Samfund

Arbejdsløs kritiserer regeringens udspil: - Min uddannelse skal bruges

Statsministeren sagde på tirsdagens pressemøde, at hun ønsker at "aflive den sejlivede myte om, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet".

Frederik Hestbjerg Rasmussen sidder i sin lejlighed i Odense og kigger på jobopslag.

Siden han for et år siden blev færdiguddannet i international virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet, har han sendt omkring 130 ansøgninger afsted.

Frederik Hestbjerg Rasmussen brugte det første halve år af 2021 i praktik og løntilskud, men har siden juli været tilbage på dimittendsatsen.

Alle skal stå op om morgenen og gå på arbejde

Statsminister Mette Frederiksen (S)

Han er en af dem, som regeringen med første del af sit udspil til en beskæftigelsesreform vil have ind på arbejdsmarkedet.

Men ikke nødvendigvis i et job, som er relevant for hans uddannelse.

- Jeg synes jo, at den uddannelse, jeg har taget, skal bruges. Så jeg kan godt se argumentet om, at jeg er kræsen. Men jeg synes jo også, at jeg søger fra Holstebro til København, siger han.

Tiltag kan skabe en vis effekt

Frederik Hestbjerg Rasmussen er en af de 108.000 danskere, som lige nu går ledige. Samtidig mangler det danske erhvervsliv akut arbejdskraft.

Derfor fremlagde regeringen tirsdag formiddag sit bud på, hvordan endnu flere danskere skal komme i arbejde. Udspillet indeholder blandt andet et forslag om at skære i dimittendsatsen til unge nyuddannede uden børn.

Hvad er dimittendsatsen?

Som reglerne er nu, kan man som nyuddannet blive berettiget til en særlig dimittendsats for dagpenge på 13.815 kroner svarende til 71,5 procent af den højeste dagpengesats. Regeringen foreslår, at det beløb sænkes til 9500 kroner.

Er man forsørger, er man berettiget til 15.844 kroner – altså 82 procent af højeste dagpengesats.

Den fulde dagpengesats kan først opnås mindst seks måneder efter endt uddannelse.

Samtidig skal man have fået indberettet løn for tre måneder.

Ifølge regeringen skal det øge incitamentet til at søge de jobs, som ikke nødvendigvis ligger indenfor den nyuddannedes fagområde.

- Vi skal aflive den sejlivede myte om, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet. Alle skal stå op om morgenen og gå på arbejde, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet.

Og det tiltag kan formentlig skabe en vis effekt. Det vurderer lektor og forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på KU Mikkel Mailand.

Men ifølge lektoren er der samtidig en risiko, man skal være opmærksom på.

- Det kan gå ud over det, der hedder "matchet". Det betyder, at man har investeret tungt i nogle unges uddannelse, og så risikerer man, at kompetencer og uddannelse går tabt, siger Mikkel Mailand.

En klassisk situation

Lektoren påpeger, at ledigheden i det danske samfund i øjeblikket er lav, og at et samfund helt uden ledighed ikke eksisterer.

Jeg vil gerne arbejde, men arbejdsmarkedet skal også ville have os

Frederik Hestbjerg Rasmussen

Faktisk er det en klassisk situation, at udbuddet af arbejdskraft ikke matcher det, arbejdsgiverne vil have, lyder det.

- Der vil altid være en overgangsfase, hvor der er nogen, som ikke får job med det samme, siger Mikkel Mailand.

Man har allerede reduceret antallet af optagede på nogle af de uddannelser med størst dimittendledighed, da den såkaldte ledighedsbaserede dimensionering trådte i kraft i 2015.

Det betyder, at der blev sat et loft over uddannelser med markant overledighed.

Flere skal vælge bestemte uddannelser

Står det til Mette Fjord Sørensen, som er underdirektør i Dansk Industri, bør det være en af de knapper, regeringen skruer yderligere på.

- Hvis du har læst fem år på universitetet og ikke får lov til at bruge din uddannelse, er det rigtigt ærgerligt, siger hun.

Hun mener, at det er en god kortsigtet løsning at sænke dimittendsatsen for at give de unge et incitament til at komme ud på arbejdsmarkedet.

Men på lang sigt skal flere vælge de uddannelser, som arbejdsmarkedet efterspørger.

- For man kan ikke bare lave en historiker om til en datalog, lyder det fra Mette Fjord Sørensen.

Arbejde i servicebranchen vil ikke gavne

Hvis regeringens udspil bliver til virkelighed, og dimittendsatsen sættes ned, mener Frederik Hestbjerg Rasmussen, at det er "et voldsomt stort indhug" for at ramme den "lillebitte gruppe, som rent faktisk nyder at være på dagpenge".

- Jeg vil gerne arbejde, men arbejdsmarkedet skal også ville have os. Og der er bare mange arbejdsgivere, som vælger en, der har 2-3 års erfaring frem for en nyuddannet, siger han.

Frederik Hestbjerg Rasmussen mener ikke, at det vil gavne hverken ham selv eller virksomheden, hvis han tager et job, der ligger udenfor hans fagområde, eksempelvis i servicebranchen.

- Jeg tænker, at dem, der arbejder i servicebranchen, ser, at det er nogen, som har lyst til at være der, og som også vil kunne blive der i længere tid, siger han.

Frederik Hestbjerg Rasmussens eget bud på en løsning er, at man gør det mere attraktivt for arbejdsgivere at tage nyuddannede ind.

Et forslag, som fagforeningen Djøf tidligere har talt for.