en fangsttradition, som menes gå helt tilbage til vikingetiden.
  • Siden 1584 har man ført opgørelser over fangsten.
  • De viser, at det fortrinsvis er grindehvaler, der fanges, men delfiner er også en del af fangsten.
  • Sidste år blev der således fanget 576 grindehvaler og 35 delfiner af arten hvidskæving eller hvidside.
  • Men i 2017 blev der fanget 488 delfiner i forhold til 1.203 grindehvaler.
  • Fangsten på 1.428 delfiner er derfor usædvanlig stor.

Kilde: Færøernes officielle hjemmesinde, Whaling.fo.

Dyrevelfærd tilsidesat

Birgith Sloth er biolog og har arbejdet med hvalfangst siden 1986.

Den rådgivende konsulent siger til TV 2, at hun er blevet bombarderet med beskeder fra folk, der er forargede over drabene på delfinerne på Færøerne. Vreden er stor, og mange undrer sig over, hvordan en sådan nedslagtning kunne finde sted.

- At dræbe så mange delfiner er helt uacceptabelt, mener Birgith Sloth.

Det skyldes ikke mindst det dyrevelfærdsmæssige aspekt i sagen.

For de færøske hvalfangere undervurderede i høj grad, hvor mange dyr, de havde drevet ind mod land. Fangerne anslog, at flokken talte omkring 200 delfiner, men det faktiske antal viste sig at være cirka syv gange større.

Billeder og video fra stranden viser derfor, at mange delfiner led, fordi der stod alt for få mennesker klar på land med knive til at dræbe de mere end 1400 pattedyr.

- Delfinerne blev unødigt stressede under jagten. De er intelligente dyr, der opfatter, at de er i nød, og der gik al for lang tid fra inddrivningen, til alle dyr var dræbt, siger Birgith Sloth.

Unødvendig jagtform

Biologen kan godt forstå, at flere færøske virksomheder nu er nervøse på baggrund af drabet på de mange delfiner.

For virksomheder bliver i 2021 ikke kun målt på pris, men også på det etiske aspekt i, hvordan de opfører sig.

- Færøerne er et lille samfund, og derfor rammer det alle, når der kommer sådan en sag frem, siger Birgith Sloth.

Hun kalder det "en rigtig ærgerlig sag", der i fremtiden kan få konsekvenser for den traditionelle færøske grindefangst. For jagtformen er ifølge biologen ikke nødvendig, men en fasttømret tradition på Færøerne.

- Der er simpelthen ikke behov for denne måde at fange delfiner og hvaler på. Jeg tror ikke, at traditionen vil fortsætte, forudser Birgith Sloth.

Det er et skrækeksempel på, hvordan sådan en jagt kan foregå

Carl Christian Kinze, hvalspecialist

Jagt ude af proportioner

Hvalspecialist Carl Christian Kinze er enig i, at det er meget kedelige billeder af de hundredevis af dræbte delfiner.

Han hæfter sig ved, at drivjagten tog for lang tid, og at der både var for lidt plads samt for få personer på stranden til at tage imod de mange delfiner.

- Det er helt sikkert, at mange dyr har lidt. Fangsten virker ikke særligt kontrolleret. Den var helt ude af proportioner og uacceptabel og burde have været afbrudt, siger Carl Christian Kinze.

Hvalspecialisten mener, at der er tale om et eksorbitant stort antal dyr, men forklaringen kan ifølge ham være, at færingerne ikke har lige så stor erfaring med at jagte delfiner, som med hvaler.

Færinger under pres

Carl Christian Kinze påpeger, at tradition ikke i sig selv er et argument for at fortsætte jagten.

Med den nuværende sag er der kommet et meget negativt fokus på emnet, og færingerne er udsat for et stort internationalt pres om at droppe traditionen, mener hvalspecialisten.

Det er dog op til færingerne selv at træffe en afgørelse, siger hvalspecialisten. Men han tror dog - ligesom sin kollega - ikke, at denne type jagt vil fortsætte i det nordlige Atlanterhav.

- Det er et skrækeksempel på, hvordan sådan en jagt kan foregå, lyder det.

Et politisk valg

De danske eksperters forudsigelser falder i god tråd med den nuværende stemning på Færøerne, hvor mange indbyggere er kede af situationen ovenpå delfindrabene i weekenden.

Det fortæller Olavur Sjurdaberg, der er formand for den færøske hvalfangerforening, til TV 2.

På øgruppen findes der omkring 100 lokale grindeformænd, og en stor del af disse tror ikke på, at den traditionelle jagt på pattedyret har en fremtid.

- Mange er bekymrede omkring fangsten af delfiner, og at vi bliver nødt til at stoppe, siger Olavur Sjurdaberg, der påpeger at denne forudsigelse ikke gælder for grindhvalerne.

Som formand har han ikke myndighed til at ændre tingenes tilstand, men den færøske hvalfangerforening kan være med til at komme med anbefalinger til politikerne.

- I sidste ende er det et politisk valg, hvad der skal ske fremadrettet, siger Olavur Sjurdaberg.