Samfund

Ulovlig støtte: PostNord skal sende 490 millioner kroner retur

Statsstøtte på samlet 490 millioner kroner fra Danmark og Sverige til PostNord lever ikke op til EU-regler.

PostNord skal betale en klækkelig sum tilbage til både den danske og svenske stat.

Det skyldes, at kapitaltilførsler fra Danmark og Sverige til PostNord på samlet knap 490 millioner kroner ikke lever op til EU's regler for statsstøtte.

Det meddeler EU-Kommissionen fredag.

PostNord skal derfor betale cirka 195 millioner kroner tilbage til den danske stat. Derudover skal selskabet, som er ejet af Danmark og Sverige, betale 295 millioner kroner tilbage til Sverige.

Skal sikre konkurrencen

Afgørelsen er med til at sikre lige konkurrencevilkår, siger Margrethe Vestager, som er EU-kommissær med ansvar for konkurrencepolitikken.

- Vores hverdag bliver stadig mere digital. Og almindelig post er gradvist blevet erstattet af digital kommunikation. Det lægger et pres på postvirksomhederne, som fortsat tilbyder en tjeneste, der er af afgørende betydning for borgerne.

- Med den afgørelse, der er blevet truffet i dag, hjælper vi med at sikre lige konkurrencevilkår på det danske og det svenske marked for posttjenester, samtidig med at Post Danmark får mulighed for at omstille sig til en stadig mere digital fremtid, udtaler hun i en meddelelse.

Afgørelsen kommer næsten fire år efter, at brancheorganisationen for professionelle transport- og logistikvirksomheder, ITD, klagede til EU-Kommissionen.

Det fik i 2019 Kommissionen til at åbne en undersøgelse af den danske og svenske stats støtte til PostNord i tre tilfælde.

Afgørelsen vedrører to af punkterne, men ikke det tredje – en kapitaltilførelse fra PostNord ind i Post Danmark på mere end 2,3 milliarder danske kroner.

PostNord er statsejet. Den danske stat ejer 40 procent, mens den svenske ejer 60 procent.

Underskudforretnings overskud

Særligt den danske afdeling af PostNord - det tidligere Post Danmark - har længe kæmpet med færre brevforsendelser og store underskud.

Sidste år leverede hele PostNord dog sit bedste resultat nogensinde, da man kom ud af året med et overskud på 1,7 milliarder svenske kroner. Det svarer til cirka 1,25 milliarder danske kroner.

Forinden var dog gået en række magre år, hvor de tabte store summer.

Overskuddet skyldes ikke mindst en større satsning på pakker, der har været med til at vende PostNords forretning på hovedet og gøre røde tal til grønne.

Derfor mener TV 2's økonomiske kommentator Ole Krohn også, at virksomheden ikke bliver blæst omkuld af EU-afgørelsen:

- De står i en betydelig bedre position end da de havde brug for de her tilskud. Det ville være alvorligt, hvis PostNord hang med armene ud over rælingen, men takket være omkalfatringen vurderer jeg, at de kan klare den, siger Ole Krohn.

Ifølge det seneste årsregnskab fra PostNord, havde virksomheden ved årsskiftet mere end seks milliarder svenske kroner i kontanter og lignende.

Bliver ikke svært at låne pengene

Heller ikke Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, forventer at tilbagebetalingen bliver et stort problem for PostNord.

- Hvis ikke de står på en kontor, eller man let kan få adgang til dem, så skal man ud at låne dem, siger han.

Han mener ikke, at det bliver svært for PostNord at låne pengene.

- Hvis vi var tilbage i 2018, hvor de fik statsstøtten, havde det været en helt anden sag. Der ville de have haft svært ved at låne, fordi det var et selskab, der var i voldsomme vanskeligheder.

- Man var usikker på, om det egentlig ville overleve, men det har det jo gjort og er kommet i god drift, siger han.

I 2019 gik EU-Kommissionen i gang med en undersøgelse af tre kapitaltilførsler fra 2018, heriblandt de to fra henholdsvis den danske og svenske stat.

Den tredje kapitaloverførsel under luppen var en intern overførsel på cirka 2,34 milliarder kroner fra PostNord til Post Danmark. Den er ifølge Kommissionen - modsat de to andre - foregået i overensstemmelse med EU-regler.