Samfund

Messerschmidts fremtid kan være uafklaret i flere år

Det er sandsynligt, at Morten Messerschmidts valgbarhed først er afklaret efter næste folketingsvalg, vurderer professor.

Morten Messerschmidts fremtid i Folketinget vil være uafklaret i lang tid endnu.

Det vurderer Frederik Waage, der er professor i statsret ved Syddansk Universitet, overfor TV 2.

- Nu er sagen er anket, betyder det, at man må afvente landsrettens dom i sagen. Ind til det sker, kommer der ikke til at ske noget med Morten Messerschmidts mandat i Folketinget, siger Frederik Waage.

DF-næstformand og folketingsmedlem Morten Messerschmidt blev fredag idømt seks måneders betinget fængsel for svig med EU-midler og dokumentfalsk ved Retten i Lyngby.

Uskyldig indtil endelig afgørelse

Men da den 40-årige politiker har valgt at anke, venter der et længere juridisk forløb, hvor sagen skal prøves ved Landsretten. Derfor kan Messerschmidt også fortsætte som folkevalgt.

- Morten Messerschmidt er uskyldig i grundlovens forstand, indtil der er faldet en endelig afgørelse, forklarer Frederik Waage.

Når et folketingsmedlem er dømt, kan Folketinget beslutte, at medlemmet er uværdigt til at sidde i Folketinget. Men afgørelsen kan først træffes, når der er en endelig dom.

Hvor lang tid, det vil tage, er ikke til at forudsige nøjagtigt. Men selv efter en dom i Landsretten, er der principielt mulighed for at få tilladelse til at få spørgsmålet om straffen for Højesteret.

- Men det er så et åbent spørgsmål, om den kan komme i Højesteret, hvis den har været i Landsretten. Den afgørelse ligger hos Procesbevillngsnævnet, siger Frederik Waage, som tror danskerne når til stemmeurnerne, inden Messerschmidts dom er blevet afprøvet ved en højere instans.

- Det er meget sandsynligt, at Folketinget først kan tage stilling til eventuel valgbarhed efter et folketingsvalg, vurderer professoren.

Det er i Grundlovens paragraf 30 stk. 1, at "valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget."

Sjældent at kende nogen uværdig

I så fald er det Folketinget, der skal bedømme, om et medlem er uværdigt. Og det hører til sjældenhederne.

Mogens Glistrup, der var leder af Fremskridtspartiet, blev stemt ud af Folketinget i 1983 og 1984, efter at han fik en dom på tre års fængsel for skattesvig. Han blev senere genvalgt og ikke kendt uværdig i Folketinget.

- Dokumentfalsk er en meget alvorlig lovovertrædelse. Og det skal Folketinget afgøre, men jeg vil ikke anse det for sikkert, at man vil finde ham uværdig. Glistrup kom i Folketinget igen efter få år, siger Frederik Waage.

Mere dyster tegner politisk kommentator Hans Engell udsigterne op for Messerschmidt. Faktisk er det ensbetydende med exit efter kendelsen i Lyngby.

- Et halvt år er en særdeles hård dom. Hvis det er det, der bliver stående, så vil Messerschmidt ikke kunne fortsætte som medlem af Folketinget, siger Engell.

Internt i partiet ser det under alle omstændigheder svært ud for Messerschmidt, som længe har lignet et emne til formandsposten efter svigtende opbakning fra vælgerne til Dansk Folkeparti.

- Effekten af det her kan være, at den ulmende magtkamp i DF stopper nu og her. Det er ikke til at se, at Morten Messerschmidt med det her som afsæt skulle kunne gå efter formandsposten, siger Hans Redder.