Samfund

Sygeplejersker vil nu "arbejde efter reglerne": - Det er slut med at være fleksibel

Der er ingen anden udvej end at sige nej, når der mangler hænder, lyder det.

For sygeplejerskerne endte en ti uger lang strejke på ulykkelig vis onsdag aften.

Regeringen vil nu gribe ind i konflikten, og hvis det sker, vil sygeplejerskerne skulle stille sig til tåls med et mæglingsforslag, flertallet af dem allerede har stemt nej tak til.

Sygeplejerskerne selv føler sig svigtede og til grin. Mange af dem fortæller, at den ekstraordinære fleksibilitet, de i årevis har udvist i jobbet, nu skal være fortid.

Vi vil få et andenrangs-sundhedsvæsen

Kirsten Nikolajsen, fællestillidsrepræsentant ved OUH

Slut med fleksibilitet

En af dem, der nu siger fra, er Eva Madsen, som er operationssygeplejerske ved Regionshospitalet Silkeborg på 11. år.

Hun er dybt skuffet over strejkens udfald, da TV 2 taler med hende dagen derpå:

- Regeringen har med sit indgreb signaleret over for mig, at jeg bare er en ganske almindelig lønmodtager, og at det ikke betyder noget, at jeg leverer noget ekstra. Så det stopper jeg med at gøre nu.

Og Eva Madsen er ikke alene om at gøre endeligt op med ekstravagter og hyppigt overarbejde.

En række sygeplejersker fortæller, at det nu skal være slut med at tilbyde en stor fleksibilitet i jobbet, når de ikke føler sig mødt af regeringen.

- Jeg kommer ikke til at være fleksibel

Som operationssygeplejerske sker det ifølge Eva Madsen helt op til hver anden dag, at en operation trækker ud, og man må blive længere for patientens skyld.

Skal der være vagtskifte midt under en operation, kan det nemlig risikere at forlænge operationstiden, ligesom det kan øge risikoen for infektioner og efterfølgende komplikationer hos patienten.

Men bliver sygeplejerskerne ikke mødt i denne konflikt, er det ifølge Eva Madsen en risiko, man må løbe.

- Operationssygeplejersker kan blive nødt til at give ti minutter eller en halv time af deres tid, siger hun.

- Det er en fleksibilitet, jeg indtil nu gerne har villet give. Men det kommer jeg til at lade være med fremover.

Eva Madsen er skuffet over, at regeringen ikke har grebet muligheden for at vise sygeplejerskerne, at det ekstra, de gør hver dag, betyder noget.

Det gælder især villigheden til at hjælpe hinanden med at lappe huller i vagtplanen, fordi der mangler hænder:

- Vi har indtil nu selv fået hverdagen til at hænge sammen som sygeplejersker, siger hun.

- I stedet for at det er vores leder, der skal finde ud af, hvem der bliver og arbejder over, så løser vi det internt og får tingene på afdelingen til at glide.

Overarbejdet skal synliggøres

Og det er netop, hvad en række sygeplejersker gentager over for TV 2 torsdag.

Forsøget på at "få tingene til at glide" i en presset hverdag betyder, at mange af dem har overarbejde langt oftere, end det er meningen.

Vi gør det for at skåne hinanden, men det må høre op nu

Kirsten Tingdal Rasmussen, hjemmesygeplejerske og klinisk vejleder

Sådan lyder budskabet også fra Kirsten Tingdal Rasmussen, der har været hjemmesygeplejerske og klinisk vejleder i Aalborg Kommune i 25 år.

Ifølge hende er problemet, at når ledere får sygeplejerskerne til selv at løse problemerne i vagtplanen, så fremgår det ingen steder – og det går i sidste ende ud over sygeplejerskerne selv.

- Vi gør det tit for at skåne og hjælpe hinanden, men det må høre op nu. Der er ingen anden udvej end at sige nej. Så må lederne pålægge os ekstra tid, så overarbejdet bliver synliggjort, siger hun til TV 2.

Kirsten Tingdal Rasmussen har derfor også besluttet at sætte foden ned. Hendes hverdag vil efter konflikten bære præg af, at det er slut med at være fleksibel i jobbet – også selv om der vil være problemer, som borgere og patienter dermed ikke kan få løst.

Bliver regeringens lovforslag til virkelighed i løbet af weekenden, betyder det en lønstigning til sygeplejerskerne på omkring fem procent over tre år, ligesom en lønkomité vil blive nedsat.

Vi skal holde op med at være dem, der hele tiden finder løsningen på problemerne

Kirsten Nikolajsen, fællestillidsrepræsentant ved OUH

Sundhedsvæsenet vil ikke hænge sammen

Kirsten Nikolajsen, sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant ved Odense Universitetshospital, har i løbet af torsdagen fulgt med i strejkemøder blandt sygeplejersker i Region Syddanmark.

Hun mener også, at der nu skal gøres op med "den ekstreme fleksibilitet, sygeplejersker udviser".

- Vi skal holde op med at være dem, der hele tiden finder løsningen på problemerne, siger hun til TV 2.

Hvad skal den nye lønkomité?

Den lønkomité, der nedsættes, hvis regeringen kommer igennem med sit lovforslag, skal: 

  • Undersøge lønskævheder i den offentlige sektor 
  • Undersøge konsekvenserne, hvis man ændrer lønstrukturerne 
  • Fremlægge forskellige muligheder for ændringer i lønningerne i den offentlige sektor

For Kirsten Nikolajsen og de sygeplejersker, hun repræsenterer, er et af de største problemer overarbejde.

- Vores normeringer er efterhånden så skrabede, at hvis du overhovedet skal kunne nå dine opgaver, er du nødt til at arbejde over. Det giver en stor utryghed i folks arbejdsdag, at de ikke ved, hvornår de har fri.

Samtidig vækker det hos fællestillidsrepræsentanten også en bekymring for fremtiden, at sygeplejerskerne nu har tænkt sig at skrue ned for de fleksibiliteten.

- Hvis den fleksibilitet, vi viser lige nu, ikke er der, så hænger sundhedsvæsenet ikke sammen, siger Kirsten Nikolajsen.

- Vi vil få et andenrangssundhedsvæsen, og vi vil få aflysninger, fordi der ikke er personale nok på operations- og sengeafsnittene.

Regeringen har fremsat hastelovforslaget torsdag, og det forventes at træde i kraft på lørdag 28. august.