Samfund

Konservatoruddannelsen blev årets overraskende hit

11,3 kræver det i karaktergennemsnit, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at blive konservator. For de unge handler det om at gøre en forskel.

I tre år i træk har uddannelsen i International Business på Copenhagen Business School været den med det højeste gennemsnit for kvote 1-ansøgninger.

Men i år har en ny og anderledes nummer et indtaget pladsen med en adgangskvotient på hele 11,3.

Uddannelsen som konservator ved Det Kongelige Akademi løber nemlig med førstepladsen i år, og det kommer som en stor overraskelse for mange – ikke mindst for uddannelsesstedet selv.

- Det er enormt overraskende og positivt, at så velkvalificerede unge mennesker er interesserede i vores lille nicheuddannelse, siger dekan og institutleder for konservering Rikke Bjarnhof til TV 2.

Som konservator kan man nemlig gøre en forskel, mener hun – og måske er det det, som flere nu har fået øjnene op for.

Hvad er konservator-uddannelsen?

Bacheloruddannelsen foregår ved Det Kongelige Akademi i København og tager tre år. 

Her lærer de studerende blandt andet at restaurere og konservere gamle malerier, bøger, skulpturer, planter og dyr. 

Konservatoruddannelsen optager kun nye studerende hvert andet år, og det var første gang i år, at studerende blev optaget via kvote 1-systemet. I alt er 43 blevet optaget på uddannelsen, og 115 havde den som sin førsteprioritet.

Konservatoruddannelsen er delt op i fire spor, hvoraf to skiftevis tilbydes hvert andet år.

Kilde: Uddannelsesguiden og Det Kongelige Akademi.

Har ventet i tre år

En af dem er 23-årige Celine Keith Nielsen fra Aalborg. Sammen med kun 42 andre i Danmark har hun fået tilbudt en af de eftertragtede konservator-pladser fra september.

I tre år har hun ventet på, at det blev muligt at søge ind på linjen som kunstkonservator, der kun udbydes på stedet hvert fjerde år. Derfor var glæden enorm, da hun til midnat fik svar – pladsen på drømmeuddannelsen var endelig i hus.

Men for Celine Keith Nielsen kom det også som en overraskelse, at snittet på uddannelsen viste sig at blive så højt. Det er nemlig første gang, at uddannelsen optager studerende via kvote 1-ordningen, hvor de udvælges på baggrund af karaktergennemsnit.

- Jeg synes, det er lidt sjovt, at det er sådan. Oprindeligt er man gået ud fra, hvad folk har haft af praktisk erfaring og interesse i faget, så det er lidt specielt, at gennemsnittet nu også vægter, og at det er så højt, siger hun.

Den 23-årige har i længere tid været tilknyttet som frivillig konservatorassistent på et værksted i den nordjyske by Vodskov, men nu er hun klar til at rykke til København for at blive uddannet konservator med speciale i kunst.

For Celine Keith Nielsen handler faget blandt andet om at være med til at sikre, at vi også i fremtiden kan glæde os over de ting, vi har.

- Jeg synes, det er et vigtigt fag for vores kulturarv og historieforståelse, at vi bevarer ting som for eksempel kunst. Der er også et vigtigt bæredygtighedselement i det at bevare ting for eftertiden, siger hun.

Handler ikke kun om et håndværk

Og netop håbet om en mere bæredygtig fremtid er noget af det, der kan have vækket interessen for uddannelsen hos de unge.

Det mener også Det Kongelige Akademis dekan og institutleder for konservering, Rikke Bjarnhof. Hun er overbevist om, at populariteten blandt andet skyldes et øget fokus hos de unge på at kunne gøre en forskel.

- Vi kan mærke, at de studerende har meget stærke værdier omkring klima og bæredygtighed, og det er også ting, som spiller stærkt ind på uddannelsen, sider institutlederen.

Hos Det Kongelige Akademi har man i de seneste par år forsøgt at sprede budskabet om, at konservatoruddannelsen ikke kun handler om at sidde og nørkle med sit håndværk, men at den også har en mere akademisk vinkel.

Som konservator kan man nemlig være med til alt lige fra forskning til at lave bevaringsplaner for fremtiden og forebygge klimaforandringer.

- Uddannelsen har et enormt fokus på at kunne gøre en forskel, før skaden er sket, men også på eksempelvis klimaforandringer. Det, tror jeg, har appelleret bredt i år, siger Rikke Bjarnhof.

Unge vil gøre en forskel

Foruden uddannelsen som konservator var også de såkaldte velfærdsuddannelser populære igen i år.

Det gælder uddannelserne som sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver. For mange af uddannelserne gælder, at de unge, der søger ind, gerne vil gøre en forskel.

Det fortæller områdechef for videregående uddannelse ved Danmarks Evalueringsinstitut, Camilla Thorgaard.

- Mange unge er blevet meget bevidste om, at netop de uddannelser giver muligheden for at gøre en forskel og gøre nytte for samfundet, siger hun til TV 2.

Ifølge en ny rapport fra instituttet er det 69 procent af studerende over 26 år, der vægter det at gøre en forskel, når de vælger uddannelse, mens det for de 17-20 årige er 59 procent.

Camilla Thorgaard understreger, at det begrænsede antal pladser på konservatoruddannelsen er afgørende for, at kvotienten er blevet så høj. Alligevel var det en overraskelse for hende at vågne her til morgen og se, at den på den måde var strøget til tops.

- Men jeg kan sagtens forstå, hvorfor de unge synes, det er spændende at bevare vores kultur for eftertiden. Heldigvis er der også rigtig mange andre uddannelser, hvor man kan gøre en forskel, siger hun.

Der er studiestart på konservatoruddannelsen – ligesom de fleste andre videregående uddannelser – 1. september.