Danske Bank-chefer risikerer fængselsstraf for at sende forkerte oplysninger til danske domstole
Bankens egne advokater bringer bedrageriparagraffer i spil.
Den seneste udvikling i gældssagen i Danske Bank er så alvorlig, at den kan føre til både fængselsstraffe og bøder.
Som TV 2 torsdag kunne fortælle risikerer op til 16.000 retssager at skulle gå om, fordi banken har sendt forkerte oplysninger til domstolene. Da banken har kendt til problemerne i årevis, kan det ifølge bankens egne advokater få særdeles alvorlige konsekvenser for både banken og dens ledende medarbejdere.
Det fremgår af interne dokumenter og et hemmeligstemplet notat, som TV 2 og Berlingske er kommet i besiddelse af. Notatet er udarbejdet af advokatfirmaet Plesner for Danske Bank.
I notatet vurderer bankens advokater, at straffelovens tunge bedrageriparagraffer kan komme i spil. Blandt andet fordi banken trods adskillige advarsler fortsatte med at sende forkerte tal til domstolene.
Den vurdering deler Frederik Waage, der er juraprofessor ved Syddansk Universitet. Han mener, at særligt den seneste udvikling skærper sagens alvor:
- Hvis man bevidst har givet forkerte oplysninger til domstolene, så kan det medføre et strafansvar både til de medarbejdere i banken, der har været med til at sende oplysninger, og måske også til banken som juridisk person, siger han.
Danske Bank har kendt til fejl i årevis
TV 2 og Berlingske afdækkede sidste år, hvordan banken og flere af dens ledende medarbejdere i en lang årrække kendte til de massive problemer i bankens inkassoafdeling.
- For mig at se er det uforståeligt, at der har været sager med så mange fejl, og hvor man har været opmærksom på, at der var fejl, og hvor man har sendt oplysninger til domstolene, der har været forkerte. Her har Danske Bank fortsat et meget alvorligt forklaringsproblem, siger juraprofessor Frederik Waage.
Hvem vidste hvad og hvornår?
Bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg University Business School, Lars Krull, mener, at hvis der skal rejses en sag mod Danske Bank, så er det vigtigt, at undersøgelsen kommer helt til bunds i sagen.
- Det betyder, at man går ind og finder ud af: hvad er der sket, hvem har vidst hvad og hvornår, og det må myndighederne undersøge, siger han.
Han vurderer, at med de nye oplysninger, der er kommet frem, kan sagen ende i retten.
- Det kan i sidste ende føre til, at Danske Bank ikke sidder i siden af retssalen, men i midten. Der er jo en regning, der skal gøres op, når man ikke har fremlagt korrekt materiale.
Politiet afviser yderligere efterforskning
Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), også kendt som Bagmandspolitiet, har tidligere vurderet, at der ikke er grundlag for at rejse en straffesag mod Danske Bank eller bankens ansatte.
Fungerende Statsadvokat, Per Fiig, vil ikke stille op til tv-interview med TV 2, men afviser i en mail, at der skulle være foregået noget strafbart i sagen.
- SØIK har tidligere modtaget en anmeldelse fra en privatperson vedrørende Danske Banks gældsinddrivelse, og Finanstilsynet har yderligere orienteret SØIK om sagen. SØIK har på den baggrund i foråret 2021 vurderet, at der ikke er grundlag for at indlede en strafferetlig efterforskning i sagen, da det er SØIK’s vurdering, at der ikke er begået noget strafbart, skriver Per Fiig i et mailsvar.
Statsadvokaten afviser samtidig at svare på, om de nye oplysninger i sagen giver anledning til at kigge på sagen igen, eller om vurderingen fra bankens egne advokater sætter Bagmandspolitiets vurdering i et nyt lys.
Beklager sagen dybt
Danske Bank har ikke ønsket at stille op til et tv-interview og vil ikke forholde sig til bankens egne advokaters vurderinger om, at banken og bankens ansatte i værste fald står til fængselsstraf eller bøde.
I et mailsvar skriver lederen af oprydningsarbejdet i Danske Bank, Peter Rostrup-Nielsen, at banken beklager, og at de gør alt for at rette op på fejlene i sagerne for at undgå lignende problemer i fremtiden.
- Vi beklager sagen dybt og den usikkerhed, som fejlene i vores inkassobehandling har forårsaget for vores kunder og andre interessenter, og vi gør alt, hvad vi kan, for at rette fejlene og kompensere alle berørte kunder og, i dette tilfælde, berørte kreditorer, skriver Peter Rostrup-Nielsen.