Samfund

TV 2-vært går til kamp mod hadbeskeder

Der er behov for en stærkere lovgivning på området, ellers stopper hadbeskederne aldrig, mener Cecilie Hother.

Da Cecilie Hother i marts 2019 dødfødte sin søn, der inden begravelsen fik navnet Karl, gik hun på de sociale medier for at dele sin sorg.

- Da jeg åbnede op for min sorg over at have mistet Karl, fik jeg mange positive beskeder. Og det fik mig til at fortsætte. Det var en helende proces, ikke bare for mig, men også for andre, fortæller Cecilie Hother.

Men hun fik også beskeder fra folk, der havde den modsatte reaktion.

- Hvornår rejser du dig? Vi er mange, der er SÅ trætte af, at du igen og igen henvender dig til pressen for at få omtale pga. et mistet barn, der end ikke var blevet født!!! Du har været MERE END heldig mht. job på TV 2, lød en af beskederne, som Cecilie Hother modtog:

- Man kan kun gisne om, hvordan du er blevet ansat. En høj IQ har bestemt ikke været et krav. Men måske Peter Tanev har en finger – eller mere end det – med i spillet?! Jeg håber, at vi får fred for al din ynk, når dit næste barn kommer til verden!

Behov for et håndgribeligt redskab

De mange hadske beskeder gav hende ideen til en bog, der skulle gøre folk klogere på den hårde tone, der eksisterer på de sociale medier.

- Idéen udsprang af frustration, som udsprang af, hvad jeg havde oplevet på egen krop. Under min research gik det op for mig, at det ikke bare er noget, jeg oplever, fordi jeg er en offentlig person. Alle bliver udsat for det. Det er skræmmende, siger Cecilie Hother.

Bogen researcher Cecilie Hother stadig på, men det gik hurtigt op for hende, at der var behov for et mere håndgribeligt værktøj.

Deri opstod ideen om et manifest med nogle simple retningslinjer, der forhåbentlig vil få alle til at tænke over, hvad de skriver på de sociale medier.

Manifestet offentliggjorde Cecilie Hother på Instagram 25. august, hvor hun bruger hashtagget #NOKNU, som hun håber, folk vil bruge, når nogen overskrider deres egne eller andres grænser.

- Jeg håber at kunne reducere antallet af grimme kommentarer. Jeg vil gerne have, at mine børn kan dele et billede, og at det er en positiv oplevelse uden bodyshaming eller mobning, siger Cecilie Hother.

Alting gør en forskel

Om manifestet vil gøre en forskel, ved Cecilie Hother ikke. Men hun mener, at hun har tilføjet noget til debatten, som har manglet.

- Det er første gang, at der er et decideret redskab, hvor man frivilligt kan sige, at man følger disse retningslinjer. Det er også et redskab til at sige fra, hvor man kan bruge hashtagget #NOKNU til at sige: ”det her ikke et sted for dig, her skal vi ikke kommunikere”, siger Cecilie Hother.

Ifølge Mads Kæmsgaard Eberholst, medieforsker og studielektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, er det dog begrænset, hvor stor en forskel manifestet vil gøre.

- Jeg kan godt lide at sige, at alting gør en forskel. Men manifestet kan nok ikke gøre den helt store forskel i sig selv, siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

- Psykopaterne kan man ikke nå

Cecilie Hother er indforstået med, at de personer, der sender de værste hadbeskeder, formentlig ikke vil blive påvirket af manifestet eller interesseret i at læse det.

- Nogle af de her personer, psykopaterne, kan man ikke nå. Men så er der også dem, der bare har en dårlig dag, som måske egentlig er helt normale, søde og rare mennesker. Og måske kan manifestet nå dem, siger Cecilie Hother.

Mads Kæmsgaard Eberholst er enig i, at det er vigtigt at skelne mellem de forskellige grader af grove beskeder på de sociale medier.

- Det er et fåtal, der skriver hadbeskeder. Men der er mange, der gradbøjer den gode tone. Der er rigtig mange, der kan gøre det bedre. Et manifest rækker nok mest ud til dem, der er i gråzonen, siger han.

Politianmeldelse er den eneste løsning

Der er kun en måde at håndtere personerne bag de slemme hadbeskeder , mener Mads Kæmsgaard Eberholst:

- Hadbeskeder skal politianmeldes hver gang. Den stærkeste præventive effekt mod hadbeskeder er konsekvenser.

Nogle personer er begyndt at bekæmpe hadbeskeder ved at udstille dem på de sociale medier, men ifølge Mads Kæmsgaard Eberholst, er det ikke nødvendigvis et problem for dem, der skriver beskederne. Ofte kan det faktisk give dem præcis det, de havde håbet på, nemlig opmærksomhed.

Spørger man Cecilie Hother, kan situationen på de sociale medier sammenlignes med i en skolegård.

- Hvis en elev i skolegården kaldte en anden elev for en klam kælling, ville gårdvagten reagere, og det ville få konsekvenser. Men sådan er det ikke på de sociale medier. Indtil vi får noget stærkere lovgivning på området, kommer vi ikke problemet til livs, siger Cecilie Hother.

Svært at måle effekten

Selvom manifestet måske ikke vil ramme de personer, der sender de værste hadbeskeder, mener Mads Kæmsgaard Eberholst stadig, at det vil have en positiv effekt på mængden af grimme beskeder.

- Selve manifestet regulerer ikke noget, men det får os til at genoverveje vores valg, og det skaber en samtale, siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

Det ville glæde Cecilie Hother, hvis manifestet har bare den mindste effekt på antallet af hadbeskeder.

- Hvis der bare bliver sendt fem færre grimme beskeder, er det måske fem færre personer, der bliver kede af det, siger Cecilie Hother.

Hun tilføjer, at det dog kan blive svært at måle, om manifestet har en effekt:

- Det utaknemmelige ved manifestet er, at jeg aldrig vil kunne måle, om det har gjort en forskel. For hvis det lykkedes, så ved vi det ikke, da beskederne jo ikke er blevet sendt.