Hvorfor bremser juli-varmen ikke smitten i Danmark?

To eksperter peger pĂĄ den samme ting, som er skyld i den stigende smitte hen over sommeren.

Ofte betyder solskinsrige dage og høje temperaturer et farvel til vinterens virusinfektioner.

Så hvordan kan det være, at smittetallet stiger, nu hvor sommeren for alvor er kommet til Danmark?

Det giver to eksperter, som TV 2 har talt med, deres bud på: Svaret er ikke just positivt, for ifølge den ene af eksperterne har sommerens støtte allerede toppet, og fra nu af går det i den gale retning.

Virus varierer med sæsonen

Vi så det sidste sommer. Dagene blev længere, temperaturen steg, og smitten faldt.

I lang tid så det også ud til, at det samme ville ske denne sommer, men den seneste måned er antallet af daglige nye smittede gået fra 286 til 1141, der var sommerens højeste smittetal.

Lørdag blev der registreret 1030 nye smittetilfælde.

Det er dog ikke ensbetydende med, at coronavirus er blevet immun over for sommerens pĂĄvirkning.

For luftvejsinfektioner, inklusiv covid-19, varierer afhængig af sæsonen, fortæller Anders Fomsgaard, overlæge og leder af virusforskning på Statens Serum Institut (SSI).

Det er der to ĂĄrsager til.

- Den ene har at gøre med, hvordan coronavirus opfører sig. Den anden har at gøre med, hvordan vi mennesker opfører os, siger Anders Fomsgaard til TV 2.

Sommeren giver os mindre og mindre hjælp

Om vinteren er luften mere tør, og ifølge overlægen betyder det, at de dråber, der følger med virussen, bliver mindre og holder sig svævende i længere tid. Altså vil smitten blive længere tid i et rum.

Det bedste af sæsoneffekten har vi bag os

Lone Simonsen, professor og leder af PandemiX Centret pĂĄ RUC

Samtidig tørrer menneskets slimhinder mere ud, når det er koldt i vejret, og det gør os mere modtagelige over for smitte.

Om sommeren derimod er særligt UV-lyset med til at dræbe viruspartiklerne, siger professor Lone Simonsen, der også er leder af PandemiX Centret på RUC, til TV 2.

Med sol og et UV-indeks, der i disse dage ligger i den højere ende på omkring 6, skulle man synes, at vejret gav de perfekte forhold til at holde virussen i ave.

Men der er dĂĄrligt nyt fra professoren.

- Det bedste af sæsoneffekten har vi bag os. Vi får mindre og mindre hjælp af den i sensommeren, siger hun og henviser til, at årets længste dag var for et par uger siden, og at vi allerede går mod mørkere tider.

Kun én at bebrejde for stigende smitte

Når det kommer til danskernes opførsel, forstår man på begge eksperter, at det både kunne have set bedre og værre ud.

PĂĄ den ene side mener Anders Fomsgaard og Lone Simonsen, at det taler til coronavirus' fordel, at Danmark har ĂĄbnet mere op.

- Vi har lukket Danmark op på vid gab, og der har været store events. For eksempel EM og studenterfester. Det er en masse mennesker, der giver los, siger Anders Fomsgaard.

På den anden side taler det ifølge de to eksperter til epidemikontrollens fordel, at folk opholder sig mere udenfor, og at skolerne er lukket.

Yderligere kan snart halvdelen af den danske befolkning kalde sig for færdigvaccineret.

Men på trods af vaccineudrulningen ser smittetallet helt anderledes ud i forhold til sidste gang, sommeren gav Danmark en hjælpende hånd.

Og spørger du de to eksperter, er der kun én at bebrejde for det: Delta-varianten.

Epidemier kan ogsĂĄ ske om sommeren

For hvor en almindelig sæsoninfluenza ifølge Lone Simonsen har et kontakttal mellem 1,1 og 1,3 – det vil sige, at 10 personer giver smitten videre til mellem 11 og 13 personer – har Delta-varianten efter hendes bedste vurdering et kontakttal på op mod 6.

- Så selvom sæsoneffekten om sommeren kan halvere kontakttallet, er det stadig meget højere end den magiske grænse på 1, og epidemier vil ske, fastslår hun.

Man skal altsĂĄ ikke tro, at bare fordi det er sommer, kan der ikke forekomme en epidemi.

Lone Simonsen fortæller, at man for eksempel så en kæmpe første bølge af den spanske syge i Danmark i juli 1918.

Den god nyhed er, at vaccinerne stadig beskytter mod alvorlig sygdom.

Anders Fomsgaard, overlæge og leder af virusforskning hos SSI

Og under 1889-1892-pandemien ramte en stor anden bølge i sommeren 1891.

Omvendt kunne de tidligere pandemier og den nuværende pandemi være gået værre til, hvis man ikke havde haft det gode vejr til at assistere.

I kapløb med vaccinerne

Det store spørgsmål er så, om danskerne skal frygte en smitteeksplosion med Delta-varianten, når det bliver efterår.

Overlæge Anders Fomsgaard fortæller, at Delta-varianten har været i kapløb med vaccineudrulningen, men for nu set det ud til, at vaccinerne vinder.

- Den gode nyhed er, at vaccinerne stadig beskytter mod alvorlig sygdom. Man kan godt risikere at blive smittet, men så vil det som regel være mild sygdom, siger han.

Så indtil videre befinder Danmark sig godt i sin lille boble, mener han, men han vil ikke udelukke, at der med de kortere dage følger mørkere tider.