Samfund

Så meget koster det i løn at få et barn – og fem andre tal, du skal kende i barselsdebatten

Mødre står i dag for cirka 90 procent af al barslen i Danmark. Andre steder er tallet helt anderledes.

Barslen skal fordeles mere ligeligt mellem mor og far.

Sådan lyder ambitionen i et historisk forslag fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der vil ligestille forældrene i barselsperioden.

I det nye forslag, som blev præsenteret mandag, lægger parterne op til, at der skal øremærkes 11 ugers forældreorlov til hver forældre, som ikke kan overføres mellem de to, og som bortfalder, hvis ikke de bliver brugt. Moren skal fortsat have fire ugers orlov inden fødslen, der ligger derudover.

Dertil skal der være 26 ugers barsel, som forældrene kan fordele som de vil.

Det nye forslag

De eksisterende regler

- Det handler også om at fremme ligestilling. Det skal ikke være en kamp, men en ret for far at holde orlov med sit barn. Samtidig styrker det kvinderne på arbejdsmarkedet, når forældrene deler orloven, udtaler Majbrit Berlau, der som næstformand i FH har været med til at forhandle forslaget på plads.

Men hvordan står det egentlig til med barslen i dag? Og hvad er konsekvenserne af et skævt barselssystem?

TV 2 er dykket ned i tallene.

Kvinder afholder 90 procent

Som reglerne er i dag, kan forældrene selv dele størstedelen af barslen – i alt 32 ud af 52 uger – som de vil.

Kun to ugers barsel er øremærket faren, og det lader sig vise i statistikkerne. Herunder er det tal fra Danmarks Statistik, der viser, at moren afholder omkring 90 procent af al barsel, som det ser ud i dag.

Samme talsæt viser desuden, at jo længere en uddannelse fædrene har gennemført, desto større andel af barslen afholder de i gennemsnit. Der er desuden geografiske forskelle i den mængde barsel, fædrene tager.

Uanset om man kigger uddannelsesniveau eller bopæl, er tendensen dog den samme: Kvinderne afholder langt hovedparten.

"Børnestraffen" på kvinders lønseddel

Ét af argumenterne for en mere lige fordeling af barslen mellem kønnene, er de løn- og karrieremæssige omkostninger, der er forbundet med barsel og at have børn.

I 2018 undersøgte forskere fra Princeton, London School of Economics og Københavns Universitet netop disse konsekvenser i en dansk sammenhæng.

Her blev konklusionen blandt andet, at børn har en negativ effekt på kvinders lønniveau længe efter fødslen. Eksperter kalder fænomenet for "child penalty" - børnestraffen.

For mænd var der ikke en lignende nedgang i den forventede løn efter første barn.

Jakob Egholt Søgaard fra Københavns Universitet, der var med til at lave undersøgelsen, understreger, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem barslen og lønnedgangen. Barselsperioden er således bare én faktor.

Barns første sygedag, nedsat arbejdstid og lignende ting, der kan følge med at have børn, er andre faktorer.

I gennemsnit får hver dansker lige knap to børn, og for mange vil der derfor være tale om to eller flere barselsperioder med videre.

Danmark halter efter

Mens forslaget fra DA og FH er blevet betegnet som et nybrud på det danske arbejdsmarked, er fordelingen af barslen allerede langt mere lige mellem kønnene i flere af landene omkring os.

I 2019 nåede Nordisk Råd således frem til, at omkring 30 procent af barslen i Norge og Island blev afholdt af faren.

Skal forslaget fra FH og DA blive til virkelighed, kræver det opbakning fra et flertal på Christiansborg.

Ifølge Berlingske har et sådant dog allerede sagt, at de er "yderst positivt" stemt over for aftalen, mens andre partier har været væsentligt mere kritiske.

Også i befolkningen kan et flertal meget vel være for forslaget.

Institut for Menneskerettigheder spurgte sidste efterår mere end 2100 danskere til deres syn på de danske barselsregler.

Her svarede mere end halvdelen at de mente, at danske fædre holdt for lidt barsel.