Det begyndte i et tårn i København – nu er der en milliard kroner investeret i danskers idé
Danske forskere vidste fra start, at andre kandidater ville være hurtigst i vaccinekapløbet. Så hvorfor overhovedet være med?
De sidste seks år har Adam Sander Bertelsen brugt mange timer på at få sin idé til at lykkes i et laboratorium i Panum-tårnet i København.
Sammen med et hold af forskere har den 42-årige ph.d. og lektor med speciale i vaccineudvikling skabt lovende resultater med en ny vaccineteknologi mod blandt andet allergi, astma og brystkræft.
Men for halvandet år siden blev alt forandret for forskerholdet i tårnet.
Da coronavirussen ramte, blev det startskuddet til, at vaccineforskningen flyttede sig med raketfart, og i dag er der investeret en milliard kroner i en vaccine baseret på Adam Sander Bertelsens idé.
- Alt er gået bedre, end hvad jeg eller nogen andre har turdet håbe på. Men der er stadig ting, der kan gå galt, siger Adam Sander Bertelsen.
Pandemier er svære at forudse
Det var et spørgsmål fra en af Adam Sander Bertelsens kolleger, der startede det hele.
2020 var lige begyndt, og en ny virus fra kinesiske Wuhan begyndte at trække overskrifter.
- Skal vi afprøve din teknologi i forbindelse med det her virusudbrud?
Til at starte med var Adam Sander Bertelsen "en anelse skeptisk". Han havde svært ved at vurdere, om behovet for en vaccine mod covid-19 ville blive kæmpestort. Som han siger, er det svært at forudse, hvornår en pandemi rammer.
Men samtidig var han sikker på, at han sad med nøglen til en af de bedste og mest effektive vacciner, hvis virussen voksede sig verdensomspændende.
Molekylær velcro
Nøglen var det, 42-årige Adam Sander Bertelsen kalder en viruslignende partikel.
Han sammenligner den viruslignende partikel med en lillebitte fodbold, som består af en masse små lapper. Uden på den kan man klistre spikeproteiner, som kroppen "læser" som en ægte coronavirus. På den måde bliver immunforsvaret snydt til at reagere og danne beskyttende antistoffer.
Små, viruslignende partikler og en "molekylær velcro" udgjorde hovedingredienserne i den vaccinetype, som han de sidste år havde forsket i til behandling af infektionssygdomme og kroniske lidelser som allergi, astma og brystkræft. Teknologien var uprøvet og en anden end mange konkurrenter - blandt andet Moderna, Pfizer og AstraZeneca.
Selvom Adam Sander Bertelsen ikke havde fået det endeligt bevist, var han sikker på, at den lille fodbold kunne fremkalde en meget kraftig reaktion og skabe en effektiv coronavaccine, der kunne være med i toppen af kapløbet.
Virussen spredte sig hurtigt og var ikke længere kun noget, borgere i Kina bekymrede sig om.
I takt med at smittetallene steg, voksede behovet for en vaccine, og EU afsatte en pengepulje til forskellige projekter, der havde til formål at skabe en coronavaccine.
Holdet i tårnet besluttede at sende en ansøgning afsted. Målet var at udvikle en vaccine, der levede op til kvalitetskravene, var testet på dyr og havde været igennem den første testfase på 12 måneder. Normalt tager den proces flere år.
- Den ansøgning var ekstremt ambitiøs – på grænsen til det urealistiske. Der var ingen plads til fejl eller forsinkelser. Men verden var på den anden ende, så det kunne ikke være anderledes, siger Adam Sander Bertelsen.
De store ambitioner bar frugt.
Et par uger efter fik han og resten af holdet bevilliget 20 millioner kroner til udviklingen af deres vaccine.
Ansvar for supervåbnet
Månederne efter var intense for de danske vaccineforskere, der stort set arbejdede i døgndrift.
Holdet, der blev udvidet med studerende, der var i gang med specialer om andre ting, var kun på arbejde 15 ad gangen på etagen i Panum-tårnet, hvor der er plads til 70. Men fordi et smitteudbrud kunne være fatalt og forsinke processen, arbejdede Adam Sander Bertelsen og hans kolleger i skiftehold.
Uden for tårnet lukkede Danmark ned.
Smitten skulle begrænses, og derfor lukkede skoler, barer og arbejdspladser, mens bryllupper og festivaler blev aflyst.
På de jævnlige tv-transmitterede pressemøder blev der talt om vaccinerne som det, der kunne få hverdagen til at vende tilbage. Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte vacciner for "et supervåben" mod pandemien og "et lys i mørket".
Men for vaccineudviklerne i København betød de større forventninger også, at de havde mere at tabe. Forskerholdets mission skulle lykkes.
- Vi stod med ansvaret for at lave det, alle kaldte for løsningen. Jeg troede på, at vores vaccine ville virke, men jeg anede ikke, om den ville. Det var en ret angstprovokerende følelse, der ramte mig, siger Adam Sander Bertelsen.
Kapløbet alle kunne tabe
Samtidig var flere end 200 forskellige forskerhold fra hele verden i gang med det samme som Adam Sander Bertelsen, og en del af konkurrenterne var foran ham.
Faktisk var han fra begyndelsen sikker på, at hans hold ikke ville vinde kapløbet om at skabe verdens første vaccine mod coronavirus. For flere af de andres teknologier var velkendte eller hurtigere at udvikle end hans.
Men Adam Sander Bertelsen stolede på, at hans teknologi kunne konkurrere med dem alligevel. Blandt andet fordi de første resultater tydede på, at det antistofrespons, vaccinen skabte, var højt – faktisk højere end for mRNA-vaccinerne, som viste voldsomt gode resultater mod coronavirus.
Selvom de 200 projekter – ud over tiden – konkurrerede mod hinanden og brugte forskellige teknologier, var de alle sammen baseret på en særlig del af virussen: spikeproteinet.
- Hvis det viste sig at være en dårlig strategi, så havde alle satset forkert, og alle havde tabt, siger Adam Sander Bertelsen.
Derfor fulgte de danske forskere nøje med i konkurrenternes resultater. Der gik højst et par timer fra et studie var offentliggjort, til det var delt i den danske forskergruppe.
Særligt et resultat var afgørende, husker Adam Sander Bertelsen.
- Da fronten af feltet, Moderna og Pfizer/BioNTech, offentliggjorde deres gode fase 3-resultater, var det en kæmpe lettelse for os, siger han.
Det var i det øjeblik, at han blev forsikret om, at spikeproteinet var en rigtig måde at ramme virussen på. Så selvom konkurrenterne trak fra, fik hans hold også for alvor vind i sejlene.
Større spillere overtager
Udviklingen af Adam Sander Bertelsens vaccine fortsatte til de første tests i mennesker. Der blev han nervøs. For der var næsten ingen bivirkninger hos de vaccinerede, hvilket man normalt forventer, fordi vacciner starter en immunreaktion.
- Vi blev faktisk bange for, at vi havde lavet noget, der ikke duede, siger han.
Heldigvis var antistofresponsen tydelig, og vaccinen var stadig lovende. Derfor ser Adam Sander Bertelsen nu de milde bivirkninger som en af vaccinens styrker og kalder det "en usædvanligt god sikkerhedsprofil".
I mellemtiden var de 20 millioner kroner fra EU brugt op, og medicinalgiganten Bavarian Nordic kom ombord på vaccineprojektet. Først med 30 millioner kroner i juli og et par måneder senere med yderligere 200 millioner kroner.
Med pengene fulgte også en aftale om, at Bavarian Nordic skulle overtage vaccineudviklingens sidste faser, fordi holdet i tårnet i København var alt for småt til at færdiggøre det kæmpe projekt.
Det er det, der er sket nu.
Blåstempling for en milliard kroner
I de her dage lægger 210 tyskere overarm til vaccinens fase 2-test, og det er Bavarian Nordic, der orkestrerer det. Adam Sander Bertelsen og de andre forskere hjælper lidt med fra sidelinjen i Danmark.
Nogle ville måske finde det utilfredstillende at miste kontrollen med deres projekt, inden det er nået i mål. Men ikke Adam Sander Bertelsen.
Faktisk har han det fint med det. Han har vidst fra begyndelsen, at der skulle større spillere indover, fortæller han.
- Mit eneste fokus har fra starten været – og det er det stadigvæk – hvor fuldstændigt fantastisk en oplevelse det er, at en idé, der er opstået i min gruppe, faktisk kan blive testet i virkeligheden, siger han.
Forleden kom det frem, at den danske stat også smider 800 millioner kroner i projektet. At der nu er investeret en millard i Adam Sander Bertelsens viruslignende partikel, ser han som en gigantisk blåstempling.
- Det havde jeg aldrig forestillet mig, kunne ske, siger han.
En halv mission klaret
Tidligt i vaccinekapløbet satte Adam Sander Bertelsen og de danske forskere to mål for deres vaccine: Den skulle skabe en høj antistofreaktion, og dens effekt skulle vare længe.
Første del af missionen er lykkedes, for indtil videre har vaccinens effekt været høj – også mod nye varianter.
Men den anden målsætning tager af gode grunde længere tid at finde svar på. Håbet er, at den danske vaccine vil holde længere end mRNA-vaccinerne, men det er en af de ubekendte, hvor vaccinen stadig kan fejle.
Dem er der flere af.
Vaccinen skal for eksempel testes i kombination med andre produkter, fordi Bavarian Nordic satser på at gøre den danske vaccine til en decideret booster-vaccine, der skal benyttes på tidligere vaccinerede personer. Det er ukendt land. Og det er heller ikke uden udfordringer at opskalere en vaccineproduktion.
- Der er stadig en masse, der kan gå galt. Men jeg er ikke bekymret. Alt taler for, at den vil virke, siger Adam Sander Bertelsen.