Samfund

Danske Regioner klager til Arbejdsretten over sygeplejerskers nedlagte arbejde

Arbejdsnedlæggelserne er organiseret af sygeplejerskerne selv og ikke af Dansk Sygeplejeråd, der stod for strejken hen over sommeren.

Omkring 140 sygeplejersker mødte onsdag morgen op foran Rigshospitalets hovedindgang. For tredje dag i streg nedlagde de deres arbejde i en time fra klokken 7.45 til 8.45.

Det har ført til, at Danske Regioner onsdag har klaget til Arbejdsretten.

- Sagen er begæret som en hastesag med henblik på, at DSR erkender, at arbejdsnedlæggelserne er overenskomststridige og pålægger medlemmerne at genoptage arbejdet og holde dette normaliseret, oplyser Danske Regioner og fortsætter:

- Der er endvidere indgivet påstand om, at de sygeplejersker, der har deltaget, betaler en bod.

Sygeplejerskernes nedlæggelse af arbejdet er et forsøg på at sætte fokus på højere løn og bedre arbejdsforhold for sygeplejerskerne, som også var deres ønske under strejken.

En af dem, der deltog i arbejdsnedlæggelsen ved Rigshospitalet, var Thomas Markvart Sørensen. Han er ikke selv ansat på hospitalet, men er sygeplejerske i Tårnby Kommune.

- Jeg kom for at støtte op om dem og vise, at os kommunalt ansatte sygeplejersker deler deres frustration over regeringens håndtering af strejken, sagde Thomas Markvart Sørensen.

Ifølge Thomas Markvart Sørensen er mange sygeplejersker bekymrede for, hvor lang tid der er til overenskomstforhandlingerne i 2024 i forhold til rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker.

- Hvis ikke regeringen reagerer inden 2024, kommer sundhedsvæsnet til at kollapse. Vi vil gerne vise vores bekymring til danskerne og politikerne.

Overenskomststridige nedlæggelser

Arbejdsnedlæggelserne er organiseret af sygeplejerskerne selv og ikke af Dansk Sygeplejeråd, der stod for den mange uger lange strejke hen over sommeren.

Nedlægningen af arbejde er dog overenskomststridigt, da der er en såkaldt fredspligt.

Det betyder, at arbejdsmarkedets parter ikke kan varsle konflikt på baggrund af noget, der er reguleret i den overenskomst, som blev vedtaget af et flertal i Folketinget efter den lange konflikt.

Derfor har Danske Regioner nu klaget til Arbejdsretten.

Danske Regioner har siden mandag advaret sygeplejerskerne om, at de ville gå til Arbejdsretten, hvis ikke sygeplejerskerne stoppede med at nedlægge arbejdet.

Thomas Markvart Sørensen havde dog ikke meget tilovers for Danske Regioners advarsler.

- Den danske model har spillet fallit. Det er jo ikke Dansk Sygeplejeråd, der står for nedlæggelserne. Det er den menige sygeplejerske, der føler, at de er nødt til det, sagde Thomas Markvart Sørensen tidligere og fortsatte:

- At Danske Regioner truer os ændrer ikke på, at vi har et behov for at sige fra.

Dansk Sygeplejeråd har ikke støttet nedlæggelserne og rådede medlemmerne til at følge reglerne. I stedet for at nedlægge arbejdet kan sygeplejerskerne sige nej til ekstra vagter og afvise at komme umiddelbart før deres vagt starter og gå, når den er slut.

Kommunale sygeplejersker trukket i løn

En gruppe kommunalt ansatte sygeplejersker nedlagde tirsdag formiddag arbejdet i en time i Aarhus.

Det gjorde sygeplejerskerne efter eget udsagn i sympati med deres kollegaer på sygehusene, som er ansat af region Midtjylland og dermed har været en del af strejken.

- Vi viser, at vi støtter vores kolleger inde på hospitalet. Det er dem, der har taget slæbet, fordi vi indtil videre ikke har været omfattet af strejken, sagde sygeplejerske Lotte Kruse Nielsen til TV 2 ØSTJYLLAND.

Aarhus Kommune har valgt at følge i sporet på Danske Regioner og har varslet, at det vil få konsekvenser for sygeplejerskerne.

- Konsekvensen af arbejdsnedlæggelsen er, at sygeplejerskerne vil blive trukket i løn for det tidsrum, hvor de har strejket. Kommunernes Landsforening vil efterfølgende vurdere, om sagen skal rejses i Arbejdsretten, meddeler kommunen ifølge TV 2 ØSTJYLLAND.

Lønstigning på fem procent

Sygeplejerskerne nåede at strejke i mere end to måneder, inden regeringen trådte til.

Med lovindgrebet i konflikten kan sygeplejerske se frem til en lønstigning på fem procent over tre år.

Derudover nedsættes en lønkomité, der skal analysere sygeplejerskernes løn og sammenligne den med andre brancher.