Samfund

- Det er et trafikuheld i slowmotion, siger formand om nye optagelsestal

Minister anerkender, at det ikke er godt nok, og at området skal have et løft.

Vi er vidner til et trafikuheld i slowmotion.

Det mener Stefan Hermann, der er formand for Danske Professionshøjskoler, hvor blandt andet lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere bliver uddannet.

Det siger han på baggrund af de nyeste optagelsestal for videregående uddannelser, hvor optaget på netop de fire fag er faldet siden sidste år.

- Vi har ikke bare et uddannelsesproblem, men et kæmpe samfundsproblem, siger Stefan Hermann, som også er rektor på Københavns Professionshøjskole.

Stor mangel i fremtiden

Fra sidste år er antallet af optagne på pædagoguddannelsen for eksempel faldet med fire procent, læreruddannelserne fem procent og socialrådgiveruddannelserne tillige med fem procent.

Niveauet er dermed nogenlunde på samme niveau som i 2019, som er alt for lavt ifølge blandt andre fagbevægelser, der repræsenterer lærere, pædagoger og socialrådgivere. I 2020 sikrede en politisk aftale, at der blev tilbudt ekstra studiepladser på velfærdsområdet på grund af covid-19.

Paraplyorganisationen Danske Professionshøjskoler bestilte for nogle måneder siden en analyse hos Damvad Analytics, der påpegede, at der i 2030 vil mangle 35.600 lærere, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere i 2030. Det skyldes en cocktail af flere småbørn, større ældreårgange og mindre ungdomsårgange.

Vi kan ikke sætte robotter til at passe børn

Stefan Herman, rektor på Københavns Professionshøjskole

Den analyse læner Stefan Hermann sig også op ad:

- Børnetallet stiger, og forventningerne til en god skolegang og gode dagtilbud er ret store, og så duer det ikke, at vi skal ansatte flere og flere ufaglærte i velfærdsinstitutionerne, siger han.

Minister: Ikke godt nok

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) anerkender, at man gerne ser antallet af studerende på uddannelserne stige fra niveauet i 2019, som man altså ligger på igen:

- Er det godt nok? Nej, for vi har større politiske ambitioner end det. Vi vil gerne have flere uddannede lærere til vores børn, uddannede pædagoger og flere sygeplejersker på vores hospitaler, siger hun.

Hun kalder det en "brændende platform" for, at der skal gives et løft på blandt andet læreruddannelsen og pædagoguddannelsen:

- Vi skal have endnu flere ind, også selvom pædagoguddannelsen igen i år er den største uddannelse efterfulgt af sygeplejerskeuddannelsen som nummer to, siger hun.

Det vil ministeren blandt andet gøre ved at foretage en række justeringer af uddannelserne i den kommende tid.

Brug for mere respekt

Det er dog ikke nok ifølge Stefan Herman:

- Vi kan ikke sætte robotter til at passe børn eller importere en masse arbejdskraft fra udlandet. Vi har råbt op i flere år, men der sker ikke noget, siger han.

Ifølge ham er man nødt til at kigge på løn- og ansættelsesvilkår ved siden af uddannelserne helt generelt. Og så er der ifølge Stefan Herman brug for at tale uddannelserne op ude på gymnasierne, så de unge også lærer, at "universitetet ikke er den eneste vej i livet".

Ane-Halsboe Jørgensen tilføjer, at man ikke kan fikse området fra ét år til et andet:

- Alt er et langt, sejt træk, uanset om man vil skrue op eller ned, og her vil vi gerne skrue op, siger hun.

Hun medgiver, at det er vigtigt at tale uddannelserne endnu mere op:

- Jeg kunne godt ønske mig større respekt om de her fag og de unge mennesker, der faktisk vælger at gå den her vej, siger hun.

I alt 67.425 unge fik ved midnat besked om, at de var optaget på deres førsteprioriterede uddannelse. Det er det næsthøjeste optag nogensinde.

Det svarer til 80 procent eller fire ud af fem ansøgere. Det er et lille fald fra 2019, da 82 procent fik deres førsteprioritet.