Samfund

Kurt Westergaard skabte den store fortælling, siger formand: - Alle forstod den tegning

Tegningen, der i 2005 var med til at kickstarte en udenrigspolitisk krise, har styrket forståelsen for bladtegnerens rolle, siger tidligere formand.

Det er nu mere end 15 år siden, at 12 afgørende satiretegninger blev bragt i Jyllands-Posten. Tegninger, der portrætterede profeten Muhammed og satte verden i flammer.

I flere arabiske lande blev dannebrog brændt under store, dødelige demonstrationer, mens danske varer blev boykottet, ambassader angrebet og Jyllands-Posten truet med terror.

Trods de 12 tegninger havde hver deres ophavsmand, koncentrerede vreden sig hurtigt om Kurt Westergaard, hvis portrættering viste en mand med en tændt bombe i sin turban.

Alle forstod den tegning

Claus Seidel, tidligere formand for Danske Bladtegnere

Karikaturens skaber døde søndag, 86 år gammel. Men tegningen, der i 2005 udløste en regulær diplomatisk krise, står stadig krystalklart. Som symbolet på den danske ytringsfrihed, mener galleriejer Erik Guldager, Westergaards nære ven.

- Tegningen har på forunderligste vis haft stor værdi og stor betydning. Den blev symbolet på, hvad vi egentlig godt må, og hvad andre mener, at vi ikke må, siger Erik Guldager til TV 2.

Et skulderklap til kunsten

Det var dog ikke kun en udenrigspolitisk krise, karikaturerne vakte. Ifølge Claus Seidel, tidligere formand for Danske Bladtegnere, fik netop Kurt Westergaards karikatur positiv betydning for hele faget.

- Den store tradition, vi har i Danmark og over den hele verden, har fået et skulderklap. I al ulykken har man i højere grad forstået, at bladtegneren kan formulere nogle klare synspunkter i sin kunst, siger Claus Seidel.

At det lige netop blev Westergaards karikatur, der særligt løb med opmærksomheden ud af de 12, forklarer den tidligere formand med den nu afdøde kollegas evne til at "skabe den store fortælling i den lille streg".

- Alle forstod den tegning. Opfattede den, tolkede den eller lavede sin egen beskrivelse af indholdet, siger han.

Derfor bringer TV 2 ikke tegningerne af profeten

På TV 2s platforme vil man for nuværende ikke finde de 12 tegninger, som Jyllands-Posten bragte i 2005.

Lige nu er politikken restriktiv omkring dem, da det både er et spørgsmål om sikkerhed - og om hvorvidt det er nødvendigt at bringe dem, siger TV 2s nyhedschef, Jacob Kwon.

Hele forklaringen kan læses her.

Et liv under konstant beskyttelse

Men mens tegningen altså materialiserede den danske ytringsfrihed, måtte Kurt Westergaard de sidste mange år af sit liv leve med at være et billede på den danske terrortrussel. En personificering, som kun er blevet tydeligere i takt med, at Westergaard flere gange gennem de seneste 16 år har været mål for terror.

Politiets Efterretningstjeneste afslørede i 2008 planer om et attentat mod tegneren, som tre personer blev anholdt for at stå bag.

Han ville ikke undskylde for at være satiretegner

Erik Guldager, galleriejer og nær ven

Mordplanerne gjorde det klart, at Kurt Westergaard udenfor landets grænser var blevet ansigtet på krisen og den blasfemi, den arabiske verden mente, at tegningerne var et udtryk for.

Flere danske aviser valgte efter PET's anholdelse at genoptrykke netop Kurt Westergaards tegning, og det danske flag blev på ny brændt af i Mellemøsten og Pakistan.

Bare to år senere, 1. januar 2010, lykkedes det en mand med somalisk baggrund af trænge ind i Westergaards hjem bevæbnet med en økse og kniv.

Kurt Westergaard flygtede ind på sit badeværelse, der var indrettet som sikringsrum, og undslap dermed overfaldsmanden, som efter kort ophold i hjemmet blev skudt af politiet og siden er blevet dømt til udvisning.

I 2013 blev en psykiatrisk anbragt mand varetægtsfængslet for at have fremsat bombetrusler mod tegneren.

Men fik et liv med trusler og konstant beskyttelse af PET-vagter Kurt Westergaard til at fortryde? Ikke det fjerneste, siger vennen Erik Guldager. Han ville gøre det hele om igen:

- Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Han ville ikke undskylde for at være satiretegner, siger Erik Guldager.

Westergaard selv har da også tidligere beskrevet, hvordan det blot var "en anden dag på kontoret" at tegne Muhammed, og at han siden har været mere vred end bange over følgerne, tegningen har haft for ham.

Den franske Muhammedkrise

Kurt Westergaards død fylder dagen derpå ikke alene i den danske presse.

Verden over bliver han omtalt som manden, der karikerede profeten. Manden, hvis tegning var en medvirkende årsag til, at 12 personer i 2015 mistede livet under en massakre på den franske satireavis Charlie Hebdo.

Men man behøver ikke at spole tiden helt tilbage til 2015 for at finde eksempler på mennesker, der har mistet livet i ytringsfrihedens tjeneste.

I 2020 blev en skolelærer dræbt i en forstad til Paris efter at have vist karikaturerne til sin klasse.

Det fik Dansk Folkeparti til at foreslå, at undervisning i Muhammedtegningerne skulle være obligatoriske i de danske folkeskoler, mens Nye Borgerlige begyndte at indsamle penge med det formål at indrykke Muhammed-tegninger som annoncer i danske aviser.

Gentrykt blev de dog denne gang ikke. Men nok engang var deres berettigelse grund til stor debat.

For skal man undlade at bringe dem, fordi det øger trusselsbilledet? Ikke tale om, lød det dengang fra flere partier, mens medierne viste sig mere splittede.

Alt imens opfordrede en række mellemøstlige lande til boykot af franske varer, og danske folketingspolitikere fra højre til venstre gik til tasterne på sociale medier med ønsket om, at deres mange følgere lagde ekstra mange franske fødevarer i kurven for at vise støtte.

Krisen blev hurtigt døbt "den franske Muhammedkrise" og er det seneste eksempel på den konflikt, som tegningerne stadig den dag i dag formår at puste til.