Samfund

Nyuddannet fremlægger sit budget efter regeringens nye udspil: - Det er et voldsomt fald

Ifølge statsminister Mette Frederiksen er der behov for at aflive en myte om, at det skal være lystbetonet at gå på arbejde.

Regeringen har på et pressemøde tirsdag præsenteret sit reformudspil, hvor de foreslår at sænke dagpengesatsen for unge uden børn.

I dag får nyuddannede dimittender under 30 år, som ikke er forsørgere, 13.815 kroner i dagpenge om måneden. Det beløb vil regeringen sænke til 9500 kroner.

Det er et voldsomt fald

Sille Katrine Tzouras, nyuddannet

Samtidig foreslår regeringen, at dimittendernes ordinære dagpengeperiode reduceres fra to til et år.

Stramt budget bliver strammere

Hvis regeringen lykkes med at sænke dagpengesatsen for dimittender, vil det få betydning for folk som Sille Katrine Tzouras.

Hun er 26 år og afsluttede sin kandidat i klassisk arkæologi på Aarhus Universitet i juli.

Hvad er dimittendsatsen?

Som reglerne er nu, kan man som nyuddannet blive berettiget til en særlig dimittendsats for dagpenge på 13.815 kroner svarende til 71,5 procent af den højeste dagpengesats. Regeringen foreslår, at det beløb sænkes til 9500 kroner.

Er man forsørger, er man berettiget til 15.844 kroner – altså 82 procent af højeste dagpengesats.

Den fulde dagpengesats kan først opnås mindst seks måneder efter endt uddannelse.

Samtidig skal man have fået indberettet løn for tre måneder.

I dag er hun på dagpenge, og ændringen vil have stor indvirkning på hendes økonomi, fortæller hun.

- Det er et voldsomt fald, og det gør, at jeg ender med at få omkring 7200 udbetalt, hvilket cirka er det samme, som jeg fik som studerende med SU og studiejob, siger Sille Katrine Tzouras og fortsætter:

- Jeg mister 2500 kroner om måneden efter skat, hvilket er utrolig meget.

Tabellen nedenfor viser Sille Katrine Tzouras' budget som studerende, hendes budget som dagpengemodtager lige nu – og som dagpengemodtager ifølge regeringens reformudspil.

Hun understreger, at det ikke er muligt for hende at klare sig med den samme indtægt som færdiguddannet, som hun levede af som studerende. Her var det nemlig muligt at bo på kollegie og få rabatter på blandt andet fagforening, a-kasse, togrejser og kulturoplevelser.

- Nu er alle ens udgifter steget. Min mand er stadig på SU, og vi kommer til at mangle utrolig mange penge. Vi bliver nødt til at skære i madbudgettet og i fornøjelser, selvom det allerede er stramt i forvejen, siger Sille Katrine Tzouras.

Lystbetonet at gå på arbejde

I sidste uge inviterede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger for at komme en akut mangel på arbejdskraft i nogle brancher til livs.

Det var på den baggrund, at regeringen i dag på et pressemøde præsenterede deres reformudspil, der går under navnet 'Danmark kan mere 1'.

Her fortalte statsministeren Mette Frederiksen (S), at der er behov for at aflive en myte, der er opstået i Danmark om, at det skal være lystbetonet at gå på arbejde.

- Det er dejligt, at det er det engang i mellem, men det er ikke et kollektiv, hvor nogen kan forbeholde sig kontrakten til at bidrage engang i mellem, sagde Mette Frederiksen.

- Det kan vi ikke forsvare, når vi har et erhvervsliv, der står og skriger på arbejdskraft.

Man skal jo finde det arbejde, man gerne vil have

Sille Katrine Tzouras, nyuddannet

Vil ikke gå deprimeret på arbejde

Sille Katrine Tzouras erkender, at hun især i starten var meget snæver i sin jobsøgning og fravalgte flere tilgængelige jobs.

- I starten søgte jeg kun de jobs, der passede til min uddannelse, men jobcentret guidede mig til at søge andre steder, og jeg har eksempelvis søgt vikarjobs som pædagog i børnehaver, selvom det intet har at gøre med min uddannelse, fortæller Sille Katrine Tzouras.

Hun er dog uenig med statsministeren i, at det ikke er vigtigt at have lyst til at gå på arbejde.

- Jeg har ikke lyst til at gå deprimeret på arbejde. Man skal ikke bare vælge et arbejde for at have et arbejde. Jeg kunne for eksempel aldrig se mig selv som natarbejder, og det ville være tarveligt af mig at søge det job og så sige op efter en måned, siger Sille Katrine Tzouras.

Tvivler på effektiviteten af udspillet

En lavere dimittendsats for unge er dog ikke den eneste ændring på dagpengeområdet.

I reformudspillet bliver der lagt op til, at dagpengemodtagere, der kommer fra beskæftigelse, skal kunne få op til 24.500 kroner om måneden de første tre måneder. Det svarer til en forhøjelse på cirka 5000 kroner om måneden.

Sille Katrine Tzouras er ikke begejstret for forslaget.

- Regeringen vælger at give 5000 ekstra til dem, der har arbejdet. Jeg har studeret i seks år. Det er også et fuldtidsarbejde, men jeg bliver straffet for det, siger Sille Katrine Tzouras.

Hun anerkender, at reformudspillet måske kan få dagpengemodtagere til at tænke sig lidt mere om, inden de fravælger at sende en ansøgning til et job.

Men samtidig tvivler hun på, at udspillet vil gøre, at hun selv kommer hurtigere i arbejde.

- Man bliver da nødt til at overveje, om man bare skal gå ned i Netto og søge et arbejde. Men jeg tror ikke, at jeg vil komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Man skal jo finde det arbejde, man gerne vil have, siger Sille Katrine Tzouras.