Gældskaos i Danske Bank

16.000 retssager risikerer at gå om efter gældskaos i Danske Bank - eksperter har aldrig hørt om noget lignende

Alle byretter i Danmark kan have modtaget forkerte gældsoplysninger af Danske Bank.

Gældssagen i Danske Bank kan ende med at blive retshistorie.

For udover at banken i årtier ulovligt har opkrævet gæld fra deres mest sårbare kunder, så har banken også sendt forkerte gældsoplysninger til de danske domstole i forbindelse med sager om dødsboer, konkurser og gældssaneringer.

Indtil nu har Danske Bank ikke kunnet svare på, hvor mange fejlbehæftede sager banken har sendt til de danske domstole. Men nu viser en helt ny stikprøve, foretaget af banken selv, at op mod 16.000 retssager kan være fejlbehæftede og risikerer at skulle genoptages.

Det fremgår af et hemmeligstemplet dokument, som TV 2 har fået aktindsigt i ved Domstolsstyrelsen.

Frederik Waage, der er ekspert i procesret og juraprofessor på Syddansk Universitet, mener, at de seneste oplysninger endnu en gang eskalerer alvoren i gældssagen.

Det er helt uden for kategori og næsten ikke til at forstå

Frederik Waage, juraprofessor

Han er chokeret over, hvor mange sager det kan ende med, at Danske Bank har sendt gennem de danske domstole med fejl i.

- Det er en meget stor skandalesag for Danske Bank. 16.000 retssager er et uhyre højt tal. Jeg mener ikke, at vi har tilfælde i retshistorien, hvor vi har set, at så mange sager potentielt skal gå om. Det er helt uden for kategori og næsten ikke til at forstå, siger Frederik Waage.

Har du et fortroligt tip?

TV 2 driver en af landets største undersøgende redaktioner. Vi beskytter altid kilder, der deler fortrolige oplysninger. Hvis du vil dele fortrolig viden eller følsomme dokumenter med os, kan du se her, hvordan det kan lade sig gøre fortroligt og sikkert.

Banken har kendt til problemer i lang tid

Sagen kom til offentlighedens kendskab i efteråret sidste år, hvor TV 2 i samarbejde med Berlingske kunne fortælle, at banken har sendt forkerte oplysninger til domstolene på trods af, at banken har kendt til fejlene i deres systemer i årevis.

Helt tilbage i 2008 havde banken endda selv regnet ud, at det ville tage cirka 75.000 arbejdstimer at tilrette alle inkassosagerne, så tallene stemte. Men planen blev skrottet, og banken fortsatte således med at sende de fejlbehæftede sager til domstolene.

Af aktindsigten fremgår det, at Danske Bank først i marts i år kontaktede Domstolsstyrelsen for at finde en løsning på problemet.

Det undrer bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg University Business School, Lars Krull, der ikke mener, at banken tidligere har givet udtryk for, at problemerne med domstolene kan være så massive.

- Tallet er voldsomt stort og også stort i forhold til den forventning, jeg havde til sagen, siger Lars Krull.

Danske Bank har ikke ønsket at stille op til et tv-interview, men i et skriftligt svar til TV 2 skriver leder af oprydningsarbejdet af gældssagen i Danske Bank, Peter Rostrup-Nielsen, at det er dybt beklageligt, og noget som banken ser på med alvor.

- Vi ville selvfølgelig have foretrukket, at vi kunne have færdiggjort det her arbejde tidligere og kompenseret kreditorerne, men det har været nødvendigt at prioritere at analysere, forstå og kompensere kunderne, der var berørt af de oprindeligt identificerede problemer i vores inkassosystemer, hvilket også er en forudsætning for undersøgelserne i forbindelse med disse retssager, skriver Peter Rostrup-Nielsen.

Danske Bank har modtaget for mange penge

De tusindvis af potentielle fejlbehæftede retssager betyder, at Danske Bank i årevis kan have anmeldt for store krav i sager om dødsboer, konkurser og gældssaneringer.

Fælles for disse typer af sager er, at Danske Bank og andre kreditorer har haft penge til gode. På den måde kan Danske Bank have fået for mange penge tilbage, som ellers skulle være gået til andre kreditorer.

Alle landets byretter kan være påvirkede af fejl

I en oversigt, som banken har sendt med til Domstolsstyrelsen, fremgår det, at problemet er så vidtgående, at banken kan have sendt fejlagtige oplysninger til samtlige 24 byretter i Danmark, som efterfølgende kan have truffet afgørelse baseret på forkerte oplysninger.

Ifølge det hemmeligsstemplede dokument er Sø- og Handelsretten og Retten ved Odense de retter, der kan være ramt af flest forkerte oplysninger, og hvor flest sager risikerer at skal genoptages.

Domstolsstyrelsen har ikke ønsket at stille op til tv-interview og forholde sig til, at alle landets byretter kan have modtaget forkerte oplysninger i op mod 16.000 retssager.

Domstolsstyrelsen oplyser i en mail til TV 2, at der er blevet nedsat en arbejdsgruppe, der skal tilrettelægge de praktiske forhold i forbindelse med modtagelse af et så stort antal sager ved de enkelte retter.

Tilliden til domstolene og banker svækkes

Udover at der venter et enormt arbejde med at få ryddet op i op mod 16.000 retssager, mener juraprofessor fra Syddansk Universitet Frederik Waage, at sagens alvor også smitter af på tilliden til de danske domstole.

Ifølge juraprofessoren er der generelt en meget stor tillid til domstolene, og at de domme, der bliver afsagt, er korrekte.

- Men den her sag rokker jo ved tilliden til domstolene, da man skal kunne stole på en byretsdom, siger Frederik Waage.

Samme vurdering deler bankekspert Lars Krull, men han understreger samtidig, at også tilliden til bankerne er på spil, da de ellers nyder stor troværdighed i landets retter. Derfor bliver der typisk ikke stillet spørgsmålstegn ved de oplysninger, bankerne fremlægger i retssager, men det kan ændre sig fremover, vurderer han.

- Jeg er bekymret over, hvordan domstolene fremover vil kigge på oplysninger fra Danske Bank og resten af den finansielle verden, fortæller Lars Krull.

Der er kun en vej ud af det, og det er hårdt arbejde uden fejl

Lars Krull, bankekspert

For at genoprette troværdigheden til samtlige retter i landet, mener bankeksperten, at banken over længere tid helt skal undgå fejl.

- Der er kun en vej ud af det, og det er hårdt arbejde uden fejl, før Danske Bank kan få domstolenes begrundede overbevisning tilbage igen.

Domstolsstyrelsen har ikke villet kommentere, hvorvidt sagen rokker ved tilliden til de danske domstole, eller om der er blevet indført nye tiltag for at undgå lignende i fremtiden. Men i en mail til TV 2 oplyser Domstolsstyrelsen, at det er beklageligt, hvis de danske domstole har modtaget forkerte oplysninger.

- Danmarks Domstole værner altid om retssikkerheden i den enkelte sag, i det omfang loven fordrer det. Det er naturligvis beklageligt, hvis retterne modtager forkerte oplysninger, oplyser Domstolsstyrelsen i et skriftligt svar.

Danske Bank undersøger sagen videre

Lederen af oprydningsarbejdet i Danske Bank, Peter Rostrup-Nielsen, skriver til TV 2, at bankens fokus er på at få rettet op på alle fejl i inkassosagen.

- Derfor er vi i dialog med Domstolsstyrelsen for at sikre, at vi finder den bedste løsning på de tilfælde, hvor vi har anmeldt et for højt krav, siger Peter Rostrup-Nielsen.

I mailen skriver han, at banken stadigvæk er i gang med at undersøge sagerne, og derfor er det endnu for tidligt at kunne sige noget mere præcist om, hvor mange retssager der skal genoptages, og hvad de præcise beløbsstørrelser og kreditorer er.

TV 2 har også forelagt de nye oplysninger for Justitsministeren og Erhvervs- og Vækstministeren og spurgt ind til, hvordan de forholder sig til sagen.

Begge ministre har ikke villet kommentere sagen, da de er på ferie.