Samfund

Kloge børn tvunget til udlandet - kan ikke få kvalificeret undervisning i Danmark

Ifølge interesseorganisation er det nemmere at få hjælp fra kommunen, hvis dit barn har en diagnose, end hvis det er særligt begavet.

At have et højt begavet barn er et luksusproblem.

Den besked fik Henrik Adler Nielsen, da han kontaktede Sønderborg Kommune i håb om at få hjælp til at finde de rigtige tilbud til datteren Patricia på syv år.

- Problemet bliver negligeret, og børnene må leve med alle de kedelige udfordringer, som gør, at de ikke føler sig tilfredse i skolen, siger Henrik Adler Nielsen til TV 2.

Nedprioriteringen af højt begavede børn har betydet, at Henrik Adler Nielsen og familien nu flytter til Tyskland.

- Vi har valgt at gå efter et skolesystem, der er meget mere fokuseret på højt begavede børn, forklarer den frustrerede far.

Behov for at spejle sig i nogen

En af udfordringerne for 7-årige Patricia er ifølge hendes far, at hun opfattes som et forstyrrende element for de andre elever, når hun hurtigt bliver færdig med sine opgaver i skolen.

Spørger man organisationen Gifted Children, der arbejder for at fremme højt begavede børns trivsel, så kan det have en negativ påvirkning, hvis skolerne ikke anerkender de særligt kloge børns evner til at lære.

- De højt begavede børn har et behov for at være sammen med nogle, der er ligesom dem selv. Kommer de bare i skole, uden at der bliver taget hensyn til, at de er anderledes, så begynder børnene at føle sig forkerte, siger Peter Grubert, talsmand for Gifted Children.

Diagnoser er nemmere

Det er kommunerne, der lige nu har ansvaret for at lave tilbud til de særligt kloge børn, og flere kommuner har da også på eget initiativ iværksat projekter. Men det er langt fra alle.

Ifølge Peter Grubert har flere af medlemmerne af Gifted Children oplevet, at deres børn er blevet forsøgt diagnosticeret, så de er ”lettere” at proppe i kasser.

Henrik Adler Nielsen har haft samme problem, når han har efterspurgt tilbud til sin datter.

- Hvis vi nu fik Patricia diagnosticeret med for eksempel ADHD, så kan hun godt blive puttet i en kasse, hvor hun kan få hjælp. Men når vi siger, at hun ikke har ADHD eller andet, der gør, at hun kan puttes i en kasse, så siger kommunen bare, at de ikke kan hjælpe os, siger Henrik Adler Nielsen.

Kommunernes ansvar

Da folkeskolen hører under kommunernes ansvarsområde, har Gifted Children længe forsøgt at gå den vej for at løse problemet med de manglende tilbud til højt begavede børn. Men organisationen har haft svært ved at nå ud til kommunerne, og derfor mener Gifted Children nu, at det er nødvendigt, at man griber ind fra Christiansborg.

Ifølge Jacob Mark, undervisningsordfører for SF, er det Folketingets opgave at skabe ordentlige rammer for folkeskolen, eksempelvis ved at lave mindre klasser, give lærerne bedre tid til forberedelse og måske lave et videnscenter med fokus på højt begavede børn, der kan lave fagligt materiale til skolerne.

Højt begavede børn

Højt begavede børn er kendetegnet ved, at de bl.a. lærer hurtigere, bedre husker, hvad de har lært, og arbejder på et mere abstrakt niveau end elever med almindelig begavelse.

Børn med særlige forudsætninger, hvilket vil sige, at de har en IQ på over 120, udgør fem procent af alle børn, svarende til 33.000 børn i skolealderen.

Antallet af højt begavede børn, der har en IQ på over 130, udgør to procent af alle børn, hvilket svarer til cirka 14.000 børn i skolealderen.

Omfanget af højt begavede børn svarer til, at der i snit sidder en højt begavet elev med en IQ på 120 og derover i hver klasse og en elev med en IQ på 130 og derover i hver anden klasse på alle landets skoler. 

Normalt begavede børn har en IQ mellem 80 og 120, hvor de fleste dog ligger tættest på 100.

 

Kilde: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive)

De mere konkrete løsninger skal dog findes lokalt, siger Jacob Mark. Her har skolerne også et ansvar, men det er især kommunerne, der skal tage opgaven til sig.

- Meget ofte står skolelederen og lærerne meget alene. Derfor er der brug for lokalpolitikere, der skal sørge for at lave en strategi ude på de lokale skoler, hvor man siger, ”det her er vigtigt, og i vores kommune skal der være ordentlige tilbud til de højt begavede børn”, siger Jacob Mark.

Han fastslår, at det er Folketingets ansvar at sørge for, at lokalpolitikerne har midlerne til at hjælpe børnene. Og her har Folketinget svigtet.

- Jeg anerkender, at det kræver nogle ekstra ressourcer, og Folketinget har været for nærige i mange år med at styrke folkeskolen økonomisk, siger Jacob Mark.

Mulighed for at tilpasse undervisningen

Jens Joel, undervisningsordfører for Socialdemokratiet, anerkender også, at det er Folketingets opgave at sikre, at man lokalt har muligheden for at prioritere undervisningen af højt begavede børn.

Han understreger dog, at skolerne bedst selv kan vurdere, hvad deres egne elever har brug for.

- Jeg kan godt forstå, at der er nogen, der siger, at de ville ønske, at Christiansborg bestemte, at der skulle være et bestemt antal pladser i hver kommune til særligt begavede børn. Problemet er bare, at sådanne regler ikke passer særlig godt til den børnegruppe, der er. Det er jo ikke sikkert, at der er lige mange børn, der har brug for indsatsen i alle kommuner, siger Jens Joel.

Fokus på svage børn

Den foregående VLAK-regering havde afsat 65 millioner kroner på finansloven til en særlig talentenhed, der skulle støtte undervisningen af de dygtigste elever. Da regeringsmagten skiftede i 2019 til Socialdemokratiet, blev de 65 millioner i stedet øremærket til et generelt løft af folkeskolen.

- Vi (Socialdemokratiet, red.) tror, at den vigtigste nøgle til at sikre, at alle børn bliver udfordret, også de højt begavede, er, at lærerne ude i klasserne har mulighed for at differentiere undervisningen. Derfor har vi brug for at løfte de generelle midler til folkeskolen, siger Jens Joel.

TV 2 har hele dagen forsøgt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening.