Coronavirus

Her er ekspertgruppens ti anbefalinger til håndtering af coronavirus

Nye bekymrende virusvarianter og flere epidemier på samme tid er nogle af de udfordringer, Danmark skal forberede sig på ifølge ekspertgruppe.

Restriktionerne er afskaffet, og Danmark befinder sig på mange steder et godt sted i coronaepidemien.

Det er med det udgangspunkt, at regeringens ekspertgruppe onsdag præsenterede sine anbefalinger til en langsigtet strategi for håndtering af coronavirus.

Alene navnet på eksperternes rapport - ’Hverdag med øget beredskab’ - siger dog noget om, at vi langt fra er færdige med at forholde os til coronavirus her til lands.

- Vi kan ikke sige, at det er endeligt ovre. Der er stadigvæk en risiko for nye mere smitsomme, alvorlige mutationer, og den globale udrulning af vacciner har lange udsigter, lød det på pressemødet fra Torben M. Andersen, der er professor ved Institut for økonomi på Aarhus Universitet og ekspertsgruppens formand.

Regeringens ekspertgruppe

I maj 2021 nedsatte regeringen en ekspertgruppe af eksperter i sundhed, økonomi og samfundsforhold. De er:

  • Formand Torben M. Andersen, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet
  • Michael Svarer, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet
  • Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi på University of Oxford
  • Kåre Mølbak, professor på Københavns Universitet og tidligere faglig direktør ved Statens Serum Institut
  • Jens Lundgren, professor ved infektionsmedicinsk klinik på Rigshospitalet og Københavns Universitet

Kilde: Hverdag med øget beredskab

Derfor er det også vigtigt at lære af det, vi har været igennem, og have et beredskab, så vi er forberedt, hvis det skulle blive nødvendigt, konstaterede han.

- Som vi ser det, er det overvejende sandsynligt netop ved at gribe det an på den her måde, at man kan undgå nedlukninger. Men det kræver målrettede tiltag og en tidlig indsats, sagde Torben M. Andersen.

Ekspertgruppen anbefaler, at vi bør have en strategi til bekæmpelse af coronavirus, der beror på to hovedelementer:

  1. Et grundniveau af epidemihåndtering, som balancerer mellem hensyn til epidemikontrol, samfundsøkonomi, trivsel, folkesundhed og frihed.
  2. Et beredskab, som understøtter en hurtig eskalation af indsatsen, hvis smitten for eksempel stiger hurtigt, eller nye varianter dukker op.

I rapporten ’Hverdag med øget beredskab’ giver eksperterne ti konkrete anbefalinger. Otte, der skal håndteres i det, de kalder grundniveauet. Og to, der skal understøtte en hurtig eskalation af indsatsen.

Grundniveauet er den ”grundpakke af værktøjer”, der bidrager til at holde epidemien under kontrol.

Otte forhold, der skal håndteres i grundniveauet

  1. Øgning og opretholdelse af høj vaccinedækning

    Det er afgørende, at vaccinedækningen i befolkningen øges og opretholdes over tid.

    Hvis Sundhedsstyrelsen beslutter at anbefale vaccinen til børn under 12 år, er det vigtigt, at der også kommer en høj tilslutning i den gruppe.

    Det er også vigtigt, at personer bliver vaccineret, når de i de kommende år kommer ind i målgruppen for vaccinationsprogrammet. Det kan være tilflyttere eller børn, der fylder 12 år.

  2. Håndtering af vaccinernes aftagende effekt

    Der er indikationer på, at vaccinernes effekt aftager over tid. Men meget tyder på, at effekten aftager forskelligt for forskellige grupper, og det er usikkert, hvordan effekten aftager, fordi vaccinerne er nye.

    Derfor er det afgørende, at faldende vaccineeffekt håndteres rettidigt og effektivt, så der ikke sker en stigning i alvorlige covid-19-forløb, som kunne være undgået.

  3. Overvågning af og viden om epidemiens udvikling

    Overvågning af epidemien er en central forudsætning for at kunne skrue op og ned for håndteringen.

    Det kræver pålidelige data om smittespredning for at kunne reagere tidligt på øget smittetryk. Blandt andet ved hjælp af test på sygehusene og ved spildevandsovervågning.

    Det er også nødvendigt at overvåge det, som ekspertgruppen kalder driverne. Det er de underliggende drivkrafter, der har størst betydning for epidemiens udvikling: Adfærd, sæson, vaccinationsdækning, vaccinationseffektivitet, international udvikling og nye varianter.

  4. Fortsat fokus på smitteforebyggelse og test

    Alle aktører i samfundet skal være indstillede på fortsat at have fokus på smitteforebyggelse.

    Det er for eksempel hyppig udluftning, god håndhygiejne, rengøring, hjemmearbejde ved symptomer og test ved mistanke om smitte.

    Hertil kommer smitteopsporing og isolation af smittede personer.

    Ny viden om epidemien, smitteforebyggende tiltag og smitteveje skal integreres i epidemihåndteringen.

     

  5. Tilpasning af epidemihåndteringen ved flere epidemier på samme tid

    Der er risiko for flere epidemier oveni hinanden i den kommende vinter, fordi der er lav immunitet i befolkningen over for influenza og RS-virus.

    Det vil belaste sygehusene, og det er derfor vigtigt fremover at kunne håndtere og forebygge coronavirus samtidig med andre luftvejsinfektioner. 

    Hvis det viser sig, at flere infektioner på samme tid også øger alvorligheden af sygdomsforløb i betydelig grad, vil det i sig selv kunne betyde, at epidemihåndteringen skal tilpasses.

  6. Tilpasning af epidemihåndteringen ved ny viden om senfølger

    Omkring 10 procent af tidligere smittede oplever langvarige senfølger af covid-19, men der er meget lidt viden om senfølger, særligt senfølger efter Delta-varianten og hos børn og unge.

    Det er derfor vigtigt løbende at følge omfanget og karakteren af senfølger. Det er særligt relevant for børn under 12 år, fordi de ikke er vaccineret.

    Hvis det viser sig, at senfølgerne er betydelige enten generelt eller i en bestemt gruppe, vil det kunne tale for at indføre tiltag til at bremse smittespredningen.

  7. Tidligt varsel om en nye varianter

    Al sandsynlighed taler for, at en eventuelt ny bekymrende virusvariant vil opstå uden for Danmark.

    Det er derfor afgørende at fortsætte med at overvåge udviklingen af nye virusvarianter globalt, fordi det sandsynligvis vil kunne give det tidligste varsel om, at forudsætningerne for epidemihåndteringen kan ændre sig.

  8. Effektiv kategorisering af nye virusvarianter

    Det er fortsat centralt at trække på international viden og risikovurderinger fra blandt andre Verdenssunhedsorganisationen, WHO, i forhold til nye virusvarianter.

    Det skyldes, at det tager lang tid at opnå kendskab til og kategorisere nye varianters smitsomhed, alvorlighed og evne til at omgå vacciner.

To elementer, der er centrale for at eskalere indsatsen

  1. Opretholde høj tillid til myndigheder

    En central del af beredskabsstrategien er at bevare befolkningens og virksomhedernes generelt høje tillid til myndigheder og beslutningstagere.

    Det skal blandt andet sikre, at befolkningen og virksomhederne ændrer adfærd og efterlever anbefalinger og restriktioner, hvis epidemien ændrer karakter.

    Her er klar, transparent og troværdig kommunikation fra myndigheder en afgørende faktor.

  2. Udarbejdelse af beredskabsplaner af alle samfundsaktører

    Hurtig omstilling hos både stat, regioner og kommuner er vigtigt for et øget beredskab, men det er ikke nok.

    Private virksomheder, kulturinstitutioner, idrætsorganisationer med videre skal også løbende udarbejde planer for en omstilling til tilbagevendende covid-19-bølger og eventuelt sammenfaldende øvrige luftvejsinfektioner, som et nyt grundvilkår.

    Det vil således være hensigtsmæssigt, hvis alle større samfundsaktører forbereder sig på og planlægger et beredskab for eksempelvis hjemmearbejde, samarbejde på tværs af lande eller smittedæmpende tiltag. 

Udover de ti anbefalinger har ekspertgruppen formuleret 82 anbefalinger i otte forskellige kategorier til blandt andet beslutningsstruktur og revaccination. De findes på side 119 i rapportens bilag.