Samfund

Skal EfB-konflikt løses, kræver det mere end advokater, siger konfliktmægler

21 spillere har i et åbent brev udtrykt stor mistillid til træneren Peter Hyballa.

Banen er i den grad kridtet op i Esbjerg og sagen om den stærkt kritiserede fodboldtræner Peter Hyballa. På den ene banehalvdel står fans, spillere og Spillerforeningen. På den anden Hyballa selv og klubbens medejer.

Og det er netop opskriften på en konflikt, der bliver svær at løse, siger Jesper Bastholm Munk, der er konfliktmægler ved Center for Konfliktløsning.

For når der opstår grupperinger og alliancer i en konflikt, befinder vi os et godt stykke oppe på den såkaldte konflikttrappe, hvor der ikke længere er plads til mange nuancer. Og her sætter fjendebillederne af modparten ind.

- Man kan kalde det grusomhedernes politik. Man begynder at gøre ting, man ikke normalt ville gøre, fordi man føler sig forurettet, siger Jesper Bastholm Munk og henviser til, at et åbent brev fra spillerne kan være et eksempel på netop det.

Konfliktoptrapning at involvere andre

Seneste udvikling i den konfliktfyldte sag er nemlig, at 21 spillere med et åbent brev til medierne har udtrykt mistillid til træneren med beskrivelser af mobning og hårdhændede metoder på både fysisk og psykisk plan.

Ifølge Jesper Bastholm Munk er det heller ikke just givtigt for konfliktløsning, når parterne begynder at involvere nogen, der ikke er en del af sagens kerne. Som eksempelvis medierne.

- Når vi når dertil, har vi opgivet samtalen med hinanden, siger han.

På samme måde er det ikke nødvendigvis opskriften på at løse klubbens problemer, at Spillerforeningen har sendt sagen videre til Arbejdstilsynet, eller at klubben har hyret et advokatfirma til at foretage en intern undersøgelse af sagen.

- Hvis der foregår noget, der arbejdsretligt ikke er i orden, skal man selvfølgelig have det ordnet. Men noget andet er at fikse det relationelle, siger Jesper Bastholm Munk.

Ikke nok at involvere advokater

Klubbens medejer Paul Conway har kaldt spillerens involveringen af medierne for uprofessionel og siger til TV 2, at de blot kan forlade klubben, hvis de er utilfredse med forholdene.

Ifølge Jesper Bastholm Munk er sådanne udtalelser klare eksempler på, at det ikke er nok at finde eventuelle arbejdsretlige lovovertrædelser, hvis konflikten skal løses.

- Tit vil man gerne give et problem videre til en advokat. Men det gælder om ikke at tage konflikten fra dem, det handler om. For det er spillerne og ledelsen selv, der har været med til at skabe den, og så skal de også være med til at løse den, siger han.

Og selvom en løsning kan synes uoverskuelig i disse dage, hvor spillerne tropper op til træning ledet af en mand, de i klare vendinger har kritiseret, er der måske alligevel et håb.

- Det handler både om at finde ud af, hvordan arbejdsmiljøet konkret bliver forbedret, og hvordan vi får fjernet de fjendebilleder, der er opstået mellem parterne. Og her kræver det, at man ikke kun faktuelt går på detektivarbejde og finder ud af, hvad der præcis er sket, siger Jesper Bastholm Munk.

Derimod skal man turde tale om, hvordan man har oplevet forskellige hændelser, siger han. Særligt når det drejer sig om hændelser, der er blevet oplevet som krænkende.

- Vi er nødt til at få den menneskelige dimension med og gøre det i et lukket rum med plads til sårbarhed, og hvor det kun er de stridende parter og en konfliktmægler, der er til stede, siger Jesper Bastholm Munk.